Carlsberg valgte fra begyndelsen at gribe data helt særligt an, når det kom til tal fra leverandører verden over. Tilgangen har ifølge bæredygtighedschef betydet, at der rent faktisk kan handles, når tallene kommer ind

Lad os tage en glasflaske som eksempel. Hvor meget ved vi egentlig om dens produktion, dens materiale og tur på lastbiler gennem byer og varehuse for at lande på et bryggeri, hvor den fyldes med øl eller sodavand?

For Carlsberg har den slags viden været essentiel, siden bryggerigiganten begyndte at måle på, hvor meget selskabets leverandørkæde belastede klimaet tilbage i 2015.

Det mest præcise billede stammer nemlig fra primærdata, mener Simon Boas Hoffmeyer, globalt ansvarlig for bæredygtighed. Og derfor er en glasflaske ikke bare en glasflaske. Derfor skal Carlsberg kende en række detaljer om den flaske, såsom hvor den er produceret, energimikset i det område, og hvor langt den er transporteret fra fabrik til varehus til bryggeriet.

Jeg tror ikke, at der er nogen tvivl om, at de første procenter er lettere end hver eneste procent, der kommer efter Simon Boas Hoffmeyer, global ansvarlig for bæredygtighed, Carlsberg

Hertil kommer viden om andelen af genanvendt materiale, der er i flasken, og et kig ind i flaskens mulige slutdestination, når forbrugeren har tømt den – altså, hvordan indsamlingen af flasker og dåser ser ud på det pågældende marked, hvor flasken skal sælges.

“Vi har fra starten insisteret på at have så meget interaktion med vores leverandører som muligt på dette her. Når vi skal have tal på vores værdikæde, så laver vi en liste over al det data, vi gerne vil have,” siger Simon Boas Hoffmeyer.

Al data er dog endnu ikke primær, men selskabet arbejder på at øge det hvert år.

Graden af detalje er ifølge Simon Boas Hoffmeyer vigtig, når Carlsbergs 36 datterselskaber verden over med selvstændige bryggerier og ledelser skal levere på gruppens klimastrategi, hvor værdikæden skal nå en netto-nuludledning i 2040 og have reduceret udledningen med 30 pct. om otte år sammenlignet med 2015.

I 2022 har værdikæden leveret en reduktion på 16 pct. pr. produceret hektoliter (100 liter) siden 2015.

“Når vi har det niveau af detaljering, kan vi faktisk sige til dem, at de sidste år skiftede fra en leverandør til en anden, som havde mere genanvendt materiale, producerede på mere vedvarende energi og havde en kortere distance til lageret. Derfor havde det en positiv påvirkning,” forklarer han.

Detaljerne gælder ikke kun for glasflasken, men for alle de områder, der belaster klimaet, når der skal brygges øl og produceres andre drikkevarer. Det gælder emballage, der i dag står for 47 pct. af den samlede udledning i værdikæden, det gælder landbrug med 23 pct., og det gælder for bryggerier med 10 pct. af den samlede CO2-udledning.

“Det gør, at selskaberne rent faktisk kan handle på det. De ved, hvad der har en positiv eller negativ effekt, fordi det er reflekteret i tallene.”

Datakravet er årsagen til, at rapporteringen kun er sket hvert tredje år indtil nu. Fra næste år vil Carlsberg sende tal ud for området hvert år, og det vil sætte store krav til standardisering af indsamlingen, som endnu ikke er afklaret, hvordan skal ske.

Faktaboks Data til scope 3 Carlsberg går efter at bruge primære data i klimatallene for værdikæden kaldet scope 3. Mængden af primær data er øget siden begyndelsen af 2015, hvilket fortsætter de kommende år. Bryggeriet indsamler data fra leverandører på baggrund af de 15 kategorier under scope 3 fra Green House Gas Protocol, der er den internationale standard, når virksomheder skal rapportere om deres udledninger fra drivhusgasser.

“Vi har opnået 16 pct. reduktion, men vi har 14 procentpoint tilbage frem mod 2030,” påpeger Simon Boas Hoffmeyer.

“Jeg tror ikke, at der er nogen tvivl om, at de første procenter er lettere end hver eneste procent, der kommer efter. Så det kommer også til at kræve endnu mere arbejde fra vores side at få de reduktioner, som vi skal blive ved med at levere. Og der er årlig måling bare et super vigtigt redskab.”

Carlsbergs overordnede strategi for at sænke produktionens belastning på både klima, miljø og andre områder får ros fra Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling. Han er dog stadig ærgerlig over, at bryggeriet i sommer trådte væk fra et initiativ om at lime dåser sammen, den såkaldte snap-pack-emballageløsning. En løsning, der skulle spare 150 ton plastik om året.

Ordningen fortsætter i Storbritannien, men danskerne ville ikke købe det, forklarede Carlsberg.

Bæredygtig

Nye tal skaber forhåbning hos dansk gigant: “Det er jo det vi alle sammen skal”

Ifølge Simon Boas Hoffmeyer er klimabelastningen fra sekundær emballage som papæsker eller plastikringe til at holde dåser sammen en lille del af de totale udledninger i forhold til selve dåsen eller flasken.

“Forbrugerne har forskellige præferencer i vores markeder. Når vi har afprøvet en ny type emballage i fire år, og vi ikke ser noget afsæt i markedet, så bliver vi nødt til at gå tilbage til tegnebrættet for at udvikle en ny løsning.”

En ærgerlig udvikling, mener Bjarke Møller fra miljøorganisationen.

“De har investeret penge i at innovere på det område, og de kan gøre det til en markedssucces også globalt. De kan levere på det i Storbritannien, så man burde være helt i front i Danmark i stedet for at give op midt i vadestedet,” siger han.

“Vi er nødt til at skrue på alle de små knapper for at komme i mål. Hvis Carlsberg skal nå deres mål om at blive nettonul i 2040, så er det alle knapper. Og når man har løsningerne, så er det dumt at rulle tilbage.”