Danmark er et skridt nærmere den CO2-afgift, som klima- og økonomieksperter over en bred kam vurderer som det mest effektive redskab i den grønne omstilling.
Regeringen fremlagde onsdag sit bud på en klimabeskatning til erhvervslivet, men spørger man statens vagthund for klimapolitikken, Klimarådet, er der i bedste fald stor usikkerhed om effekten af regeringens udspil – i værste fald er der meget tilbage at ønske i kampen for at gennemføre den grønne omstilling.
“Det er godt, at regeringen er kommet med et udspil, for det har vi ventet på i et par år. Og der er fornuftige elementer i den foreslåede model, men der er også elementer, vi er meget usikre omkring,” siger Peter Møllgaard, Klimarådets formand.
Den endelige dom fra ham er, at regeringen har valgt en væsentligt dyrere vej til indfrielsen af de danske klimamålsætninger, end det var nødvendigt. Dertil kommer, at der ifølge ham stadig er stor usikkerhed for, om afgiftsniveauet bringer os hele vejen i mål.
“Det store element af tilskud, der er i pakken, bryder med princippet om, at forureneren betaler
Peter Møllgaard, formand, Klimarådet
Et gentaget argument fra Klimarådet har været, at erhvervslivet skulle præsenteres for en høj, ensartet CO2-afgift på tværs af sektorer.
Efter onsdagens pressemøde bliver der i stedet tale om tre forskellige modeller: Et afgiftsniveau i 2030 pr. udledt ton CO2 kommer til at ligge på 750 kr. for danske virksomheder, der ikke er omfattet af EU’s kvotesystem, mens de ca. 360 danske virksomheder omfattet af kvoterne får en afgift på 375 kr. plus den gældende kvotepris.
Ekstraordinært skal virksomheder, der arbejder med mineralogiske processer, der bl.a. dækker cement-, glas- og stålproduktion, kun betale 100 kr. plus den gældende kvotepris.
“Det, vi kan konstatere, er, at regeringen går langt for at bevare nogle af de mest forurenede virksomheder i Danmark. Det gør man ved at fravige fra en ensartet afgift for visse sektorer. Men givet, at der ikke stilles konkrete krav til virksomhedernes omstilling, er det svært at vurdere, om det får den ønskede effekt,” vurderer Klimarådets formand.
Til den kommentar vil regeringen nok argumentere, at man sætter konkrete krav til f.eks. Aalborg Portland om, at de skal omstille sig, og at man i 2026 og 2029 vil genbesøge aftalen for at se, om det så også sker?
“Jeg synes måske, at det er ret sent at revurdere udviklingen. Det er også meget sent, at man først i 2029 vil lægge sig endeligt fast på afgiftsniveauet efter 2030. Det burde måske gøres mere løbende.”
mia. kr. vil regeringen afsætte i klimapuljen til at støtte virksomhedernes grønne omstilling frem mod 2030
Dertil kommer spørgsmålet, hvorvidt afgiftsniveauet i det hele taget er højt nok til at sikre, at virksomhederne også omstiller sig efter regeringens ønske.
Klimarådet foreslog selv i 2020 en ensartet CO2-afgift i niveauet 1500 kr. pr. ton – dog med et bundfradrag for særligt udsatte virksomheder – til stor kritik fra erhvervslivets interessenter.
Rådets anbefaling overstiger også niveauet fra tænketanken Kraka og Det Økonomiske Råd, der oprindeligt foreslog en afgift på 1200 kr. for senere at sænke niveauet til 1000 kr. tidligere i år, men Peter Møllgaard har tidligere forsvaret nødvendigheden af den høje CO2-pris.
Du sagde i foråret 2020, at man ikke kan nå helt i mål med en afgift på 1000 kr. eller derunder – hvad er din holdning til regeringens udmeldte niveau?
“Det kan være svært at sammenligne vores model med det, regeringen har spillet ud med, fordi de håndterer risikoen for CO2-lækage forskelligt. Hvor Klimarådet har foreslået et bundfradrag, har regeringen foreslået tilskud, og det betyder, at afgiften ikke behøver at være helt så høj,” siger Peter Møllgaard og fortsætter:
“Så for den samlede sum af penge, der skal tilskynde grøn omstilling, nærmer vi os et niveau, der ligger over 1000 kr. Men vi mangler stadig at se, hvordan tilskuddene konkret skal stykkes sammen.”
Han henviser til, at regeringen gennem sin model har foreslået en klimapulje på 7 mia. kr., der frem mod 2030 skal hjælpe virksomheder i mål med grøn omstilling. Beløbet er højere, end ekspertgruppen har anbefalet og kommer til at gavne flere sektorer, hvilket ifølge Klimarådet er positivt. Til gengæld er det vigtigt, at regeringen hurtigst muligt kommer med konkrete bud på, hvordan pengene skal kanaliseres ind i erhvervslivet.
Men hvis vi tager hensyn til tilskudsmodellen, er afgiftsniveauet så alt andet lige højt nok ifølge jer?
“Jeg kan sige, at der er stor usikkerhed om reduktionseffekterne, så det er vigtigt, at man holder øje løbende.”
En anden potentiel udfordring ved den præsenterede tilskudsmodel er, at omstillingen bliver dyrere for samfundet, da staten nu skal finde finansiering til erhvervsstøtten, der ikke kan dækkes af de indtægter, man får ind via CO2-afgiften.
Det element bliver også mødt med skepsis af Peter Møllgaard.
“Der er forskellige politiske afvejninger, man må lave som regering, men man skal være opmærksom på, at den grønne omstilling på den her måde bliver dyrere end med en høj ensartet afgift,” siger han og tilføjer, at prioriteringen de facto rykker ved udspillets grundessens.
“Det store element af tilskud, der er i pakken, bryder med princippet om, at forureneren betaler. Hvis man ser på udspillet, står der, at de virksomheder, der belaster klimaet, selv skal betale. Det kommer så ikke til at ske, for det bliver andre, der betaler for det gennem tilskud. Derfor synes jeg, man skal være åben omkring, at det samfundsøkonomisk er en dyrere model.”
I en analyse fra september 2020 skriver I, at afgiften skal “konstrueres klogt”, så man forhindrer, at danske udledninger flytter til udlandet, mens man stadig sikrer de nødvendige reduktioner herhjemme – har regeringen konstrueret afgiften klogt?
“Jeg er sikker på, at der er gået gode tanker og politiske vurderinger ind i udspillet. Som politiker har man mange andre hensyn, man må trække ind end omkostningseffektivitet, og derfor ender man nok med den her model. Så må vi løbende holde øje med, om det fungerer i praksis,” svarer Peter Møllgaard.
“Det er også meget sent, at man først i 2029 vil lægge sig endeligt fast på afgiftsniveauet i 2030
Peter Møllgaard, formand, Klimarådet
På onsdagens pressemøde argumenterede regeringen, at man netop har valgt modellen for at sikre, at klimabelastende virksomheder som Aalborg Portland ikke rykker ud af Danmark.
I praksis bliver regeringens model også påvirket af, at EU’s kvotepris konstant svinger i niveau. De fleste forventer, at kvoteprisen, der i øjeblikket ligger på omkring 85 euro, eller ca. 632 kr., vil stige frem mod 2030, men det er langt fra sikkert.
Derfor har bl.a. Klimarådet og den grønne tænketank Concito foreslået, at CO2-afgiften skulle sikres mod svingninger i kvoteprisen. Klimarådet foreslog, at man indførte en særligt høj afgift, hvor den gældende kvotepris kunne trækkes fra – en anbefaling, regeringen har fravalgt at følge.
“Det ville sikre en fast høj afgift, der ikke svinger med kvoteprisen, og det er stadig vores foretrukne model,” siger Peter Møllgaard.
Regeringen argumenterer selv, at man netop har valgt en model, der sikrer sig mod svingninger i kvoteprisen, da aftalen genbesøges i 2026 og 2029. En vurdering, der ifølge Klimarådet burde ske langt hyppigere.
