Camilla Haustrup Hermansen er faktisk ret glad for dele af de krav fra EU, som flere af Danmarks største børsnoterede virksomheder lige nu sætter i system.
Alligevel er der lige nu et stort aber dabei for direktøren for den fynske emballagevirksomhed Plus Pack, der i 2023 omsatte for mere end 650 mio. kr.
For første gang skal børsnoterede kæmper i EU rapportere om indsatsen på en lang række områder inden for den bæredygtige dagsorden. Om CO2. Om vandforbrug. Om deres påvirkning af arter, når de henter materialer fra fjerne egne eller på den anden side af grænsen.
Men et historisk stort antal EU-medlemsstater overholdt ikke deadline for implementering af direktivet i sommer, mens nogle sågar taler om at skyde direktivet til hjørne i det uendelige. Det gør øvelsen langt mere kompliceret, påpeger Camilla Haustrup Hermansen.
“Når lande som Tyskland, Holland og Frankrig ikke går i takt og implementerer lovgivningen i forskellige hastigheder, bliver det unødigt komplekst at navigere i,” siger hun.
“Vi er nødt til at arbejde lige så struktureret med bæredygtighedsrapportering som den finansielle rapportering, hvis vi reelt vil en bæredygtig omstilling.”
Kravene gælder endnu ikke for Plus Pack, men ifølge Camilla Haustrup Hermansen er dele af CSRD, som EU-direktivet mundret forkortes, afgørende for omstillingen af den fynske virksomhed.
Det er ikke acceptabelt, at vi ender i en situation, hvor danske virksomheder ikke har lige konkurrence med konkurrenterne
Emil Fannikke Kiær, erhvervs- og medlemsdirektør, Dansk Industri
I syv år har Plus Pack arbejdet strategisk med at sænke CO2-udledninger, energiforbrug og gentænke materialer, når emballage af plast og aluminium bliver til og solgt videre til fødevareindustrien.
Unfair konkurrence
Allerede inden de første årsrapporter er tikket ind, er diskussionen om de kommende krav til bæredygtighed i erhvervslivet igen blusset op.
Hos erhvervsorganisationen Dansk Industri lægger erhvervs- og medlemsdirektør Emil Fannikke Kiær ikke fingrene imellem. I Sydeuropa findes lande, “som ikke kan stave til CSRD,” siger han om den nuværende situation:
“Det er ikke acceptabelt, at vi ender i en situation, hvor danske virksomheder ikke har lige konkurrence med konkurrenterne i resten af Europa.”
Flere danske virksomheder har allerede, bl.a. i Børsen, påpeget det store arbejde, som de nye krav medfører. Og set fra Emil Fannikke Kiærs stol handler det lige nu mest om at overholde regler og standarder frem for en reel grøn omstilling af selskaberne – hvilket bør være i fokus, påpeger han.
Lempelse på vej
Regelbøvlet har også vundet genklang hos EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, der i efteråret annoncerede en kommende plan for at lempe bæredygtighedskravene, herunder i CSRD-direktivet. Planen for dette ventes i slutningen af februar.
Frem mod da bør den danske regering arbejde for at sænke byrderne, mener DI. Det er også på tapetet, understregede erhvervsminister Morten Bødskov (S) over for Børsen i sidste uge.
FAKTA
Omnibuspakken
- I slutningen af februar vil EU-Kommissionen med von der Leyen i spidsen fremlægge en såkaldt omnibuspakke, der skal strømline og forenkle Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), EU-taksonomien og Corporate Sustainability Due Diligence Directive (CSDDD).
- EU-taksonomien er et opslagsværk til at skabe et fælles sprog for, hvornår aktiviteter er bæredygtige. Formålet er at fremme grønne investeringer og lede kapital mod løsninger, der sikrer en mere bæredygtig fremtid.
- CSRD bygger på taksonomien og hæver kravene til, hvordan virksomheder rapporterer og arbejder med data inden for områder som CO2, energi og socialt ansvar. Gælder for børsnoterede virksomheder med over 500 ansatte i regnskabsåret 2024, for selskaber med over 250 ansatte i 2025 og for børsnoterede smv’er i 2026.
- CSDDD gælder selskabers due diligence på værdikæder og skal sikre, at der ikke er en negativ påvirkning af miljø eller mennesker. Løbende implementering fra 2027, først for selskaber med over 5000 ansatte og over 11.000 mia. kr. i omsætning.
En sanering af direktivet giver også god mening for Camilla Hastrup Hermansen i Plus Pack, der allerede i dag mærker kompleksiteten i kravene. Her kan en kunde fra Spanien spørge om helt andre krav end kunden fra Sverige, fortæller hun.
Et andet håndtag kan være at rykke deadline, påpeger Emil Fannikke Kiær fra DI.
Den tyske kansler, Olaf Scholz, har allerede peget på en udskydelse på to år for virksomheder, som bliver omfattet de kommende år. Fannikke Kiær vil ikke sætte år på, men en udskydelse kunne gælde, “indtil der er mere klarhed om, hvad der er en passende rapporteringsmodel.”
Risikerer det her ikke at bremse omstillingen?
“Jeg tror ikke på, at det vil sætte farten ned på den grønne omstilling, at man letter omfanget af rapporteringsstandarder, og gør det mere simpelt og ensartet. Tværtimod kan det frigive noget luft til at fokusere på nogle få og enkle regler, der reelt giver grøn omstilling. Vi køber ikke præmissen om, at flere standarder giver mere grøn omstilling,” siger Emil Fannikke Kiær og understreger, at DI bakker op om den grønne omstilling og bæredygtighed.
Fordel eller ulempe?
En af de mindre virksomheder, der allerede har implementeret CSRD-rapportering, er kaffevirksomheden Ønsk, som har specialiseret sig i at sælge økologisk kaffe dyrket med omtanke for naturen.
Ønsk så tidligt mulighederne i det nye direktiv, fortæller medstifter og partner Rasmus Ditlev. Tre ansatte bruger i dag en stor del af deres tid på netop området, som ifølge ham anvendes om en konkurrencemæssig fordel. Selskabet har siden begyndelsen rapporteret på de forskellige scopes inden for CO2-udledning.
Derfor kan Ønsk ifølge Rasmus Ditlev i dag levere data for CO2, som større selskaber efterspørger for at kunne udfylde egne tabeller. Tal om biodiversitet er på vej.
“Vi behøver jo ikke gøre det endnu. Men hvis vi ikke gør det nu, kommer det bag på os senere. Jeg har skiftet leverandører ud, fordi nogle kunne levere scope 3-data til os, og så vil jeg hellere handle med dem.”
Det har hele tiden været min holdning, at bæredygtighedsarbejdet skulle give mening og fokusere på væsentlige forhold
Line Berg Madsen, partner, Kromann Reumert
Sådan ser virkeligheden dog langtfra ud for alle smv’er, mener Alexander Søndergaard, underdirektør for politik og analyse hos SMV Danmark. Han mener, at CSRD bør rulles tilbage eller som minimum formindskes og ensrettes.
“Bæredygtighedsrapporteringen fører ikke til reel omstilling. For langt hovedparten af rapporteringen er der tale om bureaukrati og bøvl, som forringer vores konkurrenceevne,” siger han.
Allerede nu er der krav nok at leve op til, hvor de store virksomheder fylder på, i takt med at de bliver omfattet af EU-kravene, påpeger Alexander Søndergaard.
Men er det så ikke et tog, man er nødt til at hoppe på, hvis man vil være med?
“Nej, tværtimod tror jeg, at det er et tog, man skal få bremset hurtigst muligt af hensyn til den danske, men også europæiske konkurrenceevne. Der er en fornemmelse af, at væksttoget kører i fuld fart i USA og Kina. Og hvis vi skal følge med, er vi nødt til at få bremset det CSRD-tog og få skiftet spor hurtigst muligt.”
Snuden i sporet
Line Berg Madsen har fulgt udviklingen af CSRD i mange år og rådgiver som partner i advokathuset Kromann Reumert virksomheder om området. Ifølge hende er det ikke tidligere set, at medlemslande går “til stålet på den måde”.
“Det er pludselig blevet meget politiseret,” siger hun.
Alligevel bør virksomheder, der bliver omfattet af reguleringen i regnskabsåret 2025, herunder bl.a. virksomheder i regnskabsklasse C, fortsætte ud fra rammeværket i de forskellige direktiver og forordninger, vurderer hun.
De fleste har allerede investeret i at forstå de kommende krav, pointerer hun. Og en lovgivningsproces fjerner ikke behovet for at passe på klimaet, naturen og medarbejderne.
“Det giver mening at holde snuden i det væsentlige spor. Det har hele tiden været min holdning, at bæredygtighedsarbejdet skulle give mening og fokusere på væsentlige forhold,” siger Line Berg Madsen, der kalder det en farlig vej at fuldstændig deregulere.
