Nu er CO2 en handelsvare: Esbjerg er blevet centrum for helt ny forretningsmodel

Carbon Destroyer 1.

Navnet på det spritnye skib på Esbjerg Havn vidner om ambitionen hos olieselskabet Ineos Energy. Skibet er fra indvielsen fredag det første til at transportere dansk CO2 til sit endelige hvilested under bunden af havet.

Det er ikke kun på siden af skibet, der bruges store ord forud for den officielle indvielse. Det er en “rigtig, rigtig stor dag for Ineos, for Danmark og for Europa,” konkluderer adm. direktør i Ineos Energy Europe, Mads Gade.

For første gang i EU er der etableret en hel forsyningskæde for CO2. Gassen, der for de fleste er et skadeligt affaldsprodukt, kan blive råstoffet til et nyt forretningsben for olieselskabet Ineos. Samtidig er en politisk drøm om at kunne indfange CO2 fra industrien og lagre det permanent i undergrunden kommet et skridt nærmere.

Ineos håber at kunne udvide flåden – og forretningen – når skibet har vist sig værd, efter det for første gang skal transportere CO2 fra danske biogasanlæg til det udtjente oliefelt Nini West under Nordsøen.

Tomme hylder

De store ord skyldes det årelange arbejde med at etablere en værdikæde og den fornødne teknologi til at skaffe CO2, lagre det i en ny terminal på havnen i Esbjerg og udskibe det til et udtømt oliefelt.

“Nu er lageret etableret, og der er masser af plads. Det er ligesom at have tomme hylder på bunden af havet, klar til at blive fyldt op. Vi håber, at vi kan demonstrere med den løsning, at den er attraktiv for industrielle spillere,” siger han.

Ineos har været i gang siden 2023 med et pilotprojekt, der skulle vise, at det lod sig gøre at pumpe CO2 fra et skib til oliefeltet i Nordsøen. I foråret 2026 blev det specialdesignede skib til lejligheden leveret, og i dag er selskabet klar til at aftage CO2, som på 80 årlige sejladser skal bringes til oliefeltet.

Målet er, at skibet årligt kan transportere de 400.000 ton CO2, som selskabet vil lagre i Nini West. De mange ton CO2 skal leveres af selskabets kunder, der gerne vil undgå at placere de mange ton CO2 på bundlinjen af deres egne klimaregnskaber.

Indtil videre tager Ineos imidlertid kun imod såkaldt biogen CO2 fra biogasanlæg. Det vil sige CO2, der udledes naturligt, og som derfor ikke normalt tælles med i virksomheders ellers landes CO2-udledning. Når det lagres permanent i undergrunden, bliver det derfor til negative udledninger.

“Målet er, at vi kan gå skridtet videre og vise industrien i Europa, som har brug for reduktioner i udledningerne, at vi har et klimatiltag, som kan løse deres problemer og samtidig bevare en industri i Europa,” siger Mads Gade.

I første omgang er der tale om 400.000 ton CO2 om året, men Ineos er klar til at skalere projektet, når kunderne er klar, understreger Mads Gade. Inden 2030 kan der være tale om en fordobling eller en tredobling. 

Lageret i Nordsøen skal på sigt rumme 4-8 mio. ton CO2 i alt, påpeger han.

Nødvendig skalering

Forretningsmæssigt er det også i fremtiden, at projektet for alvor bliver interessant for Ineos.

“Vi skal op og operere i en vis skala, før det for alvor begynder at blive interessant for os. Vi havde muligheden, og timingen er god, og vi tror på, at det er et marked, der kan vækste,” slår han fast.

EU har som en del af unionens klimamålsætninger, at der skal lagres i alt 50 mio. ton i medlemslandene i 2030. Inden 2040 skal det mål femdobles, lyder det.

Bæredygtig

Om fire år skal afgørende teknologi stå klar: Men der er flere benspænd på vejen

Internationalt har FN’s klimapanel IPCC anerkendt, at det er nødvendigt at opfange og lagre CO2, hvis vi skal nå verdens klimamål – også selv om det er et omdiskuteret redskab. Få steder er den ambition imidlertid blevet til virkelighed, og skibet i Esbjerg Havn er derfor det første i verden af sin slags.

Indtil videre er det imidlertid kun biogasselskaber, der har underskrevet kontrakter med Ineos. Flere selskaber har offentligt fremhævet, at CO2-lagring til søs er væsentligt dyrere end på land, hvorfor andre projekter har forsøgt at få aftaler på land. Her er imidlertid ikke nogle projekter, som er gået i gang endnu.

“På sigt kan det blive rigtigt spændende på land, og man vil kunne drive omkostningerne længere ned. Vi er startet ude i Nordsøen, fordi vi har muligheden. Vi har de udtømte felter, hvor vi har produceret olie fra i 20 år. Vi ved, at de er ordentligt forseglet, og de er sikre. Det er en god mulighed,” konstaterer Mads Gade.

Han understreger imidlertid, at omkostningerne på land på sigt kan komme endnu længere ned, hvorfor Ineos også er involveret i et projekt, der forsøger netop det. Prisen på at lagre CO2 til havs er imidlertid heller ikke mejslet i sten, påpeger han.

“Vi vil kunne drive prisen længere ned offshore, når vi får flere skibe og opnår flere synergier,” vurderer han og peger på, at lageret og anlægget på Esbjerg Havn allerede er etableret.

Også i Dansk Industri vækker spirerne af en ny industri opmærksomhed. 

“Det er et stort marked – alene i Danmark – og det er en forretningsmulighed, som kan udvikles, og som kan gå hen og blive rigtig stor,” vurderer adm. direktør Lars Sandahl Sørensen. 

Skal hjælpe industrien

Han fremhæver, at én ting er forretningen for virksomheder som Ineos, der kan aftage og lagre CO2, men at teknologien samtidig gør det muligt at leve op til klimamål og samtidig bevare nogle af de brancher, der ikke kan standse CO2-udledningen på andre måder.

Her er særligt cementproduktionen på Aalborg Portland et eksempel, men også andre typer industri kræver eksempelvis gas for at kunne skabe høje temperaturer.

“I Danmark og i EU skal vi gøre det til en industri og skabe en infrastruktur omkring det, så vi i Europa kan leve op til det, vi går og siger,” mener DI-direktøren.

Samtidig ser han den nyetablerede værdikæde som et led i en sikkerheds- og uafhængighedsdagsorden, som præger hele EU.

“Der er områder af vores økonomi, som er drevet af fossile hestekræfter og fossile løsninger. Vi kunne vælge f.eks. cement fra, men det ville være tudetosset, for så skulle det importeres andre steder fra,” siger han.

Han peger på, at Danmark i så fald ville være energikilden eller teknologien foruden samtidig med, at CO2-udledningen fra aktiviteten stadig ville eksistere og muligvis være højere.

Sammen med sin tyske modpart BDI lancerer Dansk Industri samtidig en opfordring til europæiske politikere om at prioritere CCS-industrien. Det indebærer blandt andet at mindske regulatoriske barrierer for teknologierne og fremme investeringer ved at mindske risikoen for private investorer. 

Endelig opfordrer de til at gøre det lettere at sikre tilladelse til at transportere CO2 over landegrænser, hvilket er omstændeligt i dag, da der er tale om et affaldsprodukt.

Bæredygtig

Styrelse giver grønt lys til første CO2-lager i Danmark

“Staten og kommissionen bliver nødt til at vise, at de faktisk mener det alvorligt, og skaber de rigtige forudsætninger for, at man tør investere. De kan opfordre til, at man bruger pensionspenge på det, men det kræver, at der er et markedsbaseret afkast,” indvender Lars Sandahl Sørensen.

Er fredagens lancering ikke et eksempel på, at det lader sig gøre i de nuværende rammer?

“Jo, men ikke i den skala, vi skal have. Det er et meget konkret eksempel på nogle teknologier og tjenester, der er behov for. Hvis vi ikke i EU følger op med de nødvendige rammer, risikerer vi at afskrække de risikovillige investeringer,” mener Lars Sandahl Sørensen.