Når de største virksomheder i Danmark – og resten af Europa – skal begynde at rapportere om bæredygtighed fra regnskabsåret 2024 på linje med de finansielle årsrapporter, skal det gøres efter en række standarder, der er sammenlignelige på tværs af Europa.
Nu har arbejdsgruppen i EU udsendt standarderne, de såkaldte ESRS-standarder til direktivet CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive), og hvad der før var et meget omfattende sæt ens standarder for alle, er nu blevet mere nuanceret, siger vicedirektør for erhvervsjura og rapportering i DI Kim Haggren:
“Grundlæggende ser vi stadig ind i et stort arbejde for virksomhederne, men måske også et mere virksomhedsnært og anvendeligt arbejde, så det ikke bare bliver en stor papirtiger,” siger han.
Kim Haggren lægger navnlig vægt på to ændringer, der betyder noget for de ca. 2300 danske virksomheder, der bliver indbefattet af CSRD. Det ene er et spørgsmål om væsentlighed, hvor virksomhederne selv skal vurdere, om alle standarder og alle oplysningskrav og datapunkter i de enkelte standarder – bortset fra generelle oplysninger – er væsentlige for dem at rapportere på.
“Virksomhederne vil skulle bruge mange kræfter på, hvad der er væsentligt, og hvordan de skal rapportere om det. Det er vigtigt at understrege, at væsentlighed ikke betyder frivillighed. Al væsentlig information skal medtages, men ændringen kan betyde, at virksomhederne ikke drukner i administrative byrder med rapportering for forhold, der ikke er væsentlige for den enkelte virksomhed,” siger han.
Enanalyse fra Energistyrelsentidligere på året viste, at langt de fleste store danske virksomheder allerede rapporterer på klima, diversitet og ledelse, sådan som CSRD-direktivet kræver.
Det betyder også, at en lang række mindre virksomheder allerede er i fuld gang med at indsamle data på klimaområdet, fordi de er en del af de store virksomheders værdikæde.
CSRD, Corporate Sustainability Reporting Directive, er EU’s rapporteringsdirektiv om bæredygtighed, som erstatter de nuværende EU-krav om samfundsansvar, der er implementeret i årsregnskabsloven. Fra 2024bliver alle børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte samt pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber omfattet. Fra 2025 bliver alle virksomheder – både børsnoterede og ikke børsnoterede – med over 250 ansatte omfattet, mens de resterende børsnoterede virksomheder blive omfattet i 2026 med undtagelse af mikrovirksomheder. Standarderneskal være godkendt af EU-Parlamentet og Rådet senest 1. september for at træde i kraft 1. januar 2024.
Men for virksomheder med færre end 750 medarbejdere er det ifølge standarderne blevet frivilligt at rapportere på scope 3-udledninger (udledninger fra hele værdikæden uden om egen forretning) det første år.
“Det bliver skubbet et år, men ikkeforever. Meget af det her handler om at få valide data at indrapportere, så vi rent faktisk kan bruge dem til noget, så det er godt, der er en indfasning,” siger Kim Haggren.
Desuden kan samme størrelse virksomheder udelade alle oplysninger om biodiversitet samt om medarbejdere i værdikæden, berørte samfund samt forbrugere og slutbrugere de første to år. For de fleste selskaber betyder det, at de først skal rapportere på de områder fra regnskabsåret 2027.
“I Danmark er 750 medarbejdere en stor virksomhed, så mange af dem har allerede data og vil rapportere fra begyndelsen,” siger vicedirektøren.
Direktivet træder i kraft fra regnskabsåret 2024 for de største børsnoterede virksomheder, så fristen er kort, og rapporteringen ligger ifølge Kim Haggren i toppen af agendaen på alle bestyrelsesmøder.
“Virksomhederne er fuldt optagede af denne dagsorden i øjeblikket. Sammen med Rusland er det det, der fylder mest,” siger han.
Som børsnoteret virksomhed med 4700 medarbejdere er Nilfisk, der udvikler og producerer rengøringsmaskiner, med i første bølge af rapportering og i gang med at forberede sig til indsamling af data fra regnskabsåret 2024, fortæller bæredygtighedschef Malene Thiele.
For hende at se er den største ændring, at de obligatoriske datapunkter bliver begrænsede.
“At der nu lægges op til, at virksomhedernes væsentlighedsvurdering skal have en større betydning for rapporteringspligten, signalerer en anerkendelse af, at virksomhederne er dem, der bedst kender deres egen forretning,” siger hun.
“Jeg tvivler dog på, at det vil få store konsekvenser for, hvad virksomhederne reelt skal rapportere på. De tidligere obligatoriske standarder dækker blandt andet klimadata og data om virksomhedens egen arbejdsstyrke, og mon ikke mange af de datapunkter vil være væsentlige og dermed fortsat rapporteringspligtige for rigtigt mange virksomheder?” siger bæredygtighedschefen, der bakker op om øget standardisering, fordi hun bl.a. ser øget sammenlignelighed som en vej til positiv differentiering af virksomheden.
En stor del af motivationen bag rapporteringskravene fra EU’s side er netop at skabe transparens, som giver et mere sammenligneligt benchmarkgrundlag i markedet, som igen kan drive udviklingen mod mere bæredygtig omstilling.
“Det kommer til at være en helt ny måde at drive forretning på,” understreger Kim Haggren.
“Jeg tror, det bliver en øjenåbner for mange europæiske virksomheder, at man skal åbne maskinrummet op, fordi både investorer og mange andre stakeholdere vil være opmærksomme på området. Det har man generelt forstået i dansk erhvervsliv, som er langt på denne dagsorden.”
“Det bliver generelt en fordel for ikke bare danske, men også europæiske virksomheder.”
