Rød, blå og gul med tre sorte gummihjul. Kontrasten mellem primærfarverne skriger nærmest på den lille scooter, der siden 1970'erne været et af de mest velkendte stykker legetøj i danske hjem og daginstitutioner.
Nok væsentlig mere kendt end producenten bag plastikkøretøjet selv: Den Hobro-baserede legetøjsfabrik Dantoy.
Mens den trefarvede scooter består, ser fremtidens farver hos den 67-årige virksomhed nu alligevel anderledes matte og afdæmpede ud i produkterne som lastbiler, køkkenudstyr og slæder af plastik.
I 2018 landede der nemlig en ny ejerleder i fabrikshallerne på Sjællandsvej 4. Marck Højbjerg Matthiasen købte og overtog den nordjyske fabriksvirksomhed af sin svigerfar mere eller mindre med ét slag.
“Priserne stiger hele tiden, og vi er faktisk på et punkt, hvor vi ikke kan få flere materialer
Marck Højbjerg Matthiasen, ejer, Dantoy
Siden da har målet været at finde frem til en såkaldt bæredygtig ledelsesform, der bygger ovenpå de, ifølge ham, eksisterende kerneværdier: Holdbarhed, ingen kemikalier og dansk produktion.
Samtidig skulle det lykkes at få de 85 medarbejdere til at købe ind på fornyelse. En modernisering eller intensivering af det bæredygtige fokus. Den mest tydelige ændring er strategien om at lave legetøj af biobaseret plastik frem for på råolie.
“Der har helt sikkert været et element af: “Hvad skal sådan en københavner komme og lære os” lige i starten. Men jeg tror, at det ret hurtigt gik op for alle, at det ikke var sådan, jeg ville eller kunne lede,” siger den nu 33-årige direktør.
Stående i mørkt jakkesæt, blankpudsede sko og med tætklippet frisure og skinnende armbåndsur er der ikke meget legeonkel over Dantoy-ejeren.
Stemmeføringen er monoton, mens de opmærksomt løftede øjenbryn fremhæver tre rynker i panden.
“Børneværelset i gamle dage var sådan et sted med revl og krat, man bare kunne gemme væk derinde. I dag skal det være en del af en fed bolig og indeholde trendfarver. I dag er selve ophavet af legetøj også noget, folk tager stilling til,” lyder det fra fabriksejeren.
Noget tyder på, han har ret.
“Bioplast er blevet en meget større del af salget, end jeg havde regnet med.”
De seneste år har selskabet ifølge direktøren taget markedsandele, og selv i verdens navle for billig legetøjsproduktion, Kina, bliver Dantoys nye og relativt bekostelige biolinjer forhandlet. På tre år er overskuddet vokset fra 1,2 mio. kr. til 5,4 mio. kr. i 2020.
Vægtmæssigt står den biobaserede plastik i dag for en fjerdedel af produktionen, der kun foregår i Danmark. Målt på omsætningen, der har sneget sig op til et trecifret millionbeløb og stammer fra salg i 55 lande, er tallet omkring 40 pct.
Målet er at gøre mest muligt af produktion til bioplastik – men det er ikke ligetil at forudse, hvor hurtigt den udvikling sker, fortæller fabriksejeren.
“Priserne stiger hele tiden, og vi er faktisk på et punkt, hvor vi ikke kan få flere materialer af den kvalitet, vi kræver.”
Læs også:
Han lægger heller ikke skjul på, at vækst og forretning spiller ligeså stor en rolle i motivationen.
“Momentum i den bæredygtige omstilling har virkelig taget fat hos os. Og det sker jo, fordi vi får god feedback fra markedet. Hvis du kører i et spor, hvor du hele tiden får nej, nej, nej, så er det noget, der dør hen. Men hvis du hele tiden føler, du bidrager med noget positivt, er det jo noget, du investerer mere i,” siger Marck Højbjerg Matthiasen.
“Så synes folk i virksomheden også, at det er fedt.”
Inge Knakkergaard, Dantoys kvalitets- og miljøansvarlige, synes det er fedt.
“Enhver i produktionen ved, at vi har Svanemærket, og hvorfor vi arbejder uden kemikalier, og folk er virkelig med i dialogen om bæredygtighed. Marck sidder selvfølgelig for bordenden, men det er helt tydeligt en familievirksomhed – man er her ikke, hvis man ikke er engageret,” fortæller Dantoy-medarbejderen, der bl.a. har ansvar for at vedligeholde virksomhedens certifikater for miljøledelse gennem ISO-ordningen samt sikre kvalitetscertifikater til f.eks. de nye produkter af bioplast.
Ifølge hende er ledelsen også lydhør over for medarbejdernes idéer.
“Jeg kan huske, at jeg på et tidspunkt nævnte den her idé med en take back-ordning til Marck, og så glemte jeg det egentlig lidt igen. Et par måneder efter kom han og sagde, at han havde vendt det med bestyrelsen, og at jeg bare skulle køre på med at udvikle det.”
I dag er ordningen blevet til virkelighed, hvor daginstitutioner, der står for 40 pct. af salget, kan genindlevere legetøj til direkte genanvendelse.
Produkterneer Svanemærket, der bruges ingen kemikalier i produktionen, og Dantoy har investeret i et system, der modvirker mikroplastforurening. Imens harvirksomheden løbende investeret i energirenovering og -besparelser. Affaldsplastbliver genanvendt direkte i så høj grad som muligt, mens den resterende del bliver sendt til genbrug.
Samtidig er en ny kollektion af legetøj lavet af plastikaffald fra havet også lanceret. Mens et komplet CO2-regnskab og en bæredygtighedsrapport stadig ikke er lavet, er begge dele på trapperne, lyder det.
Steen Hildebrandt er professor emeritus ved Aarhus Universitet og en af Danmarks førende eksperter i bæredygtig ledelse.
“Det virker som om, at vejen ind på den moderne, bæredygtige ledelsessti for den her veletablerede virksomhed er sket efter en ikkeeksisterende bog om, hvordan man lykkes med den opgave,” siger han.
“Det er vigtigt, at man ikke kommer som en karl smart, der tror, man kan ændre det hele. En af grundstenene i at lede bæredygtigt er at få hele organisationen med om bord. Det taber desværre nogle gange kampen mod at lave nogle hurtige tiltag, der udadtil har stor effekt på f.eks. klimadelen,” vurderer den mangeårige ledelsesekspert.
“Dengang var det veganere og en særlig gruppe mennesker, der forholdt sig til den slags
Marck Højbjerg Matthiasen, ejer, Dantoy
Han roser også indsatsen for at øge nye, grønne initiativer i takt med, at forretningen er moden til det.
“På langt sigt vil jeg jo sige, at der ikke er nogen vej udenom at omstille sig i en grøn retning. Men på den korte bane kan man ende med at gøre det på en måde, så det koster mere, end det kaster af sig. Man skal ikke bare hoppe hovedkulds ud i det uden at undersøge sine omgivelser og muligheder.”
Den opgave har Marck Højbjerg Matthiasen indgående erfaring med, siden han i 2016 blev uddannet cand.merc.aud fra Copenhagen Business School. Siden drev han sammen med to partnere virksomheden Juicorganic, der sælger økologisk juice til supermarkeder og hoteller.
Læs også:
I begyndelsen var det kun på Christianshavn og i Københavns Kødby, der var interesse for produktet, husker han.
“Dengang var det veganere og en særlig gruppe mennesker, der forholdt sig til den slags. Men det udviklede sig jo vildt med økologi – nok fordi det er noget, vi får ind i vores krop. Det er nogle af de samme samfundsmæssige ting, jeg ser brede sig til legetøj i dag,” siger han.
Det samme ser Laura Storm. Hun har arbejdet i snitfladen mellem bæredygtighed, klima og ledelse i næsten 20 år, og i dag rådgiver hun internationale selskaber gennem sin virksomhed Regenerators.
“Forbrugerne får øjnene op for, at de er investorer i alt, hvad de køber. Hvis man køber legetøj fra en virksomhed, så støtter man den virksomhed i at få større indflydelse på verden ud fra dens måde at handle på,” siger hun og tilføjer, at aktiviteter udenom selve produktet også spiller en stor rolle.
“Man er ved at slippe det tunnelsyn, der har været, hvor man endimensionelt fokuserer på CO2 eller en indsats for et par af FN's verdensmål.”
Selve produktionen er dog stadig det mest væsentlige, når man er en legetøjsfabrik, bemærker Louise Lerche-Gredal. Hun er adm. direktør i interesseorganisationen Plastic Change.
Her arbejder hun for at mindske plastforbruget og de ca. 350.000 ton plastikaffald, der hvert år stammer fra Danmark. Hun peger på Dantoys scooter som eksempel.
pct. af Dantoys plastikproduktion er baseret på sukkerrør
“Det er et produkt, der kan gå i arv, og hvor de har fokus på kvalitet, holdbarhed og at de repareres. Det er for mig at se det mest bæredygtige ved deres produkter. Der er en marginal klimagevinst ved at lave plastik af biomasse frem for fossile råstoffer, men produktet bliver ikke klimaneutralt, og brugen af biomasse er ikke uproblematisk,” siger hun.
Hos Marck Højbjerg Matthiasen står det klart, at materialevalget stadig har stor værdi i salgssammenhæng.
Størstedelen af den brune papemballage, der omkranser de biobaserede legetøjsprodukter, er derfor afsat til at fortælle de “kedelige, tekniske” detaljer: At mindst 90 pct. af plastikken er biobaseret, hvor sukkerrørene kommer fra og endda et link til den brasilianske plastikleverandørs hjemmeside, hvor man kan finde en samlet analyse af materialets klimabelastning – en såkaldt livscyklusanalyse (LCA).
“Helt ærligt, det var der jo ikke en sjæl, der havde gidet at læse for 20 år siden,” siger han.
