Milliardær køber kæmpe grund i Nordsjælland og blæser til kamp mod landbruget

Den lysegrå decemberhimmel hænger lavt over de bølgende marker syd for Rågeleje i Nordsjælland, og ikke en vind rører sig.

“Vi kan slet ikke se hele grunden herfra. Det stykke nede bag træerne, der har jeg også købt,” siger Jacob Jelsing og peger mod den fjerneste ende af marken.

Mod nord ligger Rågelejes kendte sommerhusområde, hvor enkelte julelys kan spottes. Mod øst kan man ane de 12 fredede gravhøje fra bronzealderen, der står som tavse vidner om, at mennesket på disse kanter i årtusinder har sat sit aftryk på landskabet.

Nu er det Jacob Jelsings tur til at sætte sit.

“Jeg synes, at der er behov for en omlægning af vores jord og vores landskab. Tilbage til naturen, tilbage til det, som det var engang. Jeg tror, det står krystalklart for alle nu, at der er behov for at lave en forandring, og det vil jeg have gang i nu,” siger Jacob Jelsing.

Han er medstifter og storaktionær i biotekkometen Gubra. En ejerpost, der efter Gubras vilde børsoptur i år på ganske kort tid har gjort ham til tredobbelt milliardær.

En del af den formue vil han bruge på at opkøbe landbrugsjord og omlægge den til natur gennem selskabet Earthbreak, som han stiftede tidligere i år.

“Det er jo gået stærkt. Jeg kan ikke stå på mål for at have så mange penge uden at bruge dem på noget, som har samfundsinteresse og naturinteresse. Så det er derfor, jeg gør det her. Jeg er ikke et lykkeligere menneske af at have så mange penge. Men det betyder noget for mig at genskabe naturen. Jeg vil hellere give det her videre til mine børn, end jeg vil give dem en masse biler.”

Vil give tilbage

For få dage siden satte han de sidste underskrifter på købet af samlet 215 hektar, her få kilometer syd for Sjællands nordkyst i området mellem Rågeleje og landsbyerne Kolsbæk og Unnerup.

215 hektar svarer til godt 300 fodboldbaner eller hele Indre København.

Et område, der i generationer har været landbrug. Pløjet, plejet, sået, sprøjtet, høstet, forfra.

Men det slutter nu.

Hvor der nu er marker, skal der om få år være skove, enge, søer og åbne vidder. Der skal være dyre- og planteliv, og mennesker skal kunne gå lange ture og nyde naturen på dens egne præmisser. 

 “Man hører tit, at vi mennesker nok skal fikse problemerne, overleve og finde en løsning på CO2-udledningen. Men man glemmer lidt, at menneskeheden er en del af et økosystem med millioner af arter og masser af liv omkring os. Det har vi et ansvar for, og vi har smadret det fuldstændigt. Jeg vil gerne prøve at give noget af det tilbage. Give det plads og genopbygge noget af det, vi har ødelagt.”

Tidligere i år købte han en landbrugsgrund ved Kornerup Mølle uden for Roskilde, og med købet i Rågeleje, når han samlet op på 250 hektar.

Og det er kun begyndelsen.

Bæredygtig

Lego-familiens pengetank investerer milliarder i skovbrug

Inden for kort tid – potentielt allerede i løbet af 2025 – er planen at nå op på 1000 hektar landbrugsjord, der skal laves om til skov og natur. Det svarer til et område på størrelse med Dyrehaven.

Med en estimeret gennemsnitspris på 150.000 kr. pr. hektar – som er det, Jelsing har lagt ved Rågeleje – løber det op i samlet 150 mio. kr., der foreløbig er sat af til jordkøb.

“Det er jo selvfølgelig mange penge, men lige nu er jeg i en situation, hvor jeg har en del flere. Det er måske 5 pct. af min nuværende formue, og det synes jeg jo ikke, er meget. Så jeg kommer til at købe mere end det. Det gør jeg. Hvor meget præcist, det ved jeg ikke.”

Generationsforurening

Da vi vader længere ned gennem de pløjede fuger i hans nye markområde, letter en ensom bekkasin fra det høje græs i flugt mod skovbrynet. Dem håber Jacob Jelsing at se mange flere af på sin grund i fremtiden.

“Og lige dernede, hvor marken er lidt dybere, kommer der nok en lille sø,” siger milliardæren.

Her kunne artiklen egentlig godt have sluttet på en idyllisk note.

Men der er mere til historien. 

Bag milliardærens drømme om mere vild natur i Danmark ligger der en dyb bekymring og frustration med tingenes tilstand.

I særdeleshed med landbrugets nuværende rolle i samfundet.

“Jeg betragter det, der sker i dansk landbrug, som en generationsforurening, og det er mig en gåde, at det får lov at fortsætte. Det ville man aldrig acceptere i andre erhverv,” siger Jacob Jelsing.

Han understreger, at han da også kan nyde synet af en rapsmark i den tidlige sommer. Men når han som uddannet biolog ser på det danske landskab med biodiversitetsbriller, er han meget bekymret.

Og han raser mod de politikere, der mener, “at landbruget er det vigtigste for Danmark.”

“Hvordan man ikke kan se, at man har et skadeligt erhverv, som ikke løber rundt og så stadigvæk giver så meget støtte for at opretholde et hverv, som til en stor grad burde lukke,” spørger han.

Problemet med treparten

Han stiller sig samtidig stærkt kritisk over for den trepartsaftale, der landede i midten af november som et forlig mellem SVM-regeringen, SF, LA, Konservative og Radikale Venstre, samt en række organisationer – herunder Landbrug & Fødevarer. 

Aftalen sætter frem til 2045 samlet 40 mia. kr. af til at omlægge godt 400.000 hektar – et område på størrelse med Fyn og Bornholm, hvoraf 140.000 hektar er planlagt som udtagning af kulstofholdige lavbundsjorde, og 250.000 hektar er ren omlægning til skov.

Udtagningen er dog i første omgang baseret på frivillighed, og heri ligger problemet, mener Jacob Jelsing. Politikerne bliver nødt til at sætte en fast pris på lavbundsjorden – ellers er der ingen landmænd, der kommer til at sælge, påpeger han.

“Det her kommer ikke i gang, før der bliver sat en pris på, hvad landmændene kan forvente for deres jord,” siger Jacob Jelsing, der selv har ligget i forhandlinger om jord med en række landmænd, inden han fandt området ved Rågeleje.

“Hvis jeg var landmand, og tingene lige hang sammen, så ville jeg da også sidde og vente på, at jeg måske kan få mere for min jord om to eller fem år. De sidder og venter og fedtspiller, er mit indtryk. Jeg har fået tilbudt priser fra 300-500.000 kr. pr. hektar af landmænd med konventionel drift i drikkevandsområder, hvor de jo slet ikke burde være. Her snakker vi grådighed og mangel på ansvar over for os alle,” siger Jelsing, der samtidig mener, at CO2-afgiften i trepartsaftalen er alt for lav.

Bæredygtig

Børsraket har plantet 377.000 træer og buske på Langeland

Landbruget bliver fra 2030 pålagt en afgift på 300 kr. pr. ton, men med et bundfradrag på 60 pct. Den effektive afgift er dermed 120 kr. pr. ton, hvilket stiger til 300 kr. i 2035.

Ud over Earthbreak har han i år investeret 50 mio. kr. i grønne startups, gennem sit investeringsselskab Change Ventures.

“Det er, som om landbruget er blevet helligt. Man må ikke røre ved det. Nu sidder jeg også og investerer i små bæredygtige virksomheder. De bliver jo ikke kompenseret, de har helt andre vilkår. De får ingen støtte, men svineindustrien får koloenorm støtte. Det giver jo ikke nogen mening,” siger han.

De ord sætter han nu formuen bag og afviser ikke, at han kommer til at bruge over 1 mia. kr. for bid for bid at gøre landbrugets aftryk på naturen mindre.

“Jeg håber, jeg kan få folk med en formue til at tænke over, om de også kan gøre noget. Om de vil bruge formuen på grøn omstilling og natur eller til at støtte nogle andre problemer i vores samfund, er op til dem. Men hvis man er i en situation, hvor man har et økonomisk overskud, så synes jeg faktisk, at der er en pligt til at gøre det.”