For ti år siden, da Carina Ohm skiftede grøn omstilling i det offentlige ud med den private, var miljø, klima og bæredygtighed en parentes i årsrapporten og ca. lige så højt prioriteret som den ugentlige frugtkurv til medarbejderne.
I dag er det helt oppe på bestyrelsesdagsordenen, på øverste ledelsesniveau – og det skal det også være, siger Carina Ohm, der fra 1. november tiltræder som ny partner i PwC, hvor hun skal være med til at lede og videreudvikle konsulenthusets forretning inden for bæredygtighed.
1. nov. 2023: Partner i PwC, hvor hun skal være med til at lede og videreudvikle forretningsområdet Sustainability Assurance & Advisory Services. Fra 2014: Leder af EY’s Climate Change and Sustainability Services. 2001-2014: Ansat i centraladministrationen med primært fokus på virksomheder og bæredygtighed. De seneste seks-syv år som chefkonsulent og sekretariatsleder i Erhvervsministeriet og Erhvervsstyrelsen med grøn omstilling som fokus. Har en master i offentlig administration fra RUC og en M.Sc. i europæisk politik fra The London School of Economics and Political Science.
“I dag kræver det, at hele virksomheden – finansafdelingen, indkøbsafdelingen, R&D, forretningsudviklingen og HR – tager aktiv del i at nå målet, når man har sat et ambitiøst mål om f.eks. at blive klimaneutral,” siger hun.
I de seneste ti år har Carina Ohm arbejdet med at rådgive private virksomheder om ansvarlighed i EY og skal fortsætte rådgivningsarbejdet i PwC sideløbende med lederrollen, som hun kommer til at dele med den nuværende leder af afdelingen.
I 13 år var hun med til at lægge politiske planer for den grønne omstilling i forskellige ministerier som bl.a. sekretariatsleder med fokus på virksomheder og bæredygtighed, inden det hurtigere tempo i det private trak hende over i KPMG i 2014, som hurtigt derefter fusionerede med EY.
“Når man arbejder i politik, kan man have en stor samfundsmæssig effekt ved at rykke lidt ved nogle små tandhjul. Men det kræver en tålmodighed, jeg måske ikke har,” siger Carina Ohm.
Advokat og partner Line Berg Madsen viser rundt på Poul Schmith/Kammeradvokatens fjerde etage på Kalvebod Brygge i København, hvor advokatkontoret rykkede ind for halvandet år siden. Hun fortæller, hvordan de med renoveringen og indretningen har forsøgt at træffe ansvarlige valg med tanke på holdbarhed og materialer såsom langtidsholdbare plankegulve og møbler, der med tiden kan repareres frem for kasseres. Det er netop fokus på ansvarlige valg, Line Berg Madsen til daglig beskæftiger sig med, når hun rådgiver primært fonds- eller kapitalfondsejede virksomheder om, hvordan de arbejder med at implementere love og regler på bæredygtighedsområdet – en opgave hun har hjulpet toppen af dansk erhvervsliv med de seneste fem år. “Udfordringen er, at mange har en meget stor og måske international værdikæde, og at de historisk set ikke er afsat så mange ressourcer til bæredygtighedsarbejdet. De står derfor med en betydelig opgave foran sig,” siger advokaten. For det er ikke småting, danske virksomheder skal forholde sig til de kommende år. Der er navnlig fire forordninger og direktiver på vej, som vil involvere hele værdikæden – det, der ofte omtales som scope 3 i klimasammenhæng. De fire er ’taksonomiforordningen’, ’disclosure-forordningen’, ’corporate sustainability reporting directive’ og ’corporate sustainability due diligence-direktivet’, hvoraf de to sidste ikke er endeligt vedtaget endnu. Line Berg Madsen samler overordnet de fire regulativer under en hat, der handler om rapportering og transparens og understreger, at der er meget få tærskelværdier i forhold til at påtvinge virksomheder, hvor bæredygtige de skal være. “Men der, hvor lovgivningen vil have en effekt, er i den bevægelse, det giver, at der skal være så meget transparens omkring bæredygtighedsdata. Det giver unægtelig et mere sammenligneligt benchmarkgrundlag i markedet, og på den måde er det med til at skubbe på, at der formentligt er flere, der bliver motiverede til at opføre sig i henhold til de reguleringer, der kommer,” vurderer hun. “For hvis man er i en industri med fire store spillere, er der et ret klart incitament til at ligge bedre end de andre på eksempelvis drivhusgasudledning og arbejdsulykker.” I Line Berg Madsens øjne er en af de største fordele ved den bølge af regler, der er på vej mod de europæiske kyster, at virksomhederne allerede er i gang med at ruste sig, selvom lovgivningen måske først træder i kraft om to år. “Det tager mere end et regnskabsår at implementere den nye cyklus, så det er rigtig godt at gå i gang med at øve sig allerede nu – ikke mindst på datadelen, som tager længst tid at modne,” siger hun og slår på tromme for, at man ser de kommende krav som en fordel. “Jeg synes, man skal prøve at bruge bæredygtighedsarbejdet på en værdiskabende måde. At man bruger sin nye indsigt til at se, hvor man er unik, og hvor man måske kan guide sin kunde i forhold til, hvilke valg de skal tage.” Mange af de virksomheder, hun arbejder med, er allerede klar over, hvordan de bliver mere energieffektive, overholder Arbejdstilsynets regler eller hvilke miljøcertificeringer, de behøver. Men de skal vænne sig til at have nogle nye redskaber i værktøjskassen, fordi man ikke bare bliver førende ved at validere sine klimadata eller arbejder med dobbelt væsentlighedsvurdering, men rent faktisk skal efterleve det. “Der skal virksomhederne vænne sig til at rapportere om, hvordan data indgår i forretningsstrategi, handleplaner og målfastsættelse,” siger Line Berg Madsen, der selv fik ’det grønne og menneskers velbefindende’ ind med den professionelle modermælk fra sin første stilling i VKR Holding, der er holdingselskabet bag bl.a. Velux og har siden 2017 hjulpet virksomheder med at tage nogle indimellem hårde valg i bæredygtighedens navn. “Det driver mig at være med til at gøre en forskel,” siger advokaten. “Og jeg mener rent faktisk, at jeg er med til at skrive historie med nogle af de virksomheder, jeg arbejder med, fordi jeg er med til at integrere den nye lovgivning. Det er der også behov for, hvis vi skal have flyttet nogle af de pengene bag systemet,” understreger hun og kalder implementeringen af de nye regelsæt for ’license to operate’. I øjeblikket venter Klimabevægelsen og Dansk Vegetarisk Forening på, at der bliver fastsat en dato på den retssag, der er kommet ud af en stævning mod Danish Crown, der kørte en kampagne, de kaldte ’Klimakontrolleret gris’. Børsen Bæredygtig kunne fortælle, at både DI og Landbrug & Fødevarer har bedt om at støtte Danish Crown under retssagen, fordi der ifølge flere eksperter er meget på spil for fødevarevirksomheden, hvis kampagnen bliver stemplet som greenwashing. For Line Berg Madsen er netop den sag et tegn på en større udvikling i retning af såkaldt stakeholder capitalism. Det betyder, at man ser på stakeholdere som en del af ens værdikæde, som man kan have en påvirkning på, og som kan have en påvirkning på ens virksomhed. “Der er kommet nogle stemmer derude, der gerne vil være med til at skubbe på forholdene. Det er ikke nyt med interesseorganisationer, men det er nyt, at man er så eksplicit om, hvad man forventer af en virksomhed,” siger hun. Det er også derfor, mange virksomheder gør sig overvejelser om, hvordan deres arbejde med bæredygtighed bliver opfattet, og om det er en risiko eller en mulighed at tale højt om det, fortæller advokaten. For på den ene side er det nemt greenwashe sig ved at sige, at man er supergrøn. På den anden side opfordrer advokaten til, at man som virksomhed ikke falder over i den anden grøft – i det såkaldte greenhushing, hvor man ikke tør dele sine mål og tiltag af frygt for at blive ramt af nemesis. “Det er vigtigt, at virksomhederne fortæller om målsætninger, og hvordan de vil komme i mål med dem, så der kan ske en erfaringsdeling på tværs af værdikæden,” understreger advokaten. “Selvfølgelig skal reglerne håndhæves, men man skal lige nu være opmærksom på, at det kræver en hel del indsigt at finde ud af, hvordan man skal undgå at udlede CO2.”
“Der skal mange forskellige ting til, for at vi opnår en omstilling af vores samfund – både politisk og i virksomhederne. Og lige nu synes jeg, vi ser ret meget handlekraft hos virksomheder, fordi de er drevet af at fremtidssikre sig selv og f.eks. nå nye markeder.”
Alligevel efterlyser hun mere vildskab i ledelserne, når det kommer til bæredygtighed. For i hendes øjne kræver det mod f.eks. at lukke ned for en bestemt produktlinje, fordi den ikke er kompatibel med den grønne omstilling.
“Det nye er, at man skal overveje, om man skal vælge noget fra
Carina Ohm, bæredygtighedschef, PwC
“Det her kræver, at man som virksomhed gør tingene på andre måder og har andre fokusområder, så man skal indimellem turde at tage de svære valg for så at vokse på andre områder, der passer bedre ind i den grønne omstilling.”
Er det anderledes end på andre ledelsesområder?
“Nej, men det nye er, at man skal overveje, om man skal vælge noget fra, der f.eks. er forbundet med fossile brændsler. Og der er stadig mange, der mangler at vove sig helt derud.”
Noget af det, der driver Carina Ohm, er at sætte sig ind i virksomhedernes problemstillinger og finde ud af, hvad hun selv ville gøre helt konkret for at blive mere ambitiøs på bæredygtighedsområdet, hvis hun var i deres sted.
Lige nu det særligt de mange nye EU-regler på bæredygtighedsområdet, virksomhederne efterspørger hjælp til.
I alt vil ca. 2300 danske virksomheder blive omfattet af lovgivning, der kræver, at virksomhederne rapporterer om bæredygtighed på linje med de finansielle oplysninger i årsrapporten.
For nyligt viste en rapport fra det svenske konsulenthus Position Green, at ingen af Danmarks 100 største børsnoterede virksomheder er klar til at leve op til kravene om bæredygtighedsrapportering.
“Mange er stadig ikke færdige med væsentlighedsvurderingen og ved derfor ikke helt, hvad de skal indsamle data på om kort tid. Men generelt er der en forståelse af den nye lovgivning derude, og det er noget, der i stort omfang har ledelsers og bestyrelsers fokus,” siger bæredygtighedschefen om de virksomheder, der skal rapportere fra næste år.
Når de største virksomheder i Danmark – og resten af Europa – skal begynde at rapportere om bæredygtighed fra regnskabsåret 2024 på linje med de finansielle årsrapporter, skal det gøres efter en række standarder, der er sammenlignelige på tværs af Europa. Nu har arbejdsgruppen i EU udsendt standarderne, de såkaldte ESRS-standarder til direktivet CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive), og hvad der før var et meget omfattende sæt ens standarder for alle, er nu blevet mere nuanceret, siger vicedirektør for erhvervsjura og rapportering i DI Kim Haggren: “Grundlæggende ser vi stadig ind i et stort arbejde for virksomhederne, men måske også et mere virksomhedsnært og anvendeligt arbejde, så det ikke bare bliver en stor papirtiger,” siger han.
Kim Haggren lægger navnlig vægt på to ændringer, der betyder noget for de ca. 2300 danske virksomheder, der bliver indbefattet af CSRD. Det ene er et spørgsmål om væsentlighed, hvor virksomhederne selv skal vurdere, om alle standarder og alle oplysningskrav og datapunkter i de enkelte standarder – bortset fra generelle oplysninger – er væsentlige for dem at rapportere på.
“Virksomhederne vil skulle bruge mange kræfter på, hvad der er væsentligt, og hvordan de skal rapportere om det. Det er vigtigt at understrege, at væsentlighed ikke betyder frivillighed. Al væsentlig information skal medtages, men ændringen kan betyde, at virksomhederne ikke drukner i administrative byrder med rapportering for forhold, der ikke er væsentlige for den enkelte virksomhed,” siger han.
En analyse fra Energistyrelsen tidligere på året viste, at langt de fleste store danske virksomheder allerede rapporterer på klima, diversitet og ledelse, sådan som CSRD-direktivet kræver.
Det betyder også, at en lang række mindre virksomheder allerede er i fuld gang med at indsamle data på klimaområdet, fordi de er en del af de store virksomheders værdikæde.
Men for virksomheder med færre end 750 medarbejdere er det ifølge standarderne blevet frivilligt at rapportere på scope 3-udledninger (udledninger fra hele værdikæden uden om egen forretning) det første år.
“Det bliver skubbet et år, men ikke forever. Meget af det her handler om at få valide data at indrapportere, så vi rent faktisk kan bruge dem til noget, så det er godt, der er en indfasning,” siger Kim Haggren.
Desuden kan samme størrelse virksomheder udelade alle oplysninger om biodiversitet samt om medarbejdere i værdikæden, berørte samfund samt forbrugere og slutbrugere de første to år. For de fleste selskaber betyder det, at de først skal rapportere på de områder fra regnskabsåret 2027.
“I Danmark er 750 medarbejdere en stor virksomhed, så mange af dem har allerede data og vil rapportere fra begyndelsen,” siger vicedirektøren.
Direktivet træder i kraft fra regnskabsåret 2024 for de største børsnoterede virksomheder, så fristen er kort, og rapporteringen ligger ifølge Kim Haggren i toppen af agendaen på alle bestyrelsesmøder.
“Virksomhederne er fuldt optagede af denne dagsorden i øjeblikket. Sammen med Rusland er det det, der fylder mest,” siger han.
Som børsnoteret virksomhed med 4700 medarbejdere er Nilfisk, der udvikler og producerer rengøringsmaskiner, med i første bølge af rapportering og i gang med at forberede sig til indsamling af data fra regnskabsåret 2024, fortæller bæredygtighedschef Malene Thiele.
For hende at se er den største ændring, at de obligatoriske datapunkter bliver begrænsede.
“At der nu lægges op til, at virksomhedernes væsentlighedsvurdering skal have en større betydning for rapporteringspligten, signalerer en anerkendelse af, at virksomhederne er dem, der bedst kender deres egen forretning,” siger hun.
“Jeg tvivler dog på, at det vil få store konsekvenser for, hvad virksomhederne reelt skal rapportere på. De tidligere obligatoriske standarder dækker blandt andet klimadata og data om virksomhedens egen arbejdsstyrke, og mon ikke mange af de datapunkter vil være væsentlige og dermed fortsat rapporteringspligtige for rigtigt mange virksomheder?” siger bæredygtighedschefen, der bakker op om øget standardisering, fordi hun bl.a. ser øget sammenlignelighed som en vej til positiv differentiering af virksomheden.
En stor del af motivationen bag rapporteringskravene fra EU’s side er netop at skabe transparens, som giver et mere sammenligneligt benchmarkgrundlag i markedet, som igen kan drive udviklingen mod mere bæredygtig omstilling.
“Det kommer til at være en helt ny måde at drive forretning på,” understreger Kim Haggren.
“Jeg tror, det bliver en øjenåbner for mange europæiske virksomheder, at man skal åbne maskinrummet op, fordi både investorer og mange andre stakeholdere vil være opmærksomme på området. Det har man generelt forstået i dansk erhvervsliv, som er langt på denne dagsorden.”
“Det bliver generelt en fordel for ikke bare danske, men også europæiske virksomheder.”
Derfor har Carina Ohm navnlig øjnene rettet mod to fokusområder i sin rådgivning: hvad er særligt væsentligt for virksomheden, og har den de data, der skal til for at leve op til kravene og skabe værdi for virksomheden.
Når det kommer til de data, der skal understøtte rapporteringen, oplever hun nemlig ikke, at nogen sidder med komplette datasæt, som de “bare” mangler at analysere.
“Det hjælper ikke, at du kender energiforbruget her i huset og et par andre steder, hvis du ikke kender det totale energiforbrug, for så kender du ikke din virksomheds totale klimapåvirkning og ved ikke, hvor du skal sætte ind,” siger hun.
