BØRSEN BÆREDYGTIG
Bæredygtig
Midt i energikrise: Kulsektor angriber “hovsaforslag”

Tak fordi du læser med

Danske Bank og PwC er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor kan vi gøre alle vores artikler på Børsen Bæredygtig frit tilgængelige for alle læsere. Det er medvirkende til, at Børsen Bæredygtigs artikler bliver diskuteret vidt og bredt.

Danske Bank og PwC er også parterne på Børsen Bæredygtig, når vi går live og fremhæver en række af de mest spændende grønne projekter i danske virksomheder i Børsen Bæredygtig Cases.

Danske Bank og PwC har ingen indflydelse på indholdet eller andre redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig, der skabes af uafhængige og objektive journalister og i den samme høje kvalitet, som du kan finde i resten af Børsen.

Læs mere om partnerskab.

Højere afgift på kul kan være en vigtig brik i indfrielsen af Danmarks klimamål for 2025. Sådan lyder det fra Klimarådet, mens fjernvarmesektoren kritiserer forslaget – skatteminister forholder sig tavs

En forhøjet kulafgift kan være et vigtigt bidrag til Danmarks klimamål i 2025, vurderer flere klimaeksperter, men en række virksomheder slår kraftigt bak på idéen. Ifølge dem vil den medføre endnu højere varmepriser til danske forbrugere.

I dag betales der samme afgift for at afbrænde kul og naturgas, men kul udleder 67 pct. mere CO2. Afgiften bør hæves tilsvarende for kul hurtigst muligt, så danske virksomheder bevæger sig væk fra det sorte brændsel. Det foreslår den grønne tænketank Concito, der bakkes op af landets øverste vagthund for den grønne politik, Klimarådet.

I Danmark betaler varmekunder med enten fjernvarme eller individuelle gasfyr energiafgift. Den ligger på 63 kr. pr. gigajoule (GJ) for både naturgas og kul. Ifølge Concito bør afgiften hæves med 67 pct. for kul, så den modsvarer kullets klimabelastning. Det vil give en kulafgift
på 105 kr. pr. GJ.
Industrien betaler en noget mindre afgift på 6 kr. pr.
GJ. Denne kan også differentieres, foreslår Concito, så der betales
9 kr. pr. GJ for kul og petrokoks.
Efter en række år med fald
i det danske kulforbrug steg det
47 pct. i 2021 til ca. 7 pct. af den samlede danske energiforsyning.

Her har Peter Møllgaard, rådets formand, tidligere på året slået fast, at der er brug for ny politik, hvis Danmark skal leve op til sit nationale klimamål for 2025 – og tiden er særdeles knap.

“Vi ville foretrække en hurtigere indfasning af den generelle CO2-afgift. Men hvis man ikke kan få det, er her den næstbedste løsning. Det er min klare overbevisning, at det vil have en effekt på den danske klimabelastning,” siger han.

Lad dem synge

Danske kraftvarmeværker, der er de største forbrugere af kul, møder forslaget med en klar afvisning.

“Lad dem bare synge for en højere afgift. Vi er allerede dobbeltbeskattede af både CO2-kvoter til EU og energiafgift, så det er på en forkert præmis,” siger Jan Strømvig, adm. direktør hos Fjernvarme Fyn, der i marts udskød sin afvikling af kul på grund af krigen i Ukraine.

Samme holdning kommer fra brancheorganisationen Dansk Fjernvarme og Nordjyllandsværket, som har den seneste danske udløbsdato på brændslet: 2028.

“Det lyder som et hovsaforslag, der ikke hører hjemme midt i en energikrise. Det vil alt andet lige blive dyrere for danskere at købe varme og el, hvis afgiften forhøjes,” fortæller Jesper Høstgaard-Jensen, teknisk direktør ved Aalborg Forsyning, der ejer værket.

67 pct. mere CO2 udleder kul end naturgas ved afbrænding

Vil en højere afgift ikke give jer større incitament til at bruge andre energiformer?

“Vi kan simpelthen ikke nå at reagere på så kortsigtede afgifter. Vi kan ikke investere på så kort sigt,” svarer direktøren, der tidligere i år var i dialog med regeringen om at udfase kul tidligere end 2028. Et forslag, der ikke var politisk opbakning til.

Tavs minister

Nu er der tavshed fra Christiansborg, hvor Børsen ad flere omgange har forsøgt at få skatteminister Jeppe Bruus (S) til at forholde sig til Concitos forslag. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra regeringen, der i forvejen står i et energidilemma, som spidser til dag for dag.

Vedvarende energikilder som solceller, vindmøller og i visse tilfælde biogas kan langtfra levere strøm nok til samfundet, mens den europæiske gasforsyning er tvunget i knæ. Allerede sidste år steg forbruget af kul med 46 pct., og i år har vi importeret endnu mere. Rekordhøje el- og varmepriser er på toppen af dagsordenen i EU, hvor forslag om et decideret prisloft for elpriser er kommet på tegnebrættet, og i Danmark har bl.a. statsminister Mette Frederiksen (S) beredt danskerne på, at strøm og energi kan blive en mangelvare til vinter.

Lad dem bare synge for en højere afgift Jan Strømvig, adm. direktør, Fjernvarme Fyn

Med andre ord er udsigterne til en stabilisering af el- og energipriser yderst tågede, og Dansk Fjernvarme forventer først fald i gaspriserne til 2024.

“Hvis man ser på argumentet om dyrere energipriser, har regeringen jo muligheden for at kompensere borgere. Det er selvfølgelig en politisk beslutning, og vi står i en helt særlig situation. Men situationen med energipriser må ikke stå i vejen for den grønne omstilling,” vurderer Peter Møllgaard fra Klimarådet.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Forsiden af Børsen Bæredygtig

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

Børsen Bæredygtig hylder grønne frontløbere

Børsen Bæredygtig har udvalgt årets 50 danske virksomheder, der rykker ved den grønne omstilling med konkrete projekter, og som vi derfor hylder som Børsen Bæredygtig Cases.

BØRSEN BÆREDYGTIG
4. okt 2022