Midt i energikrise: Kulsektor angriber “hovsaforslag”

En forhøjet kulafgift kan være et vigtigt bidrag til Danmarks klimamål i 2025, vurderer flere klimaeksperter, men en række virksomheder slår kraftigt bak på idéen. Ifølge dem vil den medføre endnu højere varmepriser til danske forbrugere.

I dag betales der samme afgift for at afbrænde kul og naturgas, men kul udleder 67 pct. mere CO2. Afgiften bør hæves tilsvarende for kul hurtigst muligt, så danske virksomheder bevæger sig væk fra det sorte brændsel. Det foreslår den grønne tænketank Concito, der bakkes op af landets øverste vagthund for den grønne politik, Klimarådet.

Her har Peter Møllgaard, rådets formand, tidligere på året slået fast, at der er brug for ny politik, hvis Danmark skal leve op til sit nationale klimamål for 2025 – og tiden er særdeles knap.

“Vi ville foretrække en hurtigere indfasning af den generelle CO2-afgift. Men hvis man ikke kan få det, er her den næstbedste løsning. Det er min klare overbevisning, at det vil have en effekt på den danske klimabelastning,” siger han.

Bæredygtig

Se kortet: Her ligger de største CO2-udledere – og så store bliver deres millionregninger med ny skat

Danske kraftvarmeværker, der er de største forbrugere af kul, møder forslaget med en klar afvisning.

“Lad dem bare synge for en højere afgift. Vi er allerede dobbeltbeskattede af både CO2-kvoter til EU og energiafgift, så det er på en forkert præmis,” siger Jan Strømvig, adm. direktør hos Fjernvarme Fyn, der i marts udskød sin afvikling af kul på grund af krigen i Ukraine.

Samme holdning kommer fra brancheorganisationen Dansk Fjernvarme og Nordjyllandsværket, som har den seneste danske udløbsdato på brændslet: 2028.

“Det lyder som et hovsaforslag, der ikke hører hjemme midt i en energikrise. Det vil alt andet lige blive dyrere for danskere at købe varme og el, hvis afgiften forhøjes,” fortæller Jesper Høstgaard-Jensen, teknisk direktør ved Aalborg Forsyning, der ejer værket.

Vil en højere afgift ikke give jer større incitament til at bruge andre energiformer?

“Vi kan simpelthen ikke nå at reagere på så kortsigtede afgifter. Vi kan ikke investere på så kort sigt,” svarer direktøren, der tidligere i år var i dialog med regeringen om at udfase kul tidligere end 2028. Et forslag, der ikke var politisk opbakning til.

Bæredygtig

20 virksomheder får kæmpe afgiftsrabat: Kalkbrud giver op, mens glassmelter hænger i

Nu er der tavshed fra Christiansborg, hvor Børsen ad flere omgange har forsøgt at få skatteminister Jeppe Bruus (S) til at forholde sig til Concitos forslag. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra regeringen, der i forvejen står i et energidilemma, som spidser til dag for dag.

Vedvarende energikilder som solceller, vindmøller og i visse tilfælde biogas kan langtfra levere strøm nok til samfundet, mens den europæiske gasforsyning er tvunget i knæ. Allerede sidste år steg forbruget af kul med 46 pct., og i år har vi importeret endnu mere. Rekordhøje el- og varmepriser er på toppen af dagsordenen i EU, hvor forslag om et decideret prisloft for elpriser er kommet på tegnebrættet, og i Danmark har bl.a. statsminister Mette Frederiksen (S) beredt danskerne på, at strøm og energi kan blive en mangelvare til vinter.

“

Lad dem bare synge for en højere afgift

Jan Strømvig,
adm. direktør,
Fjernvarme Fyn

Med andre ord er udsigterne til en stabilisering af el- og energipriser yderst tågede, og Dansk Fjernvarme forventer først fald i gaspriserne til 2024.

“Hvis man ser på argumentet om dyrere energipriser, har regeringen jo muligheden for at kompensere borgere. Det er selvfølgelig en politisk beslutning, og vi står i en helt særlig situation. Men situationen med energipriser må ikke stå i vejen for den grønne omstilling,” vurderer Peter Møllgaard fra Klimarådet.