Det er virkelig svært at komme med en samlet vurdering af, hvordan det går med klimaarbejdet i landets 25 største børsnoterede selskaber. Det mener cheføkonom i den grønne tænketank Concito Torsten Hasforth på baggrund af de adskillige og forskelligartede grunde til, at udledningerne i specifikke koncerner stiger eller falder.
Der er særligt én forhindring, ift. om man kan vende tommelfingeren op eller ned til udviklingen, lyder det.
Tal og data er simpelthen utilstrækkelige. Der mangler gældende rapporteringsstandarder på tværs af sektorer, og flere af landets allerstørste virksomheder afleverer stadig ikke fyldestgørende klimatal for deres samlede CO2-aftryk.
“Det er problematisk, at grundlaget for at se udviklingen er så tyndt, som det er,” siger Torsten Hasforth og fortsætter:
“Særligt i betragtning af at EU kommer til at stille meget stringente krav til rapporteringen.”
Virksomhedernes klimarapportering er i det hele taget et kompliceret område at dykke ned i. Eksperter, organisationer og virksomheder på kryds og tværs er fortsat uenige om, hvordan man sikrer det mest retvisende billede af virksomheders klimabelastning gennem rapportering.
Samtidig bliver regnemetoder og tillid til data heftigt diskuteret. Særligt hvad angår biologiske processer – som landbrugsdyr – eller udledninger, der kommer fra den anden side af kloden.
“Man kan ikke udelukke, at enkelte virksomheder har været kreative i deres rapportering. Men jeg tror i højere grad, de er ofre for, at der ikke er en gældende fællesstandard for rapportering,” lyder det fra Hasforth.
Mens de største børsnoterede selskaber fra næste regnskabsår skal rapportere ud fra et nyt direktiv fra EU kaldet CSRD, er der stadig en markant grad af vurderinger og regnemetoder, der afgøres af virksomhedernes egne valg, lyder det.
“Og i fraværet af helt klare standarder er det allerbedste at være helt åben og tydelig om, hvordan og hvorfor man har valgt at rapportere og regne, som man gør,” siger Torsten Hasforth.
