Stor tocifret millioninvestering skal bane vejen for iværksætters vækstrejse: Aquagreen i Roskilde vil forkulle slam og gylle i hele verden

Temperaturen nærmer sig tyktflydende lava. Men i stedet for smeltet stenmasse er der tale om forkullet slam og gylle fra danske renseanlæg og gårde.

Ved 650 grader celsius kan den danske iværksættervirksomhed Aquagreen forkulle tørret affaldsstof fra dansk spildevand og gylle fra landbruget gennem teknologien pyrolyse – det kan blive afgørende i klimakampen.

Roskilde-selskabet har siden 2014 fintunet metoden, der skal løse den opgave til en konkurrencedygtig pris. Nu er teknologien så moden, at den danske kapitalfond Nordic Alpha Partners (NAP) sætter et stort tocifret millionbeløb i ryggen på slamforkulleren for at sætte gang i en aggressiv skalering på det nordiske og tyske marked.

“

På otte til 12 uger kan vi færdigproducere et pyrolyseanlæg

Henning Schmidt-Petersen, stifter og direktør, Aquagreen

“På otte til 12 uger kan vi færdigproducere et pyrolyseanlæg, som kan sættes ved renseanlæg eller landmænd med store gyllebeholdninger. Derfra kan vi med det samme tørre vådt slam eller gylle for derefter at pyrolysere det til biochar i et lukket integreret system,” fortæller adm. direktør i Aquagreen, Henning Schmidt-Petersen.

Aquagreen kan med produktionen af biochar, der bruges som gødning, recirkulere de store mængder fosfor, som er indeholdt i slam og gylle. Det er essentielt i at sikre nok af grundstoffet, der er på EU's liste over kritiske råstoffer og er spået som kommende mangelvare på verdensplan af en lang række eksperter.

Fosforen er livsnødvendig for at dyrke afgrøder i landbruget, da planterne optager stoffet. Modsat er det farligt at brede for meget af stoffet ud i naturen, da det kan skade miljø og grundvand.

“Man må kun køre slam og gylle på markerne tre måneder om året, men biomassestrømmene bliver jo produceret hele tiden. Så i mellemtiden opbevarer man slam og gylle i store tanke, hvor der sker en stor emission af drivhusgasser. Den eliminerer vi ved at omdanne det til kul, der kan opbevares uden at udlede gas.”

Pyrolysen binder ca. halvdelen af drivhusgasserne i biokullet, mens resten bliver bundet i en gas, der kan brændes og bruges til fjernvarme, eller den kan opgraderes til f.eks. bioolie.

Forskning i at binde fosfor og drivhusgasser fra gylle og slam er langt fra nyt, men Aquagreen adskiller sig markant ved at have udviklet en metode, der kan skaleres hurtigt og fungere på markedsvilkår. Det fortæller partner i NAP, Laurits Bach Sørensen.

“Alt det komplekse i produktionen er fjernet, så vi regner med at lokale fabrikker rundt i hele verden vil kunne fremstille de 28 moduler, der skal til et fuldt udbygget anlæg,” siger han.

Selvom Aquagreen først nu er investeringsmoden, har NAP samarbejdet og strategiudviklet virksomheden, hvor antallet af medarbejdere er steget fra fire til 20 siden august.

Aquagreens teknologi er ifølge NAP så effektiv, at tilbagebetalingstiden for kunderne ligger mellem tre til otte år.

“Vi har regnet og analyseret på forretningsmodellen, og det kan både fungere med kunder, der køber egne pyrolyseanlæg til f.eks. et renseanlæg eller en stor svineproduktion. Her er prisen 12-15 mio. kr. for et anlæg. Alternativt arbejder vi også med en model, hvor vi stiller anlægget op, og så betaler kunden for udnyttelsen, og vi håndterer deres slam eller gylle,” fortæller Laurits Bach Sørensen.

I Danmark har Aquagreen en målgruppe på 129 spildevandsanlæg og langt flere landmænd. Men hos landbruget vil selskabet i stedet fokusere på at dække markedet med 50-55 storanlæg, der skal fungere som knudepunkter, der håndterer enorme mængder gylle fra lokale landmænd.

Finansieringen til storanlæggene er op mod 35 gange større end enkeltanlæggene, og Aquagreen er i dialog med flere partnere om at sikre investeringer til at kunne bygge det første af slagsen i Danmark.