Toneangivende organisation vil stramme klimakrav: Kan føre til “massivt administrativt bøvl”

Mens EU-politikerne i Bruxelles taler varmt om mere enkle regler for europæisk erhvervsliv, er der samtidig dukket et forslag op, som mange frygter vil sende virksomhederne i den stik modsatte retning.

Den amerikanske organisation GHG-protokollen – den globale målestok for, hvordan virksomheder laver deres klimaregnskaber – foreslår nemlig at stramme andre krav markant. 

Det drejer sig konkret om, hvordan selskaber dokumenterer deres strømforbrug også kendt som scope 2 i klimatermer.

Og hvis ændringen bliver vedtaget, kan det ramme virksomhederne hårdt, advarer Ellen Marie Friis Johansen, csr-chef i Dansk Erhverv.

“Jeg er bekymret for, at det vil føre til et massivt administrativt bøvl,” siger hun. 

Bæredygtig

EU har skåret til: Det tager virksomheder med fra droppede krav

Hun understreger, at forslaget står i skarp kontrast til den omnibuspakke, EU netop har vedtaget, hvor formålet er det stik modsatte.

Nemlig at rydde bureaukrati af vejen. 

Langt færre virksomheder skal nu rapportere detaljeret om deres bæredygtige tiltag, hvilket overordnet set er blevet taget godt imod fra dansk erhvervsliv, der har kritiseret kravene for at være for omfattende.

100 pct. grøn drift

Men på den anden side af Atlanten er tonen en anden.

Kernen i det amerikanske forslag er, at en virksomhed fremover skal dokumentere, at den vedvarende energi, den køber, bliver produceret i samme time og i samme elmarked, som den bliver brugt. Det gælder specifikt for den såkaldte markedsbaserede metode, som er en af de måder, man i dag kan opgøre sine udledninger i scope 2. 

I dag er praksis langt mere fleksibel. 

Virksomheder kan “udligne” deres forbrug med grønne certifikater, selv om sol- eller vindproduktionen ligger et andet sted eller på et andet tidspunkt. Hvis en virksomhed f.eks. bruger strøm om natten, kan den altså godt sige, at den bruger solenergi. 

Det gør dokumentationen mindre præcis, men til gengæld langt lettere at håndtere.

Netop præcision er drivkraften bag det amerikanske forslag. Tanken er, at virksomheder kun skal kunne hævde 100 pct. grøn drift, hvis den faktisk bruger grøn strøm i det øjeblik, lyset bliver tændt eller produktionen sat i gang. 

Hos den danske it-virksomhed Aeven nikker man genkendende til ønsket om bedre klimadata. 

Men man frygter samtidig, at de nye krav vil gøre arbejdet unødigt tungt, og at det vil svække virksomheders investeringer i det europæiske marked for vedvarende energi. 

“Vi er bekymrede for den administrative byrde, der følger med,” udtaler Annika Guldberg Riis, Group Sustainability Manager i Aeven, og peger på, at det særligt også kan blive svært i markederne uden for Danmark, fordi der ikke er altid er adgang til de oplysninger, der forventes.

GHG-protokollen er egentlig frivillig, men dens retningslinjer styrer, hvordan stort set alle virksomheder opgør deres CO2-udledninger. Derfor vil en ændring ramme bredt, vurderer DE's Ellen Marie Friis Johansen. 

Er det ikke en god ting, at man gerne vil gøre det mere præcist, så virksomheder ikke bare kan kalde sig grønne uden at være det? 

“Der er mange måder, man kan gøre det på. Men det her bliver så vanskeligt at arbejde med, at jeg tror, man taber en masse virksomheder på gulvet. Det er ærgerligt, fordi det er vigtigt at kunne følge udviklingen i sit CO2-forbrug,” siger Ellen Marie Friis Johansen.

“Det her vil bare betyde, at perfektion vil komme i vejen for fremskridt,” siger hun. 

Mere papirarbejde

Michael Gillenwater mener, at forslaget er en risikabel måde at forsøge at rette op på et system, der ifølge ham allerede fungerer dårligt, fordi ændringerne kan ende med at gøre mere skade end gavn for klimaet.

Han er direktør for den amerikanske nonprofitorganisation Greenhouse Gas Management Institute (GHGI) og regnes som en af verdens mest erfarne eksperter i måling og rapportering af drivhusgasser.

“Det lyder umiddelbart godt med mere præcise klimadata, men time-for-time matchning kan i praksis gøre det både dyrere og mere besværligt for virksomheder at arbejde grønt. Nogle vil sikkert vælge helt at droppe de frivillige grønne ordninger,” siger Michael Gillenwater til Børsen.

Han frygter også, at reglerne kommer til at handle mere om at kunne fremvise flotte regnskabstal end om faktisk at reducere CO2-udledninger.

Bæredygtig

Tusindvis af selskaber fritages for rapportering: Minister jubler

Derudover advarer han om, at det kan blive sværere at få nye projekter for vedvarende energi op at stå, fordi de nye regler kan gøre de finansielle aftaler, som mange af projekterne bygger på, mindre attraktive.

“Det er ikke sikkert, at vi overhovedet løser det rigtige problem. Spørgsmålet burde være, hvordan vi bedst anerkender de virksomheder, der faktisk er med til at skubbe udviklingen af ny grøn energi fremad,” siger han.

Børsen har rakt ud til GHG-protokollen for en kommentar til den byrde, flere frygter, at ændringsforslaget vil medføre. 

Organisationen henviser til materiale på deres hjemmeside, hvor der bl.a. står: 

“Da man anerkender, at virksomheder varierer betydeligt i adgang til data og driftsmæssig skala, indeholder de foreslåede revisioner flere tiltag, der skal hjælpe brugerne med at håndtere disse ændringer.” 

Det kan være undtagelser for små virksomheder, beskyttelse af eksisterende aftaler med grønne energiprojekter og en gradvis indfasning over flere år. 

Forslaget fra GHG-protokollen er i høring frem til 31. januar 2026.