ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Tak fordi du læser med

Danske Bank og Rambøll er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor er alle artikler frit tilgængelige for alle læsere.

Danske Bank og Rambøll har ingen indflydelse på indhold eller redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig.

Læs mere om partnerskab.

Tænketank om klimaaftale: Historisk – men der er kattelemme

En historisk erstatning af olie og gas er en del af årets klimaaftale, men tænketank advarer mod sorte kattelemme

COP28-præsident, Sultan Ahmed Al Jaber og generalsekretær for FN's klimaforandrings-komité Simon Stiell er blandt de positive stemmer ovenpå onsdagens klimaaftale. Foto: Amr Alfiky/Reuters/Ritzau Scanpix
COP28-præsident, Sultan Ahmed Al Jaber og generalsekretær for FN's klimaforandrings-komité Simon Stiell er blandt de positive stemmer ovenpå onsdagens klimaaftale. Foto: Amr Alfiky/Reuters/Ritzau Scanpix

Hensigt blev for første gang til handling på årets klimatopmøde i Dubai, COP28, som nærmer sig sin afslutning. Sådan kan man opsummere reaktionerne på den aftale, der onsdag morgen for første gang ikke blot nævnte klimaproblemer, men også deres altoverskyggende årsag; fossile brændsler som olie og gas.

Bæredygtig
Klimaaftale er landet
20231213-082026-6-2200x1234ma.jpg

FN’s klimachef, Simon Stiell kaldte det umiddelbart efter aftalen “begyndelsen på enden for fossile brændsler.” Samme vending bruger programchef i den grønne tænketank Concito, Jens Mattias Clausen og fortsætter:

“Det er et ekstremt klart signal – også til virksomheder og investorer. Hvis en investor fremover vurderer et nyt oliefelt, er der måske grund til at overveje forretningsmodellen en ekstra gang,” siger han.

Olie forsinkede forhandlinger

Aftalen kommer efter forhandlingerne – vanen tro – trak ud på klimatopmødet i Dubai, som skulle være afsluttet tirsdag.

I stedet blev tirsdag brugt på videre forhandlinger. Striden handlede først og fremmest om fossile brændslers rolle i aftalen. Mens Danmark, resten af EU og en række lande, der er hårdt ramt af klimaforandringer ønskede, at aftalen skulle “udfase” fossile energikilder, modsatte de olieproducerende lande i Opec sig.

Emiraternes formand for topmødet, Sultan Al Jaber, fremlagde tirsdag et udkast til den endelige aftale, som ikke nævnte fossile brændsler, hvilket var med til at forhale forhandlingerne og skabte grobund for stærke reaktioner. Tidligere amerikansk vicepræsident og nuværende klimafortaler Al Gore udtalte eksempelvis, at COP28 efter forslaget var “på randen af komplet fiasko.”

Bæredygtig
COP28 spidser til – indkaldt til vigtigt møde
20231213-062632-7-2200x1237ma.jpg

Efter møder natten til onsdag fremlagde Al Jaber en ny tekst med formuleringen, at man skal “omstille sig væk fra fossile brændsler,” hvilket han fandt opbakning til under topmødets lukning onsdag morgen. Det til trods for, at blandt andre minister for international klimapolitik Dan Jørgensen (S) argumenterede for, at fossile brændsler i aftalen burde “udfases”.

Historisk aftale med kattelemme

Alligevel vurderer Jens Mattias Clausen, at aftalen overordnet lever op til forventningerne.

“Det er historisk, at olie og gas specifikt er med, især set i det perspektiv, at alle verdens lande skal blive enige,” siger han med henvisning til, at FN-systemet kræver, at samtlige deltagere stemmer for aftalen, før den kan lukkes. Også det bed Sultan Al Jabr mærke i efter aftalen var indgået.

Bæredygtig
Spørgsmål om sorte brændstoffer splitter lande til vigtigt klimatopmøde
20231208-182741-L-2200x1339ma.jpg

“Vi har bevist, at vi kan levere på global skala til gavn for planeten,” konstaterede han.

Også fra miljøorganisationer er der positive reaktioner på, at det lykkedes verdens lande at få fossile brændsler med i aftalen.

“Vi har nået et niveau af modenhed i den globale klimadebat, hvor vi nu endelig kan diskutere årsagerne til og konsekvenserne af klimakrisen: fossile brændstoffer,” konstaterer Mattias Söderberg i en mail til Børsen.

Han er global klimachef i Folkekirkens Nødhjælp og deltager i topmødet på vegne af den internationale alliance af miljøorganisationer ACT Alliance.

Jens Mattias Clausen advarer dog mod det han betragter som “kattelemme” i aftalen.

“Der er stadig meget arbejde at gøre. På mange punkter er aftalen uklar og der er forbehold og kattelemme med, som vi er bekymrede for,” siger han.

Her henviser han blandt andet til, at onsdagens aftale henviser til “overgangs-brændsler” og dermed åbner for benyttelse af gas til trods for, at det også er skyld i CO2-udledninger.

Derudover åbner aftalen for at fortsætte udnyttelsen af fossile brændsler med “modvirkende foranstaltninger,” hvilket kan dække over CO2-fangst i stedet for en faktisk udfasning af fossile brændsler.

Forsiden lige nu