Mindst 20 danske virksomheder står til at betale langt lavere CO2-afgift end deres kolleger. Det gælder virksomheder, der arbejder med såkaldte mineralogiske processer, der bl.a. dækker cement-, glas- og stålproduktion.
Hvis ikke sektorerne omstiller sig, står deres samlede årlige afgiftsrabat i 2030 til at blive op mod 739,4 mio. kr. i 2030. Det viser tal fra EU’s database over kvoteomfattede virksomheder.
De 20 virksomheder, Børsen har kunnet finde i EU’s tal, udledte samlet set 2.688.740 ton CO2 i 2021. Hvis de fastholder den udledning i 2030 vil de samlet skulle betale omkring 268,87 mio. kr. i CO2-afgift. Uden rabatten skulle de betale lige over 1 mia. kr.
Den klart største rabat bliver potentielt givet til cementproducenten Aalborg Portland, der i sidste uge fortalte Børsen, atvirksomheden stadig bliver udfordret af afgiftsniveauet.
Hos den danske virksomhed Faxe Kalk er afgiftsrabatten på mineralogiske processer ikke nok til at holde produktionen i Danmark. Det fortæller Klaus Rønholt, der er direktør for det danske firma, ejet af den globale mineralkoncern Lhoist.
Virksomheder, der arbejder med mineralogiske processer, skal betale væsentligt lavere afgift end andre virksomheder. 100 kr. i 2030 mod 375 kr. for andre kvoteomfattede virksomheder. Regeringen forventer, at selskaberne arbejder på at omstille sig inden 2030. Derfor bliver det samlede afgiftsniveau med stor sandsynlighed lavere, end hvad fremskrivningen på baggrund af 2021-udledningerne viser.
Han er mere eller mindre klar til at kaste håndklædet i ringen, når afgiften indtræffer.
“Vi kan nok ikke gøre så meget. Det er altså ikke en dans på roser for de virksomheder, der i forvejen er omfattet af EU’s kvoter,” siger han og fortsætter:
“Der er ikke umiddelbart nogen teknologi inden for rækkevidde, der gør, at vi kan omstille vores processer. Vi brænder kalk og derved udledes den indeholdte CO2 i materialet. Derudover udleder vi CO2 gennem det brændsel, vi bruger. Selvfølgelig kan man bruge mindre klimabelastende brændsel, men det er ikke noget, vi bare kan skifte over på, og det vil have begrænset effekt.”
“Når du giver dem en rabat, er risikoen på os som samfund, for at de ikke reagerer
Torsten Hasforth,
seniorøkonom, Concito
I 2021 udledte virksomheden 41.136 ton CO2, og i 2030 vil afgiften for den udledning være 4,61 mio. kr. Selvom selskabet i 2020 præsenterede en bundlinje på 21,97 mio. kr. og i 2030 vil få en afgiftsrabat svarende til 12,69 mio. kr. er det altså ikke nok, mener Klaus Rønholt.
“Vi bliver ramt af en afgift, som vores udenlandske konkurrenter ikke får. Rent konkurrencemæssigt kan vi ikke være med, for vi er allerede presset på priserne,” siger direktøren for Faxe Kalk, der i dag leverer hovedparten af brændt kalk til det danske marked. Brændt kalk bliver bl.a. brugt til at rense vand og gas for f.eks. tungmetaller.
Hos Ardagh Holmegaard, der er dansk producent af glasemballage som glasflasker til vin og øl samt konservesglas, får rabatten måske den ønskede effekt.
“Hvis det havde været 375 kr., så havde vi ikke fortsat i Danmark. Når der endelig skal være en afgift, synes jeg, de 100 kr. er ret afbalanceret. Men det kommer til at gå ud over konkurrenceevnen, hvor vi er udsat ift. vores konkurrenter i f.eks. Tyskland og Polen,” siger Kim Holmberg, Ardaghs ansvarlige for drift i Norden.
Han fortæller, at virksomheden allerede har taget skridt for at minimere klimabelastningen. Bl.a. bliver glasemballagen fremstillet af 93 pct. genanvendte materialer i form af det affaldsglas, der indsamles i Danmark og kræver mindre energi end nye materialer. I 1980'erne skiftede selskabet også fra olie over på naturgas.
kr. pr. udledt ton CO2 bliver afgiften for mineralogiske processer i 2030
Men i dag er der få måder at sænke CO2-udledningen yderligere, vurderer han.
“Vi bruger 10 pct. af vores overskudsvarme til fjernvarme, og det kigger vi på at øge. Vores brændselsalternativ i Danmark er biogas, men det kræver, at produktionen er stor nok til, at vi kan få del i den. Og på den længere bane er man i gang med at udvikle specielle ovne, der kan bruge mere el end fossile brændsler, men det er måske 10 år ude i fremtiden, at det er realistisk.”
Hvis udledningen fra 2021 holder stik vil Ardagh skulle betale 5,1,3 mio. kr. i dansk afgift i 2030, hvilket svarer til en afgiftsrabat på 14,1 mio. kr. I 2020 havde virksomheden et underskud på 14,93 mio. kr. – året før et overskud på 6,2 mio. kr.
Rabatten bliver ifølge regeringen indført for at fastholde energiintensive virksomheder i Danmark, så deres klimabelastning og arbejdspladser ikke rykker til udlandet – såkaldt lækage.
Men hos den grønne tænketank Concito er seniorøkonom Torsten Hasforth skeptisk over for rabatten til de mineralogiske processer.
“Min bekymring er, at vi kun tvinger dem til at betale 100 kr. i afgift – betyder det så, at de ikke gør noget? Hvis de gør noget, så er jeg egentlig ligeglad. Hvis en afgift på 2 kr. får dem til at droppe fossile brændsler, så er det jo i princippet fint, for så er målet jo opnået,” siger han og fortsætter:
“Men en højere afgift på de mineralogiske processer sender et stærkere signal til sektoren om, at de skal omstille sig, så vi ikke ender i en situation, hvor de kan slippe afsted med ikke at gøre noget og så stadig få rabatten.”
Samme kritik lød i sidste uge fra regeringens kontrolorgan for klimapolitikken, Klimarådet, hvor rådets formand, Peter Møllgaard, sagde, at regeringen er villig til at gå langt for at bevare nogle af de mest forurenende virksomheder i Danmark. På bekostning af samfundsøkonomien.
“Vi bliver ramt af en afgift, som vores udenlandske konkurrenter ikke får. Rent konkurrencemæssigt kan vi ikke være med
Klaus Rønholt, direktør, Faxe Kalk
Hvad tænker du om, at afgiftsrabatten er så stor for mineralogiske processer ift. at begrænse lækage?
“Man forsvarer sig med, at virksomhederne ikke kan pålægges den fulde afgift, fordi de ellers vil lukke. Jeg tænker så, om det er, fordi de ikke skal reducere? Når du giver dem en rabat, er risikoen på os som samfund, for at de ikke reagerer,” svarer Torsten Hasforth og fortsætter:
“Hvis du ikke giver dem rabatten, så løber virksomhederne risikoen, ift. til at de ikke kan lykkes med at omstille deres produktion. Vi er en klimatænketank, men er ikke blinde for hverken samfundsøkonomi eller job, men bundlinjen hedder hurtig grøn omstilling. Derfor er det oplagt, at man ikke giver en rabat og i stedet lægger handlepligt hos virksomhed og ikke samfundet.”
