Det skal være nemmere for europæiske virksomheder at få statsstøtte. Og det skal ske lige nu. Ellers bliver Europa et sted med smukke byer og god mad, mens USA og Kina løber med al vækst i grøn omstilling.
Sådan lyder advarslen fra Niels Smedegaard, tidl. mangeårig topchef i DFDS, nuværende bestyrelsesformand i ISS, Falck og Molslinjen og bestyrelsesmedlem i DSV.
“Man er simpelthen nødt til at lave om på det her. Det bureaukratiske bøvl og regelrytteri er man nødt til at rydde op i,” siger han.
I juni stod han i spidsen for 28 anbefalinger til regeringen som formand for Virksomhedsforum for globale risici sammen med bl.a. Carsten Egeriis, Danske Bank og Henrik Andersen, Vestas.
Nu skærper han tonen over for Bruxelles, hvor et nyvalgt parlament og en ny kommission snart skal i gang med efterårets politiske sæson.
“Man er simpelthen nødt til at forstå, at Europa lever af virksomheder, som genererer output og skaber eksport. Og man er nødt til at gøre livet lettere for dem, hvis vi vil virke i den globale konkurrence,” siger Niels Smedegaard.
“Ellers bliver Europa blot et sted, man tager hen på ferie, ser fantastiske, smukke byer, nyder maden og alt det. Det er seriøst den vej, det går. Verden rundt om os kører ekstremt stærkt.”
“Det er ufattelig vanskeligt at få adgang til de her midler
Niels Smedegaard, formand, ISS og Falck
Niels Smedegaard er ikke alene med sin bekymring. Danfoss-topchef Kim Fausing advarede i sommerens begyndelse om et Europa, der potentielt er gået i stå, mens den franske præsident Emmanuel Macron sammen med den tyske kansler Scholz har italesat, at “Europa kan dø”.
I USA vedtog Biden-regeringen i august 2022 den store Inflation Reduction Act, der over ti år allokerer over 2500 mia. kr. i statsstøtte til grøn omstilling. Også i Kina har regeringen de senere år opskaleret statsstøtten til grønne teknologier, hvilket har givet landet en global førerposition inden for bl.a. batterier, elbiler og solenergi.
Som modsvar åbnede EU i starten af 2023 for, at medlemslande frem mod 2025 må tildele statsstøtte til grøn omstilling. Det fik i december sidste år den danske SVM-regering til at afsætte 1 mia. kr. i støtte i 2024 – et beløb, der kan vokse i 2025.
Da Ursula von der Leyen i juli blev genvalgt som formand for EU-Kommissionen, slog hun fast, at The European Green Deal er i centrum for arbejdet i hendes kommende periode. Aftalen indeholder en række stærke incitamenter for investeringer, der skal bringe kontinentet tættere på nuludledning i 2025, og samtidig uddeler EU hvert år milliarder i direkte støtte gennem Innovationsfonden.
En Cepos-analyse viste sidste år, at 0,38 pct. af EU’s bnp er afsat til grøn statsstøtte, hvis man også indregner genopretningspakken fra 2020, mens midlerne i Inflation Reduction Act udgør godt 0,15 pct. af USA’s bnp.
Problemet i Europa ligger derfor et andet sted end selve støttekapitalen, mener Niels Smedegaard.
mia. kr. er de næste ti år allokeret til grøn omstilling i USA med Inflation Reduction Act
“Det er ufattelig vanskeligt at få adgang til de her midler. Jeg sidder som formand i en virksomhed, som er midt i en proces, hvor det tog tre måneder at udfylde de 600-800 sider, og vi har haft en række konsulenter, som har assisteret os. Vi aner stadigvæk ikke på nuværende tidspunkt, om vi får en krone,” siger han.
“Det er kammet over. Altså, det er simpelthen for komplekst, fordi man vil overbeskytte sig selv, så man ikke kan blive kritiseret for det ene eller det andet. Der er en helt anden tilgang, specielt i USA, men også i Kina.”
Det kan jo være, man fra EU’s side siger, at man faktisk ikke vil være som Kina eller USA. Der er jo en grund til, at der er regulering?
“Ja. Der skal både være regulering af arbejdsmiljøet, forbrugeren og miljøet. Det er ikke det, der er problemet. Men når vi skal skabe nye, levedygtige industrier, er man nødt til at tænke hastighed og på de krav, man stiller til virksomhederne for at få del i de her ordninger,” siger Niels Smedegaard og anerkender samtidig, at det kan åbne for, at nogle af pengene havner i dårlige projekter.
“Så må man tænke hastigheden ind og sige, at så kan det godt være, at 3 pct. af de støttemidler, vi giver, går i forkerte lommer eller til virksomheder, som reelt ikke har en chance, hvis de 97 pct. går til dem, som kan skabe forandring lynhurtigt til gavn for miljøet og forbrugere, europæisk økonomi og statskasserne,” siger Smedegaard.
Han mener, at europæiske politikere bør gøre som i USA, hvor man allerede nu har lavet flere revisioner af ansøgningsprocessen til midlerne i Inflation Reduction Act efter feedback fra virksomhederne.
“Vi er oppe imod nogle lande, som har en langt mere målrettet og dynamisk tilgang til det, hvor man i EU har den her regulatoriske tilgang,” siger ISS-formanden, der fastslår, at europæiske virksomheder ikke kan tage et særligt hensyn til deres hjemkontinent.
“Man kan ikke være fuldt afhængig af Kina, når man ved, at der er en global kamp mellem USA og Kina
Niels Smedegaard, formand, ISS og Falck
“Vi søger derhen, hvor pengene er, og vi etablerer nu vores fabrikker i USA, hvor vi får den direkte støtte. Vi er loyale over for vores ejere og aktionærer. Det kommer bare ikke Europa til gavn, og der må politikerne indse, at det er relativt nemt for os at flytte produktionsapparat eller skibe eller hovedkontor derhen, hvor vilkårene er bedre.”
Niels Smedegaard tror på, at den grønne omstilling globalt kommer til at accelerere, uanset hvad der sker i Europa. Men på sigt er det et problem, hvis man forlader sig på produktion i andre lande.
“Det er jo virkelig et tough choice for politikerne, både i USA og Europa. Skal man gøre det, der er bedst for den grønne omstilling og købe, hvor det er billigst, og så blive stærkt afhængig af et sted, som leverer det? Der har man jo lidt flashback til russisk olie og den afhængighed, man havde,” siger han.
“Man kan ikke være fuldt afhængig af Kina, når man ved, at der er en global kamp mellem USA og Kina. Vi er nødt til at have flere strenge at spille på.”
