Når man kigger på klimabelastningen i landets 25 største børsnoterede selskaber, er der særligt en virksomhed, der stikker ud: Mine- og Cementkæmpen FLSmidth.
Koncernens udledninger af drivhusgas er mildt sagt markante og udgør mere end resten af C25-indeksets klimaaftryk tilsammen. Det på trods af, at selskabets klimabelastning er mere end halveret fra 2021 til 2022, så den i seneste regnskabsår er lige under 148 mio. ton CO2 – eller mere end tre gange Danmarks nationale udledning i 2021.
Mere end 99 pct. af tallet stammer fra de indirekte udledninger, såkaldt scope 3, der bl.a. består af indkøbte materialer og klimabelastningen fra de solgte produkter over hele levetiden.
Mens størstedelen af Danmarks største virksomheder kæmper med stigende udledninger, er det iøjnefaldende, at FLS har barberet tallet med over 50 pct. på et år. Men der er heller ikke tale om en vedblivende tendens, fortæller selskabets bæredygtighedschef Wouter de Groot.
“Vi er en lidt atypisk virksomhed, fordi vi sælger meget få, men meget dyre og CO2-tunge produkter, der har en lang levetid. Når vi har et år som 2022, hvor vi solgte mindre af de allermest klimatunge varer til cementindustrien, slår det voldsomt ud i tallene,” siger han og henviser til, at der sandsynligvis vil være markante hop op og ned i selskabets udledninger de kommende år.
Derfor er det heller ikke de absolutte CO2-tal, der er rettesnoren for selskabets interne målsætning om at sænke klimabelastningen i Scope 3 og være klimaneutrale i de direkte udledninger scope 1 og 2 i 2030. For scope 3 lyder det i stedet, at selskabet vil sænke sin belastning pr. solgt enhed med 7 pct. årligt.
“Det er ikke et problem i vores klimaarbejde, men metodikken er måske lidt forældet
Wouter de Groot, bæredygtighedschef, FLS
Den målsætning er selskabet næsten på linje med, da tallet er skrumpet 16 pct. siden 2019 og faldt med præcis 7 pct. fra 2021-2022.
Her er løsningen at sælge mere klimaeffektive produkter samt at udvikle selskabets portefølje af varer til at være mindre energiforbrugende. Og ifølge FLS går ca. halvdelen af innovationsbudgettet på adskillige mia. dollar alene til at gøre produkterne mere energieffektive.
Potentialet her er langt fra udtømt, lyder det. F.eks. bruger såkaldtmillingi mineindustrien, der er en type kværn, der håndterer sten og klippemasse for at adskille metaller, omkring 3 pct. af verdens samlede elektricitet.
“Bare på det område tror jeg, vi kan erstatte alle eksisterende anlæg med noget, der er 16-18 pct. mindre klimabelastende,” fortæller Wouter de Groot.
Et andet element, der pynter på klimatallene hos FLS i år, er, at de mest klimaintensive produkter til mine- og cementindustrien, som selskabet altså har solgt færre af, generelt har lang levetid.
I 2019igangsatte mine- og cementkæmpen sin “Mission Zero”-strategi. Planen indeholdt, modsat mange andre danske storselskaber, ikke et endegyldigt mål om at være klimaneutral i både Scope 1, 2 og 3. Siden harFLS tilsluttet sig initiativet Science Based Targets med mål om bidrage til parisaftalens målsætninger om maksimale globale temperaturstigninger på 1,5 grader. FLS har desuden sat mål om at være klimaneutral i egen drift i 2030.
Når virksomheder som FLS sælger en vare, skal de bogføre klimabelastningen fra hele produktets levetid med det samme – det betyder i princippet, at virksomheder bliver straffet i klimaregnskabet, når de sælger langtidsholdbare produkter. Den regnemetode er tidligere blevet kritiseret, fordi det overordnet er bedre for miljø og klima med holdbare produkter, der ikke skal udskiftes ofte.
Klimastandarden Science Based Targets Initiative, som et stort antal virksomheder bruger til at sætte klimamål, har også erkendt udfordringen og er i gang med at kigge på en evt. revision af metoden.
Mens regnestandarden altså giver FLS en fordel i år, er den normalt med til at hæve klimabelastningen på papiret markant.
“Det er ikke et problem i vores klimaarbejde, men metodikken er måske lidt forældet. Det er i hvert fald ikke skræddersyet til en virksomhed som os,” siger FLS’ bæredygtighedschef.
