Spørgsmål om sorte brændstoffer splitter lande til vigtigt klimatopmøde

Forhandlingerne spidser til under FN’s årlige klimatopmøde COP28, hvor det helt centrale spørgsmål i år handler om fremtiden for fossile brændsler. Skal de udfases, nedfases eller noget helt tredje?

Danmark og en række andre lande i den danskledede alliance Boga (Beyond Oil & Gas) forsøgte mandag at lægge yderligere pres på forhandlingerne ved et pressemøde. Her slog landene fast, at de ønsker de fossile brændsler fuldstændig udfaset.

“Den gode nyhed er, at vi har alternativerne, og vi ved, hvad vi skal gøre,” lød det fra Dan Jørgensen (S), minister for global klimapolitik, til pressemødet.

Alternativer eller ej så ser det ikke umiddelbart ud til, at landene kan enes om, hvad der skal stå i aftalen under forhandlingerne, der i år foregår i Dubai.

På den ene side står bl.a. EU, flere små østater og udviklede latinamerikanske lande, som er ivrige efter at få skrevet en udfasning ind i aftalen. På den anden står primært de olieproducerende lande samlet i Opec-alliancen; Saudi-Arabien har eksempelvis direkte modsat sig, at der skal skrives noget ind om udfasning af fossile brændsler.

“De her lande har selvfølgelig nogle økonomiske interesser i klemme. De siger, at de ikke er klar, og det vil betyde, at udviklingen går i stå,” siger Anette Albjerg Ejersted, der er fagchef for Cirkulær Økonomi og Miljønetværk i Dansk Erhverv og tidligere dansk chefforhandler ved COP-møderne.

“Spørgsmålet er, om man overhovedet kommer til at kunne skrive noget ind, og i så fald hvad man helt konkret kan skrive. Der er nogle forskellige grader af ord, i forhold til om det er en udfasning eller en nedfasning eller en nedfasning med visse betingelser,” siger hun.

Det er aldrig før lykkedes landene at nå til enighed om en fælles udmelding for fossile brændsler, og derfor er det også en enormt udfordrende opgave, lyder det fra Jens Mattias Clausen, der er programchef for EU, og som følger klimatopmøderne for den grønne tænketank Concito.

“Kunsten er at finde en form for sprog, som alle på en eller anden måde kan leve med, og det bliver svært,” siger han.

Dan Jørgensen forventede mandag eftermiddag ikke, at klimatopmødet vil slutte tirsdag, som det er planen lige nu, netop på grund af slagsmålet om de fossile brændsler. Jens Mattias Clausen vurderer også, at forhandlingerne formentlig kommer til at trække ud til onsdag eller torsdag.

Foruden spørgsmålet om fossile brændsler har der været flere punkter på dagsordenen i løbet af de knap to uger, COP28 har varet.

Blandt andet faldt en aftale om finansiering af en særlig klimafond på plads allerede i topmødets begyndelse, hvilket blev læst af flere som positivt for de kommende forhandlinger. Fonden er den såkaldte tabs- og skadesfond, som blev vedtaget sidste år på COP27. Den skal kompensere for den klimaskade, som de rigeste lande forårsager i de fattige dele af verden.

Danmark bidrager med 350 mio. kr. til fonden. Heraf kommer en del af pengene dog fra ulandsbistanden.

På dagsordenen har også været et globalt 2030-mål om at øge energieffektiviteten og tredoble den vedvarende energi.

I forhold til energieffektiviteten er der lagt op til, at den årlige forbedringsrate skal fordobles frem mod 2030 fra ca. 2 til 4 pct., og det kan få stor indflydelse på de globale udledninger, vurderer Jens Mattias Clausen.

Mandag eftermiddag landede formandskabets første udkast til en endelig aftale, og her var ordet “udfasning” udeladt. I stedet står der, at der skal ske en “udskiftning” af urensede eller uformindskede fossile brændstoffer.

Det er sultan Ahmed Al-Jaber, minister for industri og teknologi i De Forenede Arabiske Emirater, der har formandskabet i år. På det sociale medie X siger han, at selvom man er nået langt med aftalen, så er der stadig et stykke vej igen.

Udkastet til aftalen møder hård kritik fra organisationen Greenpeace.

“Det her er langtfra godt nok,” lyder det fra Helene Hagel, der er klimapolitisk leder i Greenpeace Danmark.

“Vi når ikke 1,5-gradersmålet, hvis vi blot reducerer forbrug og produktion af fossile brændsler i 2050. Det skal helt ud, og vi skal i gang i dette afgørende årti. Ellers dør millioner af mennesker. Denne tekst skal forbedres markant,” fortsætter hun.

Heller ikke Dan Jørgensen er tilfreds med det foreløbige udkast.

“Den her tekst er overhovedet ikke god nok. Der er brug for højere ambitioner på spørgsmålet om fossile brændstoffer,” siger ministeren til Ritzau.

Men det er ikke kun i forhold til de fossile brændsler, at der er ugler i mosen.

Der er skrevet forbehold ind i aftaleteksten, som betyder, at landene “kan vælge” at lave nogle tiltag for at nedbringe udledningen af drivhusgasser. Det gælder blandt andet målet om vedvarende energi og fordoblingen af energieffektivitet.

Ifølge Dan Jørgensen skal “kan” erstattes med “skal”, så der er sikkerhed for, at tiltagene rent faktisk sker.

Udland

Olieboss leder klimaforhandlinger – men det kan være en fordel

Der har været forundring og forargelse af netop valget af sultan Ahmed Al-Jaber som formand, fordi han udover at være politiker også står i spidsen for olieselskabet Adnoc.

“Han har været udfordret af, at der har været mange historier om, at han i virkeligheden har været mere interesseret i at lave olieaftaler end i klimaforandringer,” lyder det fra Jens Mattias Clausen.

Hverken Jens Mattias Clausen eller Anette Albjerg Ejersted vil dog fælde en endelig dom over formandens formåen under klimatopmødet, men de næste par dage skal han stå sin prøve, understreger de begge.

Det er ikke et formelt krav, at landene skal nå til enighed om de fossile brændslers fremtid. Men strenge klimamål, der ånder landene i nakken, samt tiltagende klimaforandringer, betyder, at det formentlig kommer med i aftaleteksten, forventer Jens Mattias Clausen:

“Vi står i en situation, hvor vi skal reducere næsten 50 pct. i 2030, og det er vi langt fra, så der er behov for en ambitiøs retning herfra.”

Selv hvis landene når frem til en fælles forståelse på spørgsmålet om fossile brændsler, er det ikke juridisk bindende. Dan Jørgensen påtalte det på pressemødet mandag:

“Vi tvinger ikke nogen til at gøre noget, men det er et vigtigt redskab, og hvis ikke vi gør noget, så er jeg bange for, at vi går glip af en stor mulighed,” lød det fra Dan Jørgensen.

Anette Albjerg Ejersted understreger også, at selvom aftalen ikke binder landene lovmæssigt, så er den politisk bindende.

“Udfaldet af det er vigtigt for, hvilken retning landene går politisk, og så sender den også et signal til markedet. Og så er det også et vigtigt signal i forhold til de klimamål, som landene skal melde ind i 2025,” siger hun.