“Dantoy arbejder med at reducere deres CO2-udledning og øge legetøjets genanvendelighed,” hedder det i en beskrivelse af en si hos webshoppen Legeakademiet.
Hvert af de ca. 7500 stykker legetøj på webshoppens virtuelle hylder har en beskrivelse af materialer, kvalitet og hvilken type leg, det kan understøtte. Derudover er webshoppen begyndt at beskrive legetøjets bæredygtige elementer.
“For en mindre virksomhed kan det være svært at gennemskue og at sætte ressourcer af til at bruge den tid på det, som jeg gør
Kristina Hobbs, tekstforfatter, Legeakademiet
“Vi bliver mere og mere oplyste om forskellige parametre for bæredygtighed i produkterne. Det vil vi gerne formulere ærligt for kunderne, men det er kompliceret,” siger Kristina Hobbs, som bruger ca. halvdelen af sin tid på at gøre bæredygtighed til en del af kommunikationen.
Hun er en af to tekstforfattere hos Legeakademiet, der har 20 ansatte, som går producenternes informationer efter og skriver om det, virksomheden kalder “grønnere valg”.
Det er langtfra alle virksomheder, der som Legeakademiet føler sig klar til at fortælle om deres bæredygtighedstiltag og afsætte en halv medarbejder til formålet. I en rundspørge blandt Dansk Erhvervs medlemmer oplyser hver tredje virksomhed, at de holder sig tilbage fra at markedsføre deres klimatiltag af frygt for medieomtale eller sager om greenwashing.
“Lovgivningen er svær at gennemskue, og vi skal passe rigtig meget på ikke at formulere os forkert,” siger Kristina Hobbs.
Det er netop greenwashing-frygten, der ifølge Dansk Erhverv har drevet en del af deres medlemmer ud i at holde sig fra grøn markedsføring og måske endda underdrive eventuelle grønne tiltag – en praksis, der populært er blevet kendt som greenhushing, altså grøn stilhed. Det bekymrer organisationens formand, Brian Mikkelsen.
“Hvis en tredjedel af virksomhederne er tilbageholdende, fordi folk kan anklage dem for greenwashing, kommer de rigtige oplysninger ikke ud til forbrugerne, og så kan man da ikke sælge de rigtige produkter,” siger han og fortsætter:
“Det er en forudsætning for et rigt samfund, det er jo mest mulig fair konkurrence. Det er det, der driver produktiviteten og effektiviteten op. Og der er mest fair og lige konkurrence, hvis der bliver gennemskuelige og ordentlige forhold på dette her område,” siger han.
Dækker overvirksomheders tendens til at tie om deres indsatser og mål på miljøområdet. Den praksiskan typisk skyldes frygt for at blive anmeldt for greenwashing, eller frygt for at målene eller indsatsen ikke er tilstrækkelige i omverdenens øjne. Hvert tredje medlem
af Dansk Erhverv praktiserer greenhushing ifølge en undersøgelse fra organisationen.
Fra Dansk Erhverv lyder opfordringen derfor, at der skal være bedre adgang til forhåndsgodkendelser af markedsføring, at forskellige brancher skal have deres egne specifikke retningslinjer, og at der skal sikres ressourcer nok til de myndigheder, der har fået opgaven.
Medlemmerne af Dansk Erhverv er ikke ene om den opfattelse. En rundspørge fra branchemediet Markedsføring fandt for nylig, atseks virksomheder ud af 17deltagende var bekymrede for at fortælle om deres miljøtiltag, mens en enkelt, bilimportøren Semler Gruppen, af samme grund havdevalgt at afholde sig heltfra miljømæssig markedsføring i 2023.
“Budskaber om bæredygtighed er en vanskelig disciplin, og som fortolkningen af lovgivningen er nu – og for ikke at ende i en situation, hvor vi i Forbrugerombudsmandens øjne kommunikerer i strid med vildledningsforbuddet i markedsføringsloven – gør vi det ikke, selvom vi har historier, vi gerne vil ud med,” siger Semler Gruppens marketingchef, Morten Friis-Olsen, til mediet.
Kommunikationsrådgiver Astrid Haug rådgiver blandt andet i kommunikation om bæredygtighed. Hun genkender greenhushing-tendensen i virksomhederne.
“Jeg synes, det er en væsentlig problemstilling, hvis så mange virksomheder synes, det er svært at navigere i. Samtidig studser jeg lidt over, at så mange ikke ved, hvordan man må bruge ord som “bæredygtig”, for det står faktisk i Forbrugerombudsmandens kvikguide, og det er nemt at få bistand til,” konstaterer hun.
Tilbage hos Legeakademiet hilser Kristina Hobbs forslagene fra Dansk Erhverv velkomne. Hun benytter i dag Legeakademiets egne kategorier og beskrivelser af bæredygtige egenskaber, men ville gerne kunne bruge alment anerkendte beskrivelser.
“En branchespecifik vejledning for legetøj eller for e-handel ville virkelig være en gave, blandt andet til at forstå hvordan kunderne ville forstå forskellige udsagn,” siger hun og fortsætter:
“For en mindre virksomhed kan det være svært at gennemskue og at sætte ressourcer af til at bruge den tid på det, som jeg gør.”
