ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Tak fordi du læser med

Danske Bank og Rambøll er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor er alle artikler frit tilgængelige for alle læsere.

Danske Bank og Rambøll har ingen indflydelse på indhold eller redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig.

Læs mere om partnerskab.

Nyt center retter 300 mio. kr. mod at skabe fremtidens eksperter til spirende milliardsektor

Hvis milliardpotentialet for power-to-x i Danmark skal indfries, er der brug for flere eksperter – det vil det nye danske pionercenter Capex gøre op med i et samarbejde mellem danske og internationale universiteter

Erhvervsparken Greenlab i Skive arbejder med ptx og kan være en af aftagerne af eksperter fra Capex. Arkivfoto: Walther Bølge
Erhvervsparken Greenlab i Skive arbejder med ptx og kan være en af aftagerne af eksperter fra Capex. Arkivfoto: Walther Bølge

Danske virksomheder står med et milliardpotentiale i hænderne, når det kommer til at omdanne vind og sol til brint og andre flydende brændstoffer i power-to-x-sektoren (ptx).

Men der er fortsat tale om et marked med stort udviklingsbehov, og eksperter med kompetencer på området står som en tydelig mangelvare. Det fortæller erhvervsparken Greenlab i Skive, der står til at blive et af de første steder i Danmark, hvor ptx-produkter laves i storskala.

Bæredygtig
Afgørende og forsinket udspil får hug af brintselskaber: USA har overhalet os
20220114-165707-2-2200x1466ma.jpg

“Vi mangler eksperter både nu og på sigt, og vi mangler fortsat også viden om værdikæde, infrastruktur og markedet for ptx,” siger driftsdirektør i Greenlab Thomas Helsgaun.

Teknologierne, der kort sagt går ud på at omdanne grøn strøm til brint og senere flydende brændstoffer, er udråbt til et af de centrale omdrejningspunkter i dansk klimapolitik, mens eksportpotentialet for produkterne er anslået til et sted mellem 3-36 mia. kr. i 2030 af konsulent- og ingeniørhuset Rambøll.

Flere eksperter

Nu retter det nyoprettede pionercenter Capex 300 mio. kr. mod at indfri de potentialer. I et samarbejde mellem en række danske universiteter samt Stanford University, University of Toronto og Utrecht University vil de, over centerets levetid på 13 år, være med til at skabe over 100 nye ptx-eksperter.

100

eksperter skal der minimum komme ud af forskningscentret

Selv om det ikke er nok til at lukke hele hullet af manglen på arbejdskraft, glæder det Thomas Helsgaun: Han mener, at Capex kan gøre en markant forskel for virksomhederne i sektoren, hvor danske industrikæmper som Topsøe, Rambøll og energikæmper som Ørsted og Vestas også har styrket investeringerne de seneste år.

Det samme mener Tejs Vegge, professor på DTU og leder af Capex.

“Det er globale udfordringer, og der er brug for et globalt netværk af eksperter. Vi vil gøre, hvad vi kan, for at etablere stærke samarbejder med danske virksomheder, men særligt give den næste generation af eksperter de værktøjer, der skal til, og det innovative tankesæt, der skal til, for at de kan skabe de næste generationer af fremtidens Vestas og Topsoe,” siger forskeren.

Bæredygtig
Tre forslag skal sikre dansk milliardmarked i kølvandet på ny køreplan for power-to-x
20180423-120145-L_35Mb.jpg

Behov for nytænkning

Ifølge Tejs Vegge er der hårdt brug for det internationale samarbejde, hvis der virkelig skal ske fremskridt i sektoren.

“Hvis vi skal komme i mål med den grønne omstilling i tide, er det reelt en udfordring, der går ud over, hvad selv verdens bedste enkelte forsker, enkelte laboratorie, enkelte universitet eller enkelte land kan gøre selv,” fortæller han.

Der sker virkelig meget på alle de vigtige dele af industrien

Tejs Vegge, leder af Capex

Energitabet, når strøm skal forvandles til brint, har længe været en af ptx-sektorens udfordringer. Det er bl.a. et af de områder, Thomas Helsgaun fra Greenlab peger på man forhåbentlig kan optimere. Ifølge ham er der et energitab på omkring 20 pct. fra vedvarende energi til brint gennem ptx, men kun fordi, de kan udnytte køleenergien til fjernvarme. Thomas Helsgaun er ellers enig med andre eksperter om et energitab op mod 40 pct., hvilket gør det til et oplagt område for universiteterne at forske i.

“Energieffektiviteten er rigtig interessant, og der ved vi, at universiteterne er rigtig dygtige, så vi samarbejder tæt med universiteterne og håber, at vi ser mere banebrydende teknologi,” siger Thomas Helsgaun.

Bæredygtig
Ordrebøger fyldes med power-to-x-skibe
20200624-151858-3-2200x1466ma.jpg

Tiden for ptx-området er blevet mere moden, derfor er det også et perfekt tidspunkt at starte centret ifølge Tejs Vegge.

“Der sker virkelig meget på alle de vigtige dele af industrien. Det gør, at vi kan binde fundamental strategisk forskning sammen med ambitiøse investeringer fra offentlige og private fonde, risikovillig kapital og risikovillige virksomheder,” siger han.

Forsiden lige nu