Det rør på sig i Bruxelles, hvor kommissionsformand Ursula von der Leyen onsdag morgen ventes at præsentere en femårsplan for, hvordan EU skal tackle udfordringer med konkurrenceevnen.
Men allerede henover weekenden blev et udkast til drejebogen lækket, og det den lægger op til – på særligt ét punkt – får nu flere kilder med erfaring og indsigt på området til at reagere.
“Det vil være rigtig ærgerligt, hvis det ender sådan,” lyder det fra Poul-Erik Olsen, der er bæredygtighedschef i storentreprenøren CG Jensen.
Vi vender tilbage til Poul-Erik Olsen.
Først er det vigtigt at forstå, at det drejer sig om kravene til bæredygtighedsrapportering, det såkaldte CSRD-direktiv, som de seneste to år har givet anledning til en del frustration blandt danske virksomheder, der har skulle greje, hvordan de rapporterer på tusindvis af datapunkter på alt fra vandforbrug til CO2-udledning.
Fremtiden for direktivet har hængt i luften siden efteråret, hvor Von der Leyen lagde op til, at reglerne skulle forsimples.
Der lander først noget endegyldigt i slut februar – den såkaldte omnibuspakke – men den lækkede plan for EU’s konkurrenceevne kridter banen op for, hvad der venter.
FAKTA
Omnibuspakken
- I slutningen af februar vil EU-Kommissionen med Von der Leyen i spidsen fremlægge en såkaldt omnibuspakke, der skal strømline og forenkle Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), EU-taksonomien og Corporate Sustainability Due Diligence Directive (CSDDD).
- EU-taksonomien er et opslagsværk til at skabe et fælles sprog for, hvornår aktiviteter er bæredygtige. Formålet er at fremme grønne investeringer og lede kapital mod løsninger, der sikrer en mere bæredygtig fremtid.
- CSRD bygger på taksonomien og hæver kravene til, hvordan virksomheder rapporterer og arbejder med data inden for områder som CO2, energi og socialt ansvar. Gælder for børsnoterede virksomheder med over 500 ansatte i regnskabsåret 2024, for selskaber med over 250 ansatte i 2025 og for børsnoterede smv’er i 2026.
- CSDDD gælder selskabers due diligence på værdikæder og skal sikre, at der ikke er en negativ påvirkning af miljø eller mennesker. Løbende implementering fra 2027, først for selskaber med over 5000 ansatte og over 11.000 mia. kr. i omsætning.
Og den tyder på, at ændringerne bliver mere vidtgående end det, der hidtil har været lagt op til, vurderer Andreas Rasche, som er professor på CBS og forsker i virksomheders ansvar, hvor han blandt andet følger udviklingen inden for CSRD.
“Det står klart, at der ikke længere er tale om en simplificering, men en deregulering,” siger han.
Udspillet lægger blandt andet op til at skære i mængden af datapunkter, lette byrden for de mindre virksomheder i forsyningskæderne og at oprette en ny gruppe med små og mellemstore virksomheder, som er underlagt andre krav end de største.
Sidstnævnte kan få betydning for op mod 31.000 virksomheder i EU, står der i rapporten.
Andreas Rasche frygter, at lempelserne i Von der Leyens handlingsplan kan få konsekvenser for den europæiske Green Deal – en politisk aftale om at gøre EU klimaneutralt inden 2050 – og afliver desuden idéen om at det vil gavne EU’s konkurrenceevne.
“Jeg kender ikke til nogle studier, der laver den kobling,” siger Andreas Rasche.
Et pres fra epicentret
CSRD-direktivet blev vedtaget i sin tid for at skabe mere gennemsigtighed i virksomhedernes bæredygtighedsarbejde og dermed gøre det lettere og mere attraktivt for investorernes penge at finde vej til de europæiske selskaber.
Men direktivet nåede knap nok at komme i gang, før det begyndte at smuldre.
Flere medlemslande overholdt ikke deadline for implementeringen i sommer, og derfor begyndte nogle at ytre ønsker om at udskyde direktivet med flere år eller droppe det fuldstændig.
Den tyske kansler Olaf Scholz sendte blandt andet et brev til Ursula von der Leyen, hvor han opfordrede til en udskydelse på to år, mens Frankrig har lavet sit eget udkast til en omnibuspakke.
De franske myndigheder foreslår blandt andet at udskyde direktivet på ubestemt tid, at rapporteringskravene primært skal dreje sig om klima, og at der skal sættes nye grænser for, hvilke virksomheder der er omfattet.
Der er ikke nogen, der bliver klogere af at vente i to år. De virksomheder, der ikke er gået i gang, det drejer sig jo om, ja, undskyld mig, men dovenskab og uvilje.
Poul Erik Olsen, bæredygtighedschef, CG Jensen
Det er ikke utænkeligt at de to medlemslande kommer til at spille en rolle i den endelige pakke fra Kommissionen, vurderer Christina Kjær, der er forskningschef i Erhvervslivets Tænketank.
“Frankrig og Tyskland er de to epicentre i EU, og Kommissionen vil i høj grad lytte til, hvad de siger,” siger hun.
Ifølge forskningschefen er det for tidligt at sige, om der er tale om en decideret tilbagerulning af hele direktivet eller blot en forenkling.
Erhvervslivets Tænketank er generelt fortalere for lempeligere krav i forhold til CSRD, men Christina Kjær mener også, at man skal passe på.
“Man skal ikke gøre CSRD til syndebuk for alt. De store virksomheder, som vi har talt med, er glade for den fælles ramme, men mener, at der er et behov for en forenkling,” siger hun.
DI har meldt ud, at den danske regering bør arbejde for at sænke byrderne frem mod den endelige pakke fra Kommissionen lander, hvilket også er planen, lød det forleden fra erhvervsminister Morten Bødskov (S).
Dovenskab og uvilje
Men at flere medlemslande har hvilet på laurbærrene, burde ikke være en årsag til hverken at udskyde eller lempe krav om bæredygtighedsrapportering, lyder det fra Poul- Erik Olsen, bæredygtighedschef i CG Jensen, der sidste år omsatte for 2,5 mia. kr.
“Der er ikke nogen, der bliver klogere af at vente i to år. De virksomheder, der ikke er gået i gang, det drejer sig jo om, ja, undskyld mig, men dovenskab og uvilje. Hvorfor ikke bare komme i gang i stedet for at stoppe op?” siger han.
CG Jensens arbejde med at rapportere på CSRD begyndte allerede tilbage i 2023, selvom virksomheden egentlig først skal gøre det i 2025.
Ifølge bæredygtighedschefen har det primært været en positiv oplevelse.
“Selvfølgelig er det en byrde og noget, som man lige skal forstå, når det dumper ned fra himlen. Men i modsætning til andre byrder, så er der faktisk en værdi i det her, hvis du gør det rigtigt,” siger han.
Poul Erik Olsen fortæller, at virksomheden f.eks. har fået en bedre forståelse af, hvordan den kan forbedre sin produktion ved at se på sociale forhold de steder i værdikæden, hvor der er lavere standarder end i EU.
Derfor planlægger CG Jensen også at køre videre som hidtil, lige meget hvad der sker i EU.
Poul Erik Olsen frygter dog, at det kan sætte den grønne omstilling i virksomheden tilbage, hvis den ikke længere kan sætte de samme krav til leverandørerne.
“Så vil de bare sige, at det behøver de jo ikke leve op til nu,” siger han.
