Der er brug for at ændre støttemodellerne for CO2-fangst, hvis regeringen vil finde den mest omkostningseffektive måde at skalere den afgørende klimateknologi. Det vurderer 18 virksomheder i ny analyse
Store rør hele vejen under Hovedstaden kan fragte CO2 fanget på f.eks. Amager Bakke eller Ørsted til Prøvestenen ved Amager, hvor drivhusgassen kan sendes mod et undersøisk lager. CO2-fangst og – lagring, også kendt som ccs, blev udråbt til en hjørnesten i det danske klimaarbejde af den tidligere regering, og politikere samt ekspertorganer har slået det fast: Uden ccs når Danmark ikke sine klimamålsætninger i 2030 og 2050.
Nu har et bredt samarbejde med 18 offentlige og private virksomheder leveret en analyse af mulighederne for at oprette en ccs-infrastruktur under Hovedstadsområdet. Her er der potentiale til at sænke Danmarks klimabelastning med betydelige 3 mio. ton årligt fra de største udledere i regionen, og med synergieffekter kan det gøres til en relativt effektiv pris, lyder det.
Fælles er billigst
Målet er kort fortalt at suge CO2’en direkte fra skorstenene hos virksomheder og kraftvarmeværker. Teknologien er stadig på et tidligt stadie, og det helt store spørgsmål er, hvad der efterfølgende skal ske med drivhusgassen. Samt, hvordan det gøres uden alt for svimlende omkostninger.
“Der er stadig store udfordringer med beslutninger om fangstteknologi, tekniske og regulatoriske detaljer. Men med analysen kan vi i hvert fald se, at potentialet er stort, og vi har en model for, hvordan vi gør det billigst,” fortæller direktør for forsyningsstrategi & vind i Hofor, Charlotte Søndergren, som også er formand for Carbon Capture Cluster Copenhagen.
De seneste år har flere virksomheder, forskere og tænketanke analyseret mulighederne for den slags infrastruktur, og på det punkt ligger samarbejdets konklusioner lige i slipstrømmen: Der er brug for et fælles rørsystem, der er stort nok til at håndtere CO2 fra flere virksomheder på samme tid og sende den mod f.eks. en havn, hvor gassen kan fragtes med skib til et undervandslager. Eller direkte til et lager under jorden. Den sidste model er langt billigst og kan skære transportomkostningerne med 42 pct., viser analysen.
Der er dog lang vej igen til at få etableret et CO2-lager under dansk jord – og ligeså under havbunden – men danske myndigheder er bl.a. i gang med at undersøge muligheden for at omdanne det danske gaslager Stenlille ved Sorø til et CO2-lager.
Faktaboks
Samarbejdets anbefalinger
Virksomhederne kommer med fem anbefalinger. Den første lyder, at der skal sættes et sigtepunkt for, hvor meget CO2 der kan fanges
i Hovedstaden, så rørene kan designes til den mængde.
De næste to går på at oprette en risikopulje, der sikrer finansiering til at bygge stort nok, samt at fremtidig støtte skal designes, så synergi mellem de forskellige projekter bliver understøttet.
De sidste handler om
at tænke udbygningen sammen med fjernvarmen, da ccs leverer overskudsvarme, samt at det skal gå hurtigere med at fastlægge regulatoriske rammer.
De to mest toneangivende anbefalinger, Hofor og de øvrige partnere bag rapporten leverer til regeringen, handler om, hvordan Christiansborg har indrettet støtten til CO2-fangst, -lagring og -anvendelse, også kaldet CCUS.
Regeringen har sat 16 mia. kr. af til at støtte danske virksomheders CCUS-udvikling, men som det står nu, bliver pengene givet med henblik på, at en enkelt aktør skal kunne håndtere og tage ansvaret for den samlede værdikæde. Altså fra CO2’en forlader skorstenen, til den ligger i lageret.
3 mio. ton CO2 kan der fanges årligt fra de største udledere i Hovedstadsområdet
Modellen har allerede mødt kritik fra bl.a. tænketanken Axcelfuture og flere af de virksomheder, der kunne søge støtten som Amager Ressource Center, ARC, og raffinaderiet Crossbridge.
“Det er noget, der bør ændres fremadrettet. De klart bedste samfundsøkonomiske effekter findes i at lave en model, hvor flere aktører kan være med, og hvor de får et samlet prissignal for, hvad det må koste at transportere CO2’en. På den måde kan vi få CO2 fra flere virksomheder hurtigt,” siger Charlotte Søndergren.
“Og vi risikerer ikke, at man bygger for små transportrør, så vi skal til at grave nye, når flere udledere begynder at fange CO2. Så bliver det rigtig dyrt.”
Rapporten anbefaler, at regeringen opretter en risikopulje, der f.eks. kan dække omkostningerne til større, fælles transportrør, som flere virksomheder så senere kan koble sig på.
Den nye klimaminister Lars Aagaard (M), vil ikke kommentere, hvordan regeringen vil kigge på tilrettelægningen af CCUS-støtte fremadrettet, men oplyser i en e-mail til Børsen, at han glæder sig til at læse anbefalingerne.
