I begyndelsen af 2022 fandtes bæredygtighedsafdelingen hos storentreprenøren CG Jensen slet ikke. To år senere leverede selskabet for første gang en årsrapport, der levede op til de krav, storentreprenøren kunne se frem til på grund af nye EU-krav.
Økonomidirektør Erik Thøger Jensen kaldte dengang årsrapporten for “en træningskamp uden dommer”. Et år og endnu en træningskamp senere er det – for at blive i terminologien – usikkert, om CG Jensen nogensinde kommer til at spille i turneringen og i så fald under hvilke regler.
Den europæiske omnibuspakke har nemlig udskudt kravene for virksomheder i C.G. Jensens størrelse og skabt tvivl om, hvad de fremtidige krav bliver.
Nervøse medarbejdere
Bæredygtighedsafdelingen i CG Jensen tæller i dag seks personer, ligesom det var tilfældet for et år siden. Det mens der i mange andre virksomheder har været fyringer på samme baggrund.
Bæredygtighedschef Poul-Erik Olsen oplevede ellers, at nyhederne om Donald Trumps kurs i USA og EU’s svækkede krav med omnibusdirektivet ramte ham og kollegerne både hårdt og samtidigt.
“Mange har været nervøse for, hvad der skulle ske – især medarbejderne, selvfølgelig. Men beskeden fra både direktionen og bestyrelsen var hurtigt, at arbejdet skal køre videre som hidtil,” siger Poul-Erik Olsen.
I stedet var reaktionen at flytte fokus i bæredygtighedsafdelingens arbejde, påpeger han. Entreprenøren oplever nemlig, at forberedelserne til nye bæredygtighedskrav har båret frugt for koncernen.
“I dag er arbejdet mere kundedrevet, og vi fokuserer mere på at skabe værdi for virksomheden end på hardcore rapportering,” siger Poul-Erik Olsen.
Kunderne kompenserer
Han oplever ikke, at efterspørgslen efter eksempelvis mere klimavenlige løsninger er faldet, efter dagsordenen er blevet ramt fra flere sider.
“Da Trump blev indsat, og Omnibussen kom næsten samtidig, tænkte jeg, at efterspørgslen hurtigt kunne forsvinde, men der er mange steder, hvor kunderne kan se, at bæredygtighedstiltag er værd at holde fast i,” siger han.
Efter området er begyndt at handle mindre om ren ‘compliance,’ lægger han derfor blandt andet kræfter i at beskrive forskellige bæredygtighedstiltag i samarbejde med selskabets tilbudsafdeling, så deres værdi er tydelig for kunderne.
Han peger både på, at offentlige bygherrer har deres egne krav til bæredygtighed, og at mange større private aktører såsom pensionskasser fortsat frygter, at et klimatungt byggeri kan blive et såkaldt stranded asset og derfor mister sin markedsværdi.
Ændrer årsrapporten
Det nye fokus kommer også til at kunne ses i selskabets regnskab for 2025, som skal udgives næste forår, vurderer bæredygtighedschefen. Mens virksomhedens egne data om produkter er systematiseret, bliver der nemlig mindre fokus på at kigge længere tilbage i værdikæderne efter potentielle påvirkninger af natur, klima og miljø.
“Bæredygtighed har jo fyldt to tredjedele eller mere. Det kommer det nok ikke til igen, og nogle af de obligatoriske punkter bliver lettere at lave, men der er mange dele, der vil bestå,” vurderer Poul-Erik Olsen.
Helt fast ligger det til gengæld, at virksomheden stadig vil have fokus på sit klimamål og på behandlingen af medarbejdere i koncernen og dens værdikæde, mener Poul-Erik Olsen.
Virksomheden har sat som mål at være CO2-neutrale i sine egne CO2-udledninger fra 2029. Det vil sige, at den CO2-udledning, der stammer fra f.eks. køretøjer, hovedkontor og byggepladser, skal være elimineret, mens den største post – de såkaldte scope 3-udledninger fra kunder og leverandører – skal være halveret.
I 2024 har koncernen reduceret sin CO2-udledning i alle tre scopes efter to års stigninger i de samlede CO2-udledninger de foregående år.
