For den børsnoterede kabelproducent NKT er det lidt sent, at EU nu begynder at snakke om at ville forenkle de krav til bæredygtighedsrapportering, som ellers blev vedtaget ved lov i 2023.
NKT er nemlig i fuld gang med rapporteringen – som undertiden både har vist sig at være ressourcekrævende og koste enormt meget tid, uden at det altid har været helt klart, hvad formålet med det var, fortæller chef for bæredygtighed Anthony Abbotts.
Ikke desto mindre er forenkling på dagsordenen i EU, hvor Kommissionen i slutningen af februar ventes at fremsætte et forslag til at forenkle kravene. Og senest har kommissionsformand Ursula von der Leyen modtaget et brev fra den tyske kansler, Olaf Scholz, om, at bæredygtighedsrapporteringen CSRD er decideret konkurrencehæmmende.
Men at den udmelding først kommer nu, vækker forundring.
“Jeg synes, at det her er et eksempel på, at man virkelig bør tænke sig om, før man sætter kolossal regulering i gang – og at nogle gange kan der være nogle policy-folk i EU, som er langt væk fra den virkelighed, som virksomheder, der arbejder med det her, står i,” siger Anthony Abbotts i NKT.
Risikoen er, at man bruger alt for mange kræfter i virksomheden og allokerer alt for mange ressourcer, i forhold til hvad der kommer ud af det
Anthony Abbott, chef for bæredygtighed i NKT
Ifølge bæredygtighedschefen er det dog en god idé, at der nu bliver kigget nærmere på regelsættet – og den holdning er han ikke alene med.
“Vi ser det som noget positivt. Det betyder jo, at der er nogen, der kigger på, om det tog, vi har kørende, er det tog, vi skal have kørende først og fremmest, eller skal vi kigge på vores prioriteter?” siger Henriette Øllgaard, bæredygtighedsdirektør i Royal Unibrew.
Ligesom NKT er bryggerikæmpen fra Faxe også i fuld gang med rapporteringsarbejdet, da begge virksomheder indgår i første bølge af implementeringen, hvilket betyder, at de siden regnskabsåret 2024 har været pålagt CSRD.
Ikke værdiskabende
Egentlig bakker Henriette Øllgaard op om krav til bæredygtighedsrapportering i EU. Men lige netop CSRD har også vist sig at være et kringlet stykke arbejde, hvor man nogle gange har kunnet spørge sig selv, hvad meningen med al rapporteringen har været, fortæller hun.
“Udfordringen ligger i, at direktivet skal skabe transparens og gennemsigtighed for alle stakeholdere, men i virkeligheden har det fokus på detaljer, og derved skaber det en kompleksitet, så det bliver svært at forstå,” siger Henriette Øllgaard og tilføjer:
“Spørgsmålet er: Forstår vores interessenter baggrunden for det, vi fremlægger? Det kan jeg godt være i tvivl om. I stedet fortaber det sig, fordi der er så mange krav, at det hele bliver en smule udvandet. Specielt her i starten, hvor ingen rigtig ved, hvad for en form det skal ende på.”
I bund grund handler det om risikoen for, at virksomheder ender med at bruge for meget tid på noget, der egentlig ikke er værdiskabende, påpeger Henriette Øllgaard. Samme risiko ser Anthony Abbotts også for sig.
Set fra vores stol er det mere oplagt at kigge på EU-taksonomien
Mikael Geday, finansdirektør i Grundfos
“Vi mener helt klart, at EU-kravene er for bureaukratiske lige nu. Det er nogle krav omkring, hvordan man fremlægger, og hvad man rapporterer om, som er meget specifikke, og som de eksterne, der skal læse rapporten, slet ikke har interesse i. Og risikoen er, at man bruger alt for mange kræfter i virksomheden og allokerer alt for mange ressourcer, i forhold til hvad der kommer ud af det,” lyder det.
Bæredygtighedschefen understreger dog også, at der kan være en fare ved at forenkle direktivet for meget.
Må ikke svække konkurrencen
Grundfos er i den kategori af virksomheder, der endnu ikke er blevet pålagt at rapportere på CSRD, men kommer med fra 2025. Alligevel har virksomheden selv arbejdet med bæredygtighedsrapportering i flere år, oplyser selskabets finansdirektør, Mikael Geday.
Han understreger, at det kan være en svær øvelse for de mindre virksomheder, hvor man skal “finde den rigtige balance” mellem arbejdsbyrden i forhold til at implementere reglerne og de fordele, reglerne kan skabe både for virksomhederne selv og for samfundet.
“Netop så det ikke ender med at svække konkurrenceevnen,” pointerer han.
Fra både Henriette Øllgaard og Anthony Abbotts lyder det dog også, at der stadig er positive ting ved CSRD – bl.a. at det skaber en fælles ramme om rapporteringsarbejdet – hvorfor de også mener, at man stadig skal bevare dele af direktivet, som det er.
