Regeringen give op mod 8 mia. kr. til en dansk virksomheds CO2-fangst og -lagring i et igangværende støtteudbud. Men måden, udbuddet er skruet sammen på, kan betyde, at Danmark bygger rørinfrastruktur, der er alt for lille til at håndtere erhvervslivets CO2.
Sådan advarer Finn Lauritzen, seniorrådgiver i tænketanken Axcelfuture. Det budskab bakkes op af den førende danske ccs-ekspert Philip Loldrup Fosbøl, lektor på DTU.
“Det er et ærgerligt dilemma, at hvis nogen skal vinde udbuddet, så skal deres plan være omkostningseffektiv. Det bliver kun effektivt, hvis der er et rør fra udlederen til et potentielt lager, som lige akkurat passer til virksomhedens udledning. Vi ved allerede, at vi får brug for meget større rørkapacitet for at kunne udnytte potentialet for ccs,” siger Finn Lauritzen om teknologien, der er udråbt som hovedelement i klimaarbejde over hele verden.
BådeFN’s Klimapanel, IPCC, samt en lang række andre ekspertorganer har konkluderet, at verden ikke kan nå i mål med sine klimaambitioner uden CO2-fangst og -lagring. I Danmarkmangler der stadig anlæg til CO2-fangst, rørledninger til transporten samt lagringspladser. Flere aktørerer også i gang med at opbygge såkaldte CO2-rederier, der skal fragte drivhusgassen via skibe frem for rør. Denne del af sektoren er også afhængig af rør, der kan føre CO2’en til f.eks. en havn.
I øjeblikket kæmper tre danske virksomheder, Aalborg Portland, Ørsted og Vestforbrænding, om støttekronerne, og ansøgerne har i udbuddet ansvar for hele værdikæden. Det vil sige, at støtten skal gå til selskabet med den bedste plan for både CO2-fangstanlæg samt rørføring og lagring. Ifølge Finn Lauritzen har regeringen altså sagt:
“I får nogle penge, find selv ud af resten,” som han formulerer det.
På den måde står udlederen med en betydelig risiko og ansvaret for hele værdikæden, hvilket også var delårsager til, at ARC (Amager Ressourcecenter) og raffinaderiet Crossbridge tidligere droppede at søge støtte fra regeringen.
mio. ton CO2 kan fanges
fra ni virksomheder i
København
Ansvarsfordelingen er på ingen måde hensigtsmæssig, vurderer Philip Loldrup Fosbøl, der har forsket i ccs gennem to årtier og bl.a. var tilknyttet projektet på ARC.
“Det havde været samfundsøkonomisk korrekt, at staten havde ansvar for infrastrukturen og tog risikoen på det område. På samme måde som det er regeringens ansvar, at vores infrastruktur til strøm fungerer og er tilstrækkeligt stor. Jeg synes, det virker lidt skørt, at enkelte virksomheder står med ansvaret for CO2-infrastruktur, der bliver så kritisk,” vurderer DTU-forskeren og tilføjer:
“Det bliver en dyr højrisikoinvestering for samfundet, når CO2-udlederen bare skal sørge for egen have. De tænker ikke på potentialerne i rør, der kan rumme CO2 fra flere virksomheder, og det har de heller intet incitament til med denne her model. Tværtimod.”
I København alene er der f.eks. potentiale til at indfange ca. 3 mio. ton CO2 årligt fra ni virksomheder, heriblandt Ørsted, Vestforbrænding og ARC, der har etableret klyngesamarbejdet Carbon Capture Cluster Copenhagen.
Men regeringens udbud er kun fastlagt efter at støtte CO2-fangst af ca. 400.000 ton.
“Det giver jo ikke mening at bygge et rør, der lige akkurat kan tage 0,4 mio. ton, når man for en relativt beskeden merinvestering kan få et rør, der kan klare al CO2’en fra København. Eller man kan investere lidt mere og få et rør, der kan klare 6-7 mio. ton – så har man en oplagt mulighed at importere CO2 til lagring fra andre lande,” siger Axcelfutures Finn Lauritzen, der er tidligere direktør i Konkurrencestyrelsen og senere Erhvervsstyrelsen.
Klimaminister Dan Jørgensen (S) svarer ikke på, hvordan man vil sikre, at dansk CO2-infrastruktur kan rumme mere end projektet, der vinder støtten. Men regeringen har nedsat seks klyngesamarbejder, der i begyndelsen af 2023 skal levere anbefalinger til opbygning af transportinfrastruktur for CO2.
“Det bliver en dyr højrisikoinvestering for samfundet, når CO2-udlederen bare skal sørge for egen have
Philip Loldrup Fosbøl,
lektor, DTU
Det er omtrent samme tidspunkt, at vinderen af milliardudbuddet til CO2-fangst udpeges. Når der udbetales støtte i den størrelsesorden, skal staten være sikker på, at CO2’en faktisk ender i undergrunden, og det er modellen designet efter, skriver klimaministeren i en e-mail til Børsen.
“Det sikres bedst ved, at den aktør, som staten indgår aftalen med, også er ansvarlig for, at aftalen overholdes, altså fra fangst til lagring.”
