Hvis Danmark skal nå målet om 70 pct. reduktion af drivhusgasser i 2030, bliver det alfa og omega, at der indføres en markant og ensartet afgift på udledning af drivhusgasser.
Sådan lyder hovedanbefalingen i Klimarådets nye rapport, som skal danne grundlag for de kommende politiske forhandlinger om klimahandlingsplaner.
“Hvis vi øger prisen for at udlede CO2 til 1500 kr. pr. ton i 2030 – og det er mange penge – så giver politikerne et klart signal til erhvervslivet og forbrugerne om, at det er dyrt at udlede drivhusgasser,” siger Klimarådets formand, Peter Møllgaard.
To tidligere økonomiske overvismænd har sammen med tænketanken Kraka allerede været ude med en anbefaling om at indføre en CO2-afgift, som skal løbe op på 1250 kr. pr. ton CO2e – CO2-ækvivalenter – i 2030 (Man opgør ofte klimaaftryk i hvor mange CO2-ækvivalenter der udledes. Det gør man for at have en fælles måleenhed for klimagassernes forurening, red).
Men Klimarådet foreslår faktisk en endnu højere afgift, som skal op på 1500 kr. pr. ton CO2e i 2030. Det svarer til, at prisen på en liter benzin f.eks. vil stige med 4,5-5 kr. pr. liter i 2030.
“Som vi vurderer det i dag, koster de dyreste af de teknologier, vi forventer skal bringes i anvendelse, for at vi kan reducere med 70 pct., ca. 1500 kr. pr. ton CO2e. Hvis vi på en omkostningseffektiv måde skal give et incitament til, at man investerer i teknologier, som gør, at vi får nedbragt drivhusgasserne, så skal vi op i det niveau,” forklarer Peter Møllgaard.
“Vi mener ikke, at man kan komme hele vejen i mål, hvis man lægger den på 1000 kr.
Peter Møllgaard, Klimarådet
Samtidig skal afgiften dog indføres gradvist, og der skal laves en særlig fradragsordning for konkurrenceudsatte virksomheder.
“Vi er opmærksomme på problemet med kulstoflækage. Hvis man lægger en afgift på industrien, kan det være, at produktionen enten fysisk flytter til udlandet. Eller at udenlandske konkurrenter bliver mere konkurrencedygtige og overtager leverancerne. Det er en klar bekymring,” fastslår Peter Møllgaard.
“Derfor har vi også lavet en model, hvor vi tager højde for det ved at lave et bundfradrag i afgiften, som afhænger af, hvor konkurrenceudsatte virksomhederne er. Samtidig foreslår vi en afgift lagt på forbruget af den vare. F.eks. vil en vare produceret i Polen uden drivhusgasafgift blive pålagt en afgift, så forbrugeren i Danmark ikke vil opleve, at den polske vare koster mindre,” tilføjer han.
Har I tjekket, om det er i overensstemmelse med EU’s regler?
“Nej. Det skal selvfølgelig tjekkes, at det bliver skruet sammen på en måde, så det er lovmedholdeligt, også i forhold til EU-reglerne. Og så er der den mulighed, at EU også strammer og får en klimalov med mere ambitiøse mål. Hvis det sker, vil lækageproblemet blive mindre,” siger formanden for Klimarådet.
mio. ton CO2e skal der reduceres med for at nå klimamålet i 2030
De Radikale har tidligere i år lagt op til at gennemføre en grøn skattereform. Klimaminister Dan Jørgensen (S) har overfor Børsen slået fast, at afgifter er et af de værktøjer, regeringen overvejer. Men han har ikke meldt ud, hvor store afgifterne skal være, eller hvordan de skal indrettes.
Klimarådet kalder afgiften et “omdrejningspunkt” for at nå målet på de 70 pct. Samtidig advarer rådet om, at Danmark formentlig ikke vil kunne nå klimamålet i 2030 med en mindre markant CO2-afgift på under 1000 kr. pr. ton.
“Vi mener ikke, at man kan komme hele vejen i mål, hvis man lægger den på 1000 kr. For nogle af de omstillingselementer, som vi kan se, at vi får brug for sidst i perioden, koster mere end 1000 kr,” siger Peter Møllgaard.
