Genbrugte vinduer eller tagsten kommer fra 1. januar næste år til at tælle med et stort rundt nul på CO2-aftrykket i livscyklusanalysen, som alle nye byggerier skal have foretaget.
Det er regeringen, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet netop blevet enige om igennem en tillægsaftale til den nationale strategi for bæredygtigt byggeri, som udkom i 2021.
“Her giver vi mulighed for at give genbrugsbyggematerialer en forlomme, ved at man i sin livscyklusanalyse kan sætte de genbrugte materialer til 0 pct. Det giver et kæmpe incitament til at bruge de genbrugte materialer,” siger boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).
“Her giver vi mulighed for at give genbrugsbyggematerialer en forlomme
Pernille Rosenkrantz-Theil, boligminister (S)
“I de næste årtier vil byggeriet skulle bidrage med sin del til at få nedbragt CO2-udledningen i både Europa og globalt, så forlommen giver mulighed for at udvikle metoder til at bruge genbrugsmaterialer i byggeriet,” siger hun.
Herhjemme står byggeriet for 30 pct. af landets samlede CO2-udledning, og aftalen lander oven på en kras kritik af det nye bygningsreglement, der trådte i kraft 1. januar i år.Kritikken i Børsens spaltergik netop på, at der i livscyklusanalysen (LCA) ikke blev taget højde for, at man anvendte genbrugte materialer, som pr. definition har et lavere CO2-aftryk end nyproducerede.
Det retter aftalekredsen så op på nu, og det er bedre end ingenting, siger Lise Lyngfelt Molander, der er sektionsleder for bæredygtigt byggeri på Teknologisk Institut og leder af Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet.
“Det er en branche, der ikke gør noget, før den har pistolen for tindingen, så der er behov for et greb som dette,” siger hun.
“Men det er mest en belønning til dem, der allerede forsøger at anvende genbrugte materialer og har taget kampen med kommunen eller andre forhindringer, og som indtil nu er blevet straffede, fordi de skulle opgøre genbrugte materialer som nye,” siger hun og vurderer, at mange stadig vil vente på lovgivningen.
Derfor efterlyser hun, at der bliver sat penge af til at vurdere, hvor det vil batte mest at sætte ind til at begynde med – skal man satse på vinduer eller teglsten?
“Det er mest en belønning til dem, der allerede forsøger at anvende genbrugte materialer
LiseLyngfelt Molander, sektionsleder for bæredygtigt byggeri, Teknologisk Institut, og leder, Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet
Direktør i DI Byggeri Anders Stouge hilser velkommen, at aftalen tager fat på problemstillingen, der vil sætte en proces i gang frem mod kommende regler fra 2025.
“Nu og her giver det et incitament til at komme i gang. Vi er stadig i kravlestadiet i forhold til at teste og dokumentere genbrugte materialer, for der er en hel værdikæde, der skal hænge sammen og kunne stole på, at det, man bruger, er så solidt og valideret som muligt,” siger han.
Desuden er der en bølge af lovgivning på vej fra EU i form af taksonomi, bygningsdirektiv og byggevareforordning, som bl.a. vil indeholde krav til livscyklusanalyse.
“Set fra dansk side har lovgivningen været meget national, men der er en masse EU-lovgivning på vej, som vi skal tage højde for, og som vil stresse dansk lovgivning. Så er man i branchen, er ens kikkert i den grad blevet vendt mod EU,” siger Anders Stouge.
Pernille Rosenkrantz-Theil følger det, der rør sig i EU, tæt, men venter ikke på EU, siger hun.
“Vores store forhåbning er, at Danmark kan være foregangsland, når det kommer til byggematerialer og byggeri i det hele taget. I årtier er vi sluppet heldigt afsted med et fint samspil mellem den statslige regulering og et bomstærkt erhvervsliv,” siger hun.
Ifølge Lise Lyngfelt Molander skal der lidt mere til, for at vi kan kalde os foregangsland inden for cirkulært byggeri, for lande som Holland, Frankrig, Sverige og Norge er langt længere fremme.
“Vi er stagneret på den cirkulære økonomiagenda de seneste otte-ti år, fordi der ikke har været politisk fokus,” siger hun og kalder de danske mål for udledning i byggeriet frem mod 2030 for “uambitiøse”.
Ifølge den nationale strategi skal byggeriet bevæge sig fra at udlede gennemsnitlige 12 kg CO2 pr. kvm om året til 7,5 kg i 2029.
Siden 1. januar 2023har bygherrer skullet udarbejde en beregning af byggeriets samlede klimapåvirkning i forbindelse med opførelse af nybyggeri (en LCA-beregning). For nye bygninger over 1.000 m2 er der et loft for CO2-udledningen. Med inspirationfra lande som Norge, Sverige og Frankrig har aftaleparterne i Folketinget besluttet, at der fra 1. januar 2024 skal indføres særlige principper for anvendelsen af genbrugsprodukter i LCA-beregningen, så genbrugsprodukter indgår med en fast lav procentsats på 0 procent.
Det videnskabelige partnerskab Reduction Roadmap har regnet på, hvad der skal til, hvis den danske byggebranche skal leve op til Paris-aftalen og samtidig tage hensyn til de planetære grænser, og der er målet 0,4 kg CO2 pr. kvm om året.
I slutningen af 2025 vil aftaleparterne se på, om krav til bygningers klimapåvirkning fortsat understøtter en langsigtet og helhedsorienteret omstilling af bygge- og anlægssektoren, ligesom de skal vurdere, om procentsatsen på 0 pct. er den rette i forhold til at sikre en balanceret udvikling og innovation i markedet af genbrugte og nye byggematerialer.
