Virksomheder skal ruste sig til ny virkelighed: “Konkurrencen om rent vand bliver intens”

Når forskere leder efter liv på andre planeter, leder de efter vand. Vand er udgangspunktet for al liv på vores klode og derfor også for vores velstand og rigdom, der er afhængig af de ressourcer, naturen stiller til rådighed – fødevarer, byggematerialer, bomuld osv.

Men over de seneste 50 år har hver indbygger på Jorden i gennemsnit fået 40 pct. mindre adgang til rent vand. Vi har fået mere og mere forurenet vand og en langt mindre pulje rent vand at tage fra.

“Konkurrencen om rent vand bliver intens,” siger Carsten Rahbek, der er professor i biodiversitet på Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet.

“Dybest set handler det om forsyningssikkerhed. Hvis du ikke fremadrettet kan regne med faste forsyninger af vand til din virksomhed, bliver det dyrt. Så måske kan det godt betale sig at investere i rent vand,” siger professoren, der også sidder i Biodiversitetsrådet og tidligere bl.a. var rådgiver for det danske EU-formandskab i 2012.

“Vi har ødelagt 70 pct. af jordens økosystemer, og det er dem, der laver rent vand til os,” siger han og minder om, at det ikke kun er et problem ude i verden, men er en virkelighed, vi allerede har stået i et par gange herhjemme, hvor tørke har ledt til vandingsforbud.

“Vi har jo indrettet al land til produktionsland, så når vi får vand, skal det hurtigst muligt ud i havet. Alle vores åer er lavet til dræning – det handler bare om at få det væk. Det er en rigtig dum strategi, når vi får lange perioder med tørke.”

De to mest vandforbrugende industrier globalt er landbrug og tekstilindustrien. Samtidigt er de to industrier med til at forurene det vand, der går tilbage i naturen med kemikalier fra henholdsvis gødning og efterbehandling og indfarvning af tekstiler.

Mens udledninger har været under lup i mange år, er vandforbrug et nyere fokus i navnlig tekstilindustrien. Men hvis branchen ikke begynder at interessere sig mere for vand, har de et meget stort problem, siger Carsten Rahbek.

“Det er ikke helt gået op for virksomhederne, hvor dramatisk vægtigt det er for dem som branche, når de er en af de største vandforbrugere,” siger professoren, der mener, at den fremtidige kamp om vand som ressource kan ændre rammebetingelserne for tekstilbranchen.

Det handler ikke bare om forsyningssikkerhed, men også om ressourceknaphed med deraf følgende risiko for ødelæggelse af omdømme og strammere regulering som reaktion fra befolkninger og politikere, hvis virksomhederne kørerbusiness as usual.

“Derfor er det fremsynet, at branchen proaktivt begynder at forholde sig til at forbruge og forurene mindre vand og samtidig som storforbruger bidrage til at sikre de naturlige økosystemer, der renser vandet for os,” siger han.

Det er csr- og bæredygtighedschef i brancheorganisationen Dansk Mode & Textil, Marie Busck, enig i.

“Hvis ikke man ændrer adfærd inden for produktion og den måde, vi bruger arealer, skovdrift, vand osv., så har vi slet ikke ressourcer nok til at fortsætte produktion og forbrug,” siger hun og kalder vand en dagsorden, der har “gemt sig” i den bredere miljødagsorden.

En opgørelse fra Det Europæiske Miljøagentur viser, at det krævede 4000 mio. kubikmeter ferskvand at producere alt det tøj, sko og husholdningstekstiler, der blev købt i EU i 2020. Det svarer til 9 kubikmeter pr. person og bringer tekstiler ind på en tredjeplads over vandforbrug foran fødevareproduktion og rekreation og kultur.

“Det er et paradigmeskifte i forhold til, hvordan man har drevet branchen indtil nu, hvor man tager nye ressourcer, omdanner dem til tøj og smider dem væk, hvorefter de bliver brændt eller ender på lossepladser,” siger Marie Busck.

“Det går ikke længere,” siger hun vel vidende, at branchen kun lige er begyndt at undersøge, hvordan cirkulære forretningsmodeller vil påvirke til et mindre forbrug af klimagasser, materialer, vand, osv.

“Hvis man bliver ved med at føde nye ting ind i genbrugscirklen, vil det jo ikke føre til et nedsat forbrug og dermed aftryk i forhold til areal- og vandforbrug. Så generelt skal forbruget sættes ned, så vi kan holde os inden for de planetære grænser,” siger bæredygtighedschefen.

“

Generelt skal forbruget sættes ned, så vi kan holde os inden for de planetære grænser

Marie Busck,
csr- og bæredygtighedschef,
Dansk Mode & Textil

Herhjemme er det kun 20-30 pct. af Dansk Mode & Textils (DM & T’s) 337 medlemmer, der selv ejer produktionen. Resten har outsourcet produktionen til især Kina, Indien, Pakistan og Bangladesh.

Den gode nyhed er, at effekten af bl.a. EU-lovgivning også er nået til et land som Bangladesh, der i høj grad er økonomisk afhængig af europæiske tøjmærker.

“Jeg var for nyligt i Bangladesh, hvor jeg blev overrasket over, hvor store investeringer producenterne foretager på energiforbrug, vandforbrug, osv. for at gøre sig attraktive over for de europæiske virksomheder,” fortæller Marie Busck, der pointerer, at det modsatte også stadig findes.

Men hun vejrer et skift i den måde, branchen kommer til at samarbejde med leverandørerne i fremtiden, fordi lovgivningen kræver et mere strategisk samarbejde omkring negativ indvirkning og data.

“Du kan ikke bede dine leverandører om data fra dem selv og deres underleverandører, hvis du kun køber 2 eller 5 pct. af deres kapacitet,” siger hun og opfordrer til, at danske tøjmærker går sammen – evt. i bilaterale initiativer gennem tredjepart som f.eks. initiativet Better Cotton.

Den anden del af tekstilindustriens påvirkning afvand sker, når vandet udledes. Her står tekstilindustrien globalt for 20 pct. af al vandforurening, selvom selve vandforbruget ifølge FN tegner sig for 4 pct.

Det skyldes primært den kemi, der bliver brugt til indfarvning og forarbejdning af tekstilerne. Den side af problemet har været en del af DM & T’s anbefaledecode of conducti de seneste tre år, og flere producenter er begyndt at stille krav til sine underleverandører, som ifølge Marie Busck f.eks. er begyndt at indføre teknologi, der ikke kræver kemi.

“Jo mere lovgivning og efterspørgsel, der kommer, jo mere behov for andre metoder til at bearbejde tekstilerne er der,” siger hun.

Men mens vi har set billeder af røde og gule floder i Indien og Pakistan, har vandforbruget levet mere “gemt”, som bæredygtighedschefen siger.

Derfor har brancheforeningen heller ikke nogen specifikke råd, der kun går på vand, men mere generelt på materiale- og energiforbrug, fortæller Marie Busck.

“Virksomhederne skal have data på deres forbrug og aftryk i egen butik. Og når de har det, skal de reducere det aftryk. Samtidigt skal de investere i og afprøve nye forretningsmodeller og bruge nye materialer for at være klar til den lovgivning, der kommer,” råder hun.