Der er behov for strengere krav til den teknologi, der skal bruges i prestigeprojekter på europæisk jord.
Det drejer sig om produktionen af grøn brint, der er udset som en afgørende byggesten i den grønne omstilling og skal produceres via energi fra vind og sol.
Men lige nu risikerer Europa at begå en gentagelse fra dengang, udviklingen af solceller for alvor tog fart, advarer industrispillere som danske Topsoe.
Her fik Kina placeret sig særdeles godt, og ifølge analysehuset Wood Mackenzie vil Kina frem mod 2026 sidde på mere end 80 pct. af den globale produktion af solcellepaneler, viste en analyse i november.
“Jeg tror, alle er bange for, at man kopierer de fejl, man begik på solceller for ti-15 år siden,” siger Kim Hedegaard, adm. direktør for ptx hos Topsoe, der bl.a. producerer den elektrolyseteknologi, som skal bruges i ptx-projekterne.
Set med branchens øjne er konkurrencen for at producere grøn brint skævvreden til fordel for f.eks. kinesiske aktører, hvis teknologi i flere tilfælde er billigere end den europæiske.
“Hvis vi bliver slået på pris
på samme konkurrenceparametre, så synes vi faktisk også, at man
skal købe fra
en kinesisk leverandørKim Hedegaard,
adm. direktør for
ptx, Topsoe
Som det ser ud i dag, skal selskaber uden for EU nemlig ikke leve op til krav til f.eks. sikkerhed for medarbejderne, beskyttelse af det omkringliggende miljø, ligesom udledning af CO2 fra et selskabs værdikæde også er et punkt. Alle aspekter inden for esg-agendaen, altså hvordan virksomheder håndterer deres samfundsansvar, og som i mange år har været krav til erhvervslivet i EU, påpeger Kim Hedegaard.
“Vi skal overveje, hvad det er for en konkurrencesituation, man sætter sig selv i. Der er jo noget energisikkerhed i det her. Der er helt klart også et spørgsmål om, hvordan man genererer arbejdspladser og værdi for den del af verden, som ikke er kinesisk,” siger han.
“Kravene er en stor komponent i den prisstruktur, som vi er underlagt.”
I dag er Kina ikke kun verdensførende på solceller, men også på en række andre grønne energiteknologier som batterier og elbiler og sidder på en stor del af forsyningskæderne til teknologierne, hvilket bl.a. skyldes mange års statsstøtte.
Udviklingen af elektrolyseanlæg går også stærkt, og det har fået aktører i brintindustrien til at lægge tryk på EU det seneste halvandet år, så endnu en grøn teknologi ikke ender på kinesiske hænder.
Tejs Laustsen Jensen er direktør for brintbranchen og kalder den nuværende konkurrencesituation for “helt urimelig”. Derfor bør EU indføre de kvalitative krav til f.eks. sikkerhed, miljø og arbejdsforhold, når kommende store projekter bliver udbudt af medlemsstater, eller når milliardstøtte til netop ptx-anlæg bliver uddelt, mener branchen.
Tejs Laustsen Jensen henviser til den milliardstøtte, som EU er i gang med at fordele for at understøtte grøn brint og ikke mindst omstillingen i unionen. For nylig uddelte Den Europæiske Brintbank for første gang 720 mio. euro til syv projekter i Europa baseret på pris og har 2,2 mia. euro reserveret til næste runde.
“Vi står potentielt i en ganske alvorlig situation, hvor vi med de europæiske produktionsinitiativer, der foregår for offentlige kroner, i sidste ende kommer til at subsidiere udviklingen af fremtidens grønne energiteknologier i Kina. Dermed risikerer vi at bringe over 30 års europæiske investeringer i forskning og udvikling i fare,” siger Tejs Laustsen Jensen.
Har du kendskab til nogle udviklere af projekter i Danmark, som overvejer at bestille elektrolyseanlæg, f.eks. fra Kina?
“Det kan jeg ikke sige noget om, men vi ved, at kineserne er meget aktive generelt i Europa i forhold til at pushe deres løsninger. Hvis industrien skal bygges op på baggrund af alle de europæiske investeringer, så skal vi tage den her udfordring meget, meget alvorligt.”
power-to-x.
til grøn energi på anden vis. Herunder bl.a. shipping- og stålindustrien.
indfanges og lagres i
undergrunden.
Hvis de kinesiske løsninger er billigere, hvorfor skal man så ikke bare vælge den billigste løsning?
“Fordi den billigste løsning ikke reelt er den billigste løsning. Og fordi den bringer europæisk forsyningssikkerhed og europæisk sikkerhed i fare.”
I maj luftede erhvervsminister Morten Bødskov (S) også en stor bekymring for udviklingen over for Politiken.
Ptx-projekterne skal bl.a. sikre grønne brændsler til at omstille f.eks. skibsfarten, og her er EU på vej mod en ny afhængighed inden for “det værst tænkelige område, nemlig grønne brændsler”, sagde han til avisen.
EU-Kommissionen er ikke umiddelbart bekymret for den nuværende situation, oplyser en talsperson i et skriftligt svar til Børsen.
“Vi fortsætter dog nøje med at overvåge den hurtige udvikling på markedet, og vi vil bruge tilgængelige instrumenter og gribe ind, hvis der identificeres forvridninger på markedet.”
Kommissionen henviser til aftaler og lovgivning, der skal styrke udviklingen af grønne teknologier som Net Zero Industry Act vedtaget for nylig og skal sikre produktionen af de grønne teknologier i Europa, hvor medlemsstater f.eks. kan bringe esg-krav i spil.
“Overordnet arbejder EU på at sikre, at omstillingen af energi bliver understøttet af et solidt industrielt grundlag i Europa, så afhængigheden af fossile brændstoffer ikke bliver erstattet af andre teknologiske afhængigheder,” udtaler talspersonen.
Analysefirmet Bloomberg NEF nedtonede ved udgangen af 2023 frygten for kinesisk konkurrence på kort sigt i forbindelse med brintbanken, da nogle kinesiske aktører bøvler med teknikken.
Den danske energikæmpe Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) står bag to projekter, der vandt størstedelen af støtten fra brintbanken. CIP har endnu ikke taget stilling til leverandørerne til projektet, men venter afklaring til efteråret, oplyser selskabet i et skriftligt svar.
“Det bliver en meget vanskelig opgave at få produceret alt den grønne brint, der skal laves, uden kinesisk teknologi
Joachim Sperling, direktør, Axcelfuture
Topsoe er ikke repræsenteret i nogle af vinderprojekterne indtil videre. Herfra understreger Kim Hedegaard, at han til fulde forstår et ønske om global konkurrence. Det er Topsoe “faktisk også store tilhængere af,” som han siger.
“Hvis vi bliver slået på pris på samme konkurrenceparametre, så synes vi faktisk også, at man skal købe fra en kinesisk leverandør. Men hvis vi konkurrerer på et uensartet felt, så tror vi ikke på, at man gør det rigtige for fremtiden. Både for den grønne omstilling, men heller ikke for europæisk og nordamerikansk konkurrencekraft.”
Men Europa er faktisk mere afhængig af kinesisk teknologi, end de fleste tror, påpeger Joachim Sperling, direktør i tænketanken Axcelfuture.
Den europæiske brintindustri er langtfra så udviklet, som de seneste års beskrivelser har givet indtryk af, hvor flere energiudviklere har lanceret planer om det ene store projekt efter det andet. Kun en meget lille del er dog blevet opført eller i gang med at blive det, som Børsen for nylig beskrev.
“Det bliver en meget vanskelig opgave at få produceret alt den grønne brint, der skal laves, uden kinesisk teknologi, og det bliver helt sikkert umuligt at nå de europæiske mål om produktion af grøn brint, så vi kan øge vores selvforsyningsgrad,” siger Joachim Sperling.
EU-Kommissionen har lagt en strategi om, at der inden 2030 skal produceres 10 mio. ton grøn brint inden for EU’s grænser årligt.
“Derfor bliver man nødt til at overveje, om det kan svare sig at lave sådan nogle kriterier. Så bliver den grønne omstilling i hvert fald meget dyrere.”
Hos Topsoe peger Therese Bording Hermann, chef for public affairs, på risikoen ved at blive afhængig af et enkelt land eller region. Spændinger både geopolitisk og handelsmæssigt kan forstyrre kritiske forsyningskæder som under coronakrisen.
“Og dermed også forsinke klimainitiativer. Ved at udvikle og vedligeholde egen grøn teknologi reduceres disse risici, og dermed øges forudsætninger for at levere på klimamålene,” udtaler hun i en kommentar.
En pointe, ja, medgiver Joachim Sperling, og peger på, at der nok også er plads til Topsoe i det store billede.
“Det korte af det lange er, at klimaet ikke venter og ser på, om det er lavet i EU eller Kina. Der er hensyn til klimaet, som vi ikke kan se bort fra, hvis vi skal være meget begrænsende i forhold til kinesisk teknologi.”
