Ord som “grøn” og “bæredygtig” kan ikke bruges om produkter, blot fordi de er mindre miljøbelastende end konkurrenterne.
Det slår Forbrugerombudsmanden på ny fast i længe ventede anbefalinger om grøn markedsføring.
Alligevel er der plads til fortolkning på det punkt, hvor allerflest virksomheder i dag overtræder reglerne om greenwashing. Det vurderer partner i Bech-Bruun advokat Claus Barrett Christiansen.
“Det er et godt eksempel på noget, der forvirrer virksomheder helt vildt,” konstaterer han.
For mens virksomheder ikke må kalde sig selv eller deres produkter bæredygtige uden at leve op til meget specifikke krav, er det fortsat tilladt at fortælle kunderne, at man arbejder hen imod bæredygtighed – også selv om det aldrig bliver realistisk for virksomheden at leve op til målet.
“Det er et godt eksempel på noget, der forvirrer virksomheder helt vildt
Claus Barrett Christiansen, partner, Bech-Bruun
“Det er vores indtryk, at det skaber splid mellem juridiske afdelinger og markedsføringsafdelinger i store virksomheder. Det ville måske være bedre, hvis man skar hårdt igennem, som man gør ved mange andre ting,” vurderer han.
Anbefalingerne kommer fra Forbrugerombudsmanden, der blandt andet håndhæver lovgivningen om misvisende budskaber i markedsføring – herunder såkaldt greenwashing. Netop denne type overtrædelser er i kraftig stigning. I 2023 klagede forbrugere 146 gange over virksomheders grønne markedsføring, mens der fire år tidligere var 16 klager.
Forbrugerombudsmanden forsøger med anbefalingerne at komme kritik af uklarheder i den såkaldte quickguide fra 2019 i møde. Virksomheders tvivl omkring reglerne har tidligere været kritiseret for at stå bag såkaldt greenhushing – altså at virksomheder tier om deres grønne tiltag for at undgå kritik.
Claus Barrett Christiansen mener, at mange virksomheder står i dilemmaer ift. netop gråzoner, når de gerne vil gøre opmærksom på de tiltag, der skal mindske virksomhedens klimapåvirkning.
“Det har virksomheder jo brug for, især når der bliver stillet stadig flere krav til dem. Der er brug for mere klarhed over, hvad man skal dokumentere,” mener advokaten.
Han fremhæver den meget omtalte greenwashingsag mod Danish Crown, hvor han selv forsvarede slagterigiganten, som blandt andet havde hævdet at være “mere klimavenlig, end du tror”. Netop her var der et behov for at kommunikere klimainitiativerne, selv om kødproduktion fortsat er CO2-udledende, argumenterer han.
Anderledes positiv er hans kollega Jane Frederikke Land, partner i Liga Law. Hun har sværere ved at se uklarhederne i de nye anbefalinger.
“Jeg synes, at det er meget pædagogisk, at der er så mange konkrete eksempler. Det giver mulighed for at indrette sin markedsføring, så man ikke overtræder reglerne,” vurderer hun.
Hun peger på, at virksomheder tidligere har skullet kende til mange konkrete afgørelser fra myndighederne for at kunne vurdere markedsføringen effektivt.
Også Claus Barrett Christiansen fremhæver de mange eksempler i de nye anbefalinger, men efterlyser eksempler på grænsetilfælde frem for de mere oplagte sager.
Forbrugerombudsmanden fremhæver også de særligt forurenende brancher såsom beton- og bilindustrien, der som udgangspunkt aldrig kan omtales i grønne vendinger.
“Det går ikke længere at bruge generelle grønne udsagn – selv med en forklaring – hvis man tilhører de særligt forurenende sektorer. Men her burde Forbrugerombudsmanden måske være mere præcis,” mener Jane Frederikke Land.
Hun henviser til EU-Kommissionen, der ikke er lige så kategorisk i sin afvisning af de forurenende brancher. De kan i stedet benytte udtryk som "mindre skadelig," peger hun på.
Hun peger på eksempelvis tøjbranchen, flybranchen og byggebranchen som særligt forurenende brancher.
