BØRSEN BÆREDYGTIG
Bæredygtig
Rådgiver: Nye EU-standarder er de mest ambitiøse i verden

Tak fordi du læser med

Danske Bank og PwC er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor kan vi gøre alle vores artikler på Børsen Bæredygtig frit tilgængelige for alle læsere. Det er medvirkende til, at Børsen Bæredygtigs artikler bliver diskuteret vidt og bredt.

Danske Bank og PwC er også parterne på Børsen Bæredygtig, når vi går live og fremhæver en række af de mest spændende grønne projekter i danske virksomheder i Børsen Bæredygtig Cases.

Danske Bank og PwC har ingen indflydelse på indholdet eller andre redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig, der skabes af uafhængige og objektive journalister og i den samme høje kvalitet, som du kan finde i resten af Børsen.

Læs mere om partnerskab.

Nye standarder for rapportering på bæredygtighedsområdet er “de mest ambitiøse og omfattende i verden”, mener rådgiver i bæredygtighedsstrategi. Og danske virksomheder får travlt med at leve op til dem på trods af en længere frist

For godt en uge siden vedtog Europa-Parlamentet det såkaldte rapporteringsdirektiv (CSRD), der betyder, at næsten 50.000 af de største virksomheder i EU skal samle og dele data på bæredygtighedsområdet.

I mellemtiden er de standarder (ESRS), virksomhederne skal bruge i deres rapporteringsarbejde, blevet offentliggjort, og chefkonsulent i konsulentvirksomheden Nordic Sustainability Anniina Kristinsson svarer her på, hvad standarderne betyder for danske virksomheder.

Hvilken rolle spiller standarderne for danske virksomheders arbejde med esg?

“De europæiske standarder er startskuddet til en ny tidsalder for bæredygtighedsrapportering.

Selv de virksomheder, der bliver betragtet som frontløbere på bæredygtighed i dag, skal skalere voldsomt op på rapportering. Der bliver lagt op til langt højere gennemsigtighed i forhold til virksomhedernes aftryk både socialt, ledelses- og miljømæssigt. Og de centrale udfordringerne skal adresses i hele værdikæden. Detaljeniveauet bliver også større, da virksomhederne skal vænne sig til at rapportere på langt flere bæredygtighedsområder end før.

Disse standarder kan utvivlsomt betragtes som den mest ambitiøse og omfattende ramme for bæredygtighedsrapportering i verden.

Et centralt værktøj i ESRS er den såkaldte væsentlighedsanalyse, der betyder, at virksomhederne ikke kun skal rapportere på deres negative og positive aftryk men også på, hvordan disse aftryk reflekterer negativt på virksomheden i form af eksempelvis skade på omdømme, uddaterede forretningsmodeller, eller fysiske risici ved klimapåvirkning.”

Ud af de 12 områder, der skal rapporteres på, hvor ligger så de største udfordringer for virksomhederne?

“Kravene er meget omfattende på tværs af alle emner, og indenfor de fleste områder vil virksomheder både skulle forstå deres negative aftryk bedre og begynde at måle på det i langt højere grad. Udover mere velkendte områder som f.eks. klima dækker standarderne også over f.eks. biodiversitet og vand, som de fleste virksomheder slet ikke rapporterer godt nok på i dag, især i forhold til værdikæden.

På ledelsesniveauet skal mange bestyrelserne også vænne sig til en langt højere transparens. Dog lægger ESRS også op til, at virksomhederne ikke udelukkende skal fokusere på deres negative aftryk. Virksomhederne skal også artikulere de muligheder, de oplever med den grønne omstilling.”

Hvilken betydning har de tre års indfasning af datakrav?

“Indfasningen på tre år er sket som følge af den offentlige høring, hvor mange mente, at kravene til værdikædedata ville lægge for stor en byrde på smv’erne, fordi de store virksomheder ville stille krav ned i deres værdikæde. Så det primære formål er at give smv’erne mere tid at forberede sig på datakrav fra de store virksomheder.

På trods af den tidslige lempelse af kravene, skal virksomhederne stadig gøre sig umage, når det drejer sig om at dele værdikædedata. I de første tre år forventes virksomhederne stadig at rapportere på “internt tilgængelige oplysninger om værdikæden” og sekundære kilder, som f.eks. kan være sektorgennemsnitlige data eller stikprøveanalyser. Risikoen er naturligvis, at mange virksomheder ikke tager opgaven alvorligt nok med lidt ekstra tid. Og så vil de ellers stå med håret i postkassen, når de tre år løber ud.”

Vil virksomhederne få svært ved at nå at blive klar til rapportering?

“Det bliver bestemt ikke let. Og det er ikke kun data, de skal samle ind: De skal også opdatere deres strategier på mange områder for at kunne vise, at de har styr på deres negative aftryk. Alt dette skal gerne være på plads inden udgangen af 2023, så data kan nå at blive valideret for et helt regnskabsår. De virksomheder, der skal rapportere i ’26 og ’27, har mere tid til at forberede sig, men da de er mindre og har færre ressourcer, skal de gribe det an som et maratonløb i modsætning til de store virksomheder, der i øjeblikket skal til at løbe et sprint for at få alt på plads.”

EFRAG godkendte standarderne i sidste uge og har nu overdraget dem til Europa-Kommissionen, som forventes at godkende dem senest i juni 2023. Det er ikke helt klart, hvad der vil ske mellem nu og juni, men ifølge Anniina Kristinsson vil der sandsynligvis ikke være tale om radikale ændringer, da standarderne hænger sammen med tidsplanen for direktivet, som allerede er blevet godkendt i Europa-Parlamentet og skal godkendes af Rådet inden for den næste måned.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Forsiden af Børsen Bæredygtig

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

BØRSEN BÆREDYGTIG
6. dec 2022