Hvert år køber den offentlige sektor ind for 380 mia. kr. Et tal, der dækker over alt fra ministerbiler over karklude til konsulentydelser, som tilsammen udleder 12 mio. ton CO2 hvert år. Det svarer til næsten en femtedel af Danmarks opgjorte klimabelastning.
Siden 2020 har det ellers været regeringens plan at sætte et klimamål for de offentlige indkøb, men de konkrete mål og tiltag er udeblevet. Det møder kritik fra flere danske virksomheder og organisationer, at offentlige udbud ikke stiller krav til bæredygtighed, og at pris stadig vejer tungest i udbud. En af dem er it-kæmpen KMD, der bl.a. leverer it-systemer til det offentlige.
“Jeg mener absolut ikke, det er dyrere for samfundet at købe bæredygtigt ind. Det kan godt være, det er dyrere for den enkelte styrelse her og nu, men for samfundet er det ikke dyrere,” siger Merete Søby, vicedirektør i KMD.
Den offentligesektor køber årligt ind for 380 mia. kr. Indkøbeneudleder 12 mio. ton CO2. Det svarer til godt en femtedel af Danmarks opgjorte udledninger. I 2020fremlagde regeringen en overordnet strategi for grønnere indkøb, men de konkrete mål og tiltag mangler stadig. 75 pct.af både danskere og virksomhederne mener, at klima- og miljøhensyn skal fylde mere ved offentlige indkøb.
Selvom det offentlige ifølge hende er begyndt at vise interesse for klima- og miljøpåvirkninger, er der hårdt brug for, at bæredygtighed bliver et konkurrenceparameter på linje med pris i forbindelse med offentlige indkøb:
“Der, hvor det offentlige virkelig kan gøre en forskel, er, hvis grønne hensyn kommer ind i udbudskriterierne.”
Samme budskab kommer fra Kathrine Forsberg, der er adm. direktør i it-virksomheden Atea og formand for regeringens klimapartnerskab for it, service og rådgivning.
“Når Danmark gerne vil være et foregangsland for bæredygtighed, så bør det offentlige gå forrest med at stille krav til bæredygtige løsninger eller produkter. Den indkøbsmuskel, som det offentlige er, skal i spil, så markedet for bæredygtige løsninger og produkter understøttes,” skriver hun til Børsen.
Hun peger på, at Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) i et udbud på computere og tilbehør til 3,4 mia. kr. udelukkende fokuserede på, hvem der kunne levere til laveste pris. Her er alle styrelser, ministerier, en region og 84 kommuner forpligtede til at handle efter aftalen.
“SKI vælger altid det økonomisk mest fordelagtige tilbud,” skriver Kathrine Forsberg.
Organisationen Dansk Erhverv tegner også et billede af, at erhvervslivet står klar til at levere bæredygtige løsninger til det offentlige, men at det halter med den grønne samhandel. Tidligere undersøgelser fra Dansk Erhverv viser, at 75 pct. af virksomhederne mener, at klima og miljø bør spille en vigtig rolle, når der laves offentlige udbud. Men kun 13 pct. af de undersøgte udbud havde grønne hensyn som konkurrenceparameter.
“Det fortæller os, at virksomheder er klar. Der er masser af politiske skåltaler, men når så man kommer til den reelle samhandel, så er det offentlige ikke helt lige så klar,” siger Morten Jung, markedschef for offentligt-privat samarbejde i Dansk Erhverv.
Det vil også vinde gehør hos den brede befolkning, hvis det offentlige sætter konkrete mål om at handle mere grønt, viser en analyse foretaget af Norstat for Dansk Erhverv. Tre ud af fire svarer, at klima og miljø er vigtigt, når den offentlige sektor køber ind.
Socialdemokratiets klimaordfører, Anne Paulin, forklarer til Børsen, at de offentlige mål og krav for indkøb er blevet udskudt grundet energikrisen og Ruslands krig imod Ukraine. Men situationen kan bruges aktivt til at skubbe den grønne omstilling op på dagsordenen ved offentlige indkøb, mener Merete Søby fra KMD.
“Skarpretter man
fokus i det offentlige, kan det være med til at stille os stærkere
efter krisenMerete Søby,
vicedirektør,
KMD
“I den nuværende situation med recession og krisestemning i markedet, bør vi sætte maksimalt fokus på det her område. Lige nu står det offentlige for den stærkeste købekraft, imens andre har det svært. Skarpretter man fokus i det offentlige, når man står i en svær situation, kan det faktisk være med til at stille os endnu stærkere, når vi er på den anden side af krisen,” siger Merete Søby.
Hun bakkes op af seniorøkonom Torsten Hasforth fra den grønne tænketank Concito. Han bekræfter både vigtigheden af grønne krav til offentlige indkøb og argumentet om, at målene kan sikres inden for statens økonomiske rammer – også i en krisetid.
“Det er ikke nødvendigvis dyrere at købe mere klimavenligt ind. En af de lavthængende frugter er de offentlige kantiner, hvor det ikke ville være dyrere at købe ind til fordel for klimaet,” siger han.
