Nye tal skaber håb hos Carlsberg: “Det er jo det, vi alle sammen skal”

Det handler om små decimaler. Men den minimale udvikling kan få stor betydning for den danske bryggerigigant Carlsberg.

Siden 2017 har virksomheden som et af de første danske selskaber arbejdet videnskabeligt med den klimabelastning, som produktionen af øl og andre drikkevarer har på kloden.

Og sidste år viste tallene afgørende resultater for Carlsberg, der for syv år siden formulerede sine klimamål, der er godkendt af det anerkendte klimainitiativ Science Based Targets (SBTI).

Både når det kommer til virksomhedens CO2-udledning fra bryggerierne og energiforbrug – i fagsprog kaldet scope 1 og 2 – og aftrykket hos leverandørerne i værdikæden– det såkaldte scope 3 – er tendensen den samme: Udledningerne er faldet, mens produktionen er steget.

Det viser nye tal fra bryggeriets leverandørkæde, som virksomheden indtil nu kun har haft offentliggjort hvert tredje år. For de fleste virksomheder ligger størstedelen af forureningen netop i leverandørkæden, og den er derfor afgørende at få styr på, hvis de mange klimaløfter skal opfyldes.

“

Det er ikke længere nok at sige, at vi bare udleder mindre pr. produceret enhed, hvis vi alle sammen køber flere enheder

Simon Boas Hoffmeyer,globalt ansvarlig for bæredygtighed, Carlsberg

De nye klimadata viser, at Carlsberg målt pr. produceret hektoliter (100 liter) har sænket CO2-udledningen for denne del af forretningen med 16 pct. i perioden 2015 til 2022. I samme periode har virksomheden vækstet med 19 pct.

“Det ser faktisk ud, som om vi har nået vores mål, hvilket jo er rigtig, rigtig rart,” siger Simon Boas Hoffmeyer, der har været en drivende kraft i at opbygge arbejdet med miljø og klima i Carlsberg og i dag er globalt ansvarlig for bæredygtighed.

Og nu til de små, men ikke helt ubetydelige decimaler.

Med de nye data i hånden kan Simon Boas Hoffmeyer konstatere, at Carlsbergs samlede udledning måske har nået et afgørende punkt med et ryk fra 5,54 mio. ton CO2 til 5,52 mio. ton. Selv betegner han det som “nulvækst”, men “et rigtig godt sted at være”, understreger han.

“Vores forhåbning er, at vi nu er kommet til et vendepunkt, hvor vi rent faktisk også reducerer vores absolutte udledninger, samtidig med at vi vækster. Det er jo det, vi alle sammen skal for overhovedet at have en drøm om at blive inden for 1,5-gradersmålet. Det er at lave den afkobling. Det er ikke længere nok at sige, at vi bare udleder mindre pr. produceret enhed, hvis vi alle sammen køber flere enheder.”

De absolutte udledninger er nødt til at være den målestok, som virksomheder fremadrettet bliver målt ud fra, har eksperter på området flere gange slået fast. SenestKlimarådets formand, Peter Møllgaard, der over for Finanspåpeger, at regnestykket ikke længere kan gøres op, i forhold til om aftrykket på en liter mælk eller mursten falder.

Bjarke Møller, direktør i miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling, hæfter sig ved fremskridtet hos Carlsberg. Men også at det primært drejer sig om den relative afkobling, altså udledningen målt ud fra ét produkt.

“Det er bekymrende, at man ikke får så store fremskridt på de absolutte reduktioner endnu. Det er ret vigtigt, at virksomhederne også kan levere på den del. Der er vi langt fra at nå i mål, og Carlsberg burde være nået længere på de absolutte reduktioner,” siger han.

“Det kan ikke nytte noget, at vi bare skruer op for mere og mere produktion og så bare har en relativ afkobling. Klimaet tænker ikke i relative afkoblinger.”

Bjarke Møller peger på, at Danmark skal reducere med 7,2 pct. om året for at levere på klimamålene. Det bør de store C25-virksomheder også, mener han, men anerkender den store udfordring, når det gælder krav til underleverandørerne i værdikæden.

Andre stemmer i erhvervslivet har åbnet for en diskussion om vækst, og hvorvidt virksomheder bør holde igen med deres vækstambitioner i klimaets navn.

Forleden satte ny topchef for bryggerigiganten Jacob Aarup-Andersen ord på sine ambitioner for et Carlsberg, “der konsekvent vokser med en højere vækstrate. Det skal være på en bæredygtig måde, hvor vi geninvesterer en del af væksten og hele tiden bygger stærkere markedspositioner”,sagde han til Finans.

Og at sætte mål om ikke at sælge produkter kommer ikke til at ske for Carlsberg, understreger Simon Boas Hoffmeyer:

“Vores arbejde er at sikre, at vi kan blive ved med at sælge vores produkter og gerne flere, men de må bare ikke have en øget påvirkning på klimaet. Og det er faktisk lige præcis det, vi nu kan fremvise.”

Opskriften på den udvikling handler bl.a. om en systematisk tilgang: at sætte mål, lave en drejebog for den globale forretning og tage de “lette” skift først. Som at gå væk fra kul på mere end 15 bryggerier globalt, hvor den sidste kulafbrænding i Indien blev lukket sidste år. Det er et skift til mere vedvarende elektricitet og varmeenergi fra biomasse og biogas.

I 2030 skal Carlsberg være CO2-neutral på egen drift, som tæller bryggerierne samt brug af energi – dog uden logistik, som hører ind under målet for værdikæden. Indtil videre er reduktionen på 57 pct. Og det skal fortsætte med skiftet fra fossile til vedvarende energi- og elektricitetskilder.

“Det er en kæmpe opgave at skifte energikilder på vores bryggerier globalt, men det er mindre komplekst end at få resten af værdikæden med på rejsen mod en nettonuludledning,” siger Simon Boas Hoffmeyer.

“

Det er bekymrende, at man ikke får så store fremskridt på de absolutte reduktioner endnu

Bjarke Møller, direktør, Rådet for Grøn Omstilling

Andre reduktioner kommer fra et skift hos leverandørerne, som også omstiller til vedvarende energi. Derfor oplever Carlsberg bl.a. et fald i CO2-aftrykket på emballager som pet-flasker, glasflasker og dåser. Emballage står for nogle af de største aftryk i værdikæden med 47 pct.

Nogle leverandører rykker sig ifølge bæredygtighedsdirektøren, fordi det nu er muligt at skifte til vedvarende kilder. Andre tilslutter sig de videnskabsbaserede klimamål i SBTI på opfordring fra Carlsberg, der indtil nu holder sig fra at presse yderligere på. Men jo hurtigere værdikæden bliver CO2-neutral, jo mere modstandskraft har bryggeriet og dets leverandører fremadrettet, påpeger han.

“Så længe, at vi rent faktisk er på vej mod vores mål, ser vi ikke nogen grund til at gå over til at stoppe samarbejdet. Vores leverandører har jo faktisk lige præcis vist, at de godt kan lave den her omstilling,” siger han.

“Når vi kommer tættere på nogle vigtige klimadeadlines for os, kan vi overhovedet ikke udelukke det. Men vi starter absolut ikke med at true folk, men vi har venligt opfordret, og så har vi i øvrigt fremlagt alle de gode argumenter, vi har, for at klimahandling er god forretning.”

Bæredygtig

FLS halverer sin udledning – men udleder stadig mere end hele resten af C25

Bjarke Møller fra Rådet for Grøn Omstilling fremhæver, at Carlsbergs indsats ikke kun handler om CO2, men også om landbrug og andre miljøbelastninger som plastik. Og den holistiske tankegang er dybt afgørende:

“Vi kigger for snævert på CO2. Vi er nødt til at kigge på de andre elementer også. Derfor er Carlsberg værd at fremhæve, fordi de kigger bredere på biodiversitet, naturhensyn, andre typer materialer m.v. Det har vi brug for, at flere virksomheder gør. Det handler ikke kun om CO2, men om at vi skal have en natur, som ikke er destrueret i fremtiden. Vi skal give mere til naturen, end vi tager.”

Carlsberg offentliggør ikke separate tal for investeringerne i omstillingen, da det anses som en “integreret del af forretningen”. Om otte år skal CO2-aftrykket i værdikæden være reduceret med 30 pct., og i 2040 skal Carlsberg nå en nettonuludledning.

Det er jo altid nemt at sætte et mål. Hvordan sikrer du, at fremdriften fortsætter?

“Det hjælper lidt, at vi har leveret på samtlige af vores CO2-mål, som vi havde som milepæle i 2022. Vi har vist, at vi rent faktisk ikke bare snakker, men rent faktisk kan lave en plan, sætte nogle meget ambitiøse mål og så eksekvere på det.”

Den største udfordring fremadrettet er, at væksten for Carlsberg sker i markeder med en større påvirkning af CO2. Hver liter øl solgt i Asien har ca. 50 pct. større aftryk end i Vesteuropa. Set fra Simon Boas Hoffmeyers stol kan det dog vendes til noget godt:

“Men det giver også en endnu større mulighed for rent faktisk at gøre en forskel. Med vores ambitiøse målsætninger kan vi skubbe på i lande og i værdikæder, som måske ikke ville udvikle sig så hurtigt.”