Spørger man udbyderne af teknologien som Aquagreen eller konkurrenten Skyclean, mener de, at de har en effektiv formel, der fungerer i storskala og kan spredes til hele verden. Det kan sagtens være sandt, men flere eksperter nævner, at pyrolyse indtil videre kun er blevet brugt i begrænset omfang på biomasse, og der findes ikke en fuldt udbygget kommerciel sektor for teknologien noget sted i verden.
Nordic Alpha Partners, der investerer i Aquagreen, fortæller, at selskabets model er rentabel og konkurrencedygtig. Et af pyrolysens slutprodukter, bionedbrydeligt kul kaldet biochar, kan opgraderes til aktivt kul og sælges videre til en pris, der sagtens kan hamle op med produktionsomkostningen både i Danmark og resten af verden, lyder vurderingen.
Teknologien tapper i bund og grund ind i power-to-x-området, hvor energi forvandles til andre produkter. Energi fra slam, halm og gylle bliver her omdannet og lagret til f.eks. kul, olie eller gas, der i et videre forløb også kan omdannes og bruges til f.eks. fly- eller skibsbrændstof.
Da landbrugsudspillet landede 28. april med et overvejende fokus på reduktionspotentialerne i uprøvede teknologier, lød det fra fødevare-, landbrugs- og fiskeriminister Rasmus Prehn (S), at landbruget skal udvikles og ikke afvikles. Ved at fokusere på potentialer i nye teknologier har regeringen fjernet fokus fra tiltag, der minimerer landbrugets produktion – f.eks. udtagning af lavbundsjorder eller CO2-afgift. På den måde vil regeringen skabe CO2-reduktioner, der ikke reducerer størrelsen på dansk landbrug.
Hos regeringens støttepartier lyder det, at der er alt for stor usikkerhed i målet for nye teknologier, og at det kan få grelle konsekvenser, hvis ikke potentialet for teknologierne bliver forløst inden 2030. I stedet burde regeringen have fokuseret på at lave en CO2-afgift og udtage mere lavbundsjord, lød kritikken.
