Stryhns skyllede 500.000 tuber remoulade ud i kloakken: Nu skal en gris løse problemet

Tidligere skyllede Stryhns massive mængder færdigproduceret mad ud, når produktionsanlægget i Gråsten skulle renses mellem skift fra f.eks. remoulade til mayonnaise.

Men fremover skal det se anderledes ud: Et lukket system af metalrør, hvor remoulade flyder mellem forskellige tanke og stationer. I stedet for at skylle rørene kan Stryhns sende en lille metalbold, kaldet en gris, gennem systemet for at skubbe alle remouladerester ud.

På årsbasis kommer det til at spare miljøet for indholdet af 500.000 tuber remoulade i kloakken, mener selskabet.

Løsningen er en del af Stryhns igangværende renovering af sin Gråsten-fabrik, der skal bidrage til koncernens mål om at reducere madspild med 50 pct. i 2025 og sikre klimaneutral produktion i 2030. Den samlede renovering kaldes “Go Green” og koster en tocifret millioninvestering – men er kun en del af bæredygtighedsstrategien.

“Vi omstiller måden, vi producerer på, i fabrikkerne, og derfor er det gennemgribende moderniseringer, der skal til for at nå de ambitiøse mål. Det er derfor både tids- og forretningsmæssigt, at det giver bedst mening at få lavet de her moderniseringer i store bidder,” siger Kristian Kornerup, Stryhns Gruppens adm. direktør.

Den danske fødevarekæmpe ramte i 2020 for første gang en milliardomsætning og har de seneste år postet et større beløb end sædvanligt i investeringerne.

Pengene er sat i klimaforbedrende tiltag, der skal bringe postej- og madproducenten nærmere dens mål om en komplet klimaneutral virksomhed i 2050. Produktionsapparater, emballager, råvarer og nye lanceringer har været omdrejningspunktet, og spild har været i fokus.

Jo mindre mad, der produceres og spildes, desto mindre aftryk kommer der på både madspilds- og klimakontoen i selskabet, der sidste år fik godkendt sine målsætninger af Science Based Targets. En anerkendt organisation med en kendt standard, der vurderer, om grønne målsætninger lever op til Paris-aftalens mål.

“Det er jo både forretning og bæredygtighed det her. Det giver god mening, at vi arbejder så effektivt og med så lidt spild som muligt, og det har vi altid bestræbt os på,” siger Stryhns-direktøren.

“Jeg kan bestemt ikke afvise, at den vigtighed, markedet lægger i bæredygtighed, har gjort, at vi måske tør træffe nogle mere vidtrækkende investeringsbeslutninger,” fortsætter han.

Fabrikken i Roskilde, hvor der primært laves postejer, er også blevet gjort mere effektiv med et samlet prisskilt på 70 mio. kr. Her er der f.eks. bygget en køletunnel, der fungerer som en slags parkeringsplads, til leverpostej

“Før i tiden producerede vi postejerne i én lang proces. Og hvis der skete et stop på linjen, så blev bakkerne fanget inde i ovnen, hvor de risikerede at blive overbagt, så vi måtte smide dem ud. I dag kan vi tømme ovnen og sætte dem direkte på køl og videre, når linjen i pakkeriet går i gang igen,” fortæller han.

“

Vi skal væk fra fossile brændstoffer, men vi har mange processer, der er født til at køre på gas

Kristian Kornerup, adm. direktør, Stryhns

En kommende ny “park” af tanke til ketchup får en lignende effekt. Tidligere var bunden i de kolossale beholdere flad, og når de skulle tømmes, lå der store mængder ketchup tilbage.I de nye tanke er bunden kegleformet og leder ketchuppen mod tapningshullet i midten af tankens bund.

“De der mange kg ketchup, der altid lå i bunden, de kommer nu med ud i flaskerne,” siger Kristian Kornerup.

Det næste store skridt bliver at få elektrificeret produktionsprocesserne, der i højere grad end madspild kan give et stort ryk i selskabets direkte klimabelastning.

“Vi skal væk fra fossile brændstoffer, men vi har mange processer, der er født til at køre på gas. Her er det ikke altid rentabelt eller teknisk muligt at køre over på el – men der har vi et fremtidigt arbejde, vi er gået i gang med.”