Meyers nåede klimamål inden deadline – men virksomhedens eget aftryk udfordrer

En ting er at lave en strategi, som skal udmønte sig mange år ude i fremtiden. 

En anden er at få den strategi til rent faktisk at udmønte sig.

Med et kalenderår, som skriver 2025, må flere virksomheder nu også erkende, at den øvelse kan være svær. 

Det er nemlig ikke usædvanligt, at 2025 optræder som deadline på konkrete målsætninger for virksomheders CO2-reduktioner, da året anses for at være et status-år frem mod store 2030-mål i diverse bæredygtighedsstrategier. 

Det gør det blandt andet for madkoncernen Meyers, der for knap fem år siden lagde en plan for virksomhedens indsatser og reduktion af CO2-aftryk. 

Planen blev udformet som en konkret strategi, der blandt andet indebar ambitioner om mere økologi og biodiversitet samt konkrete reduktionsmål med deadline i 2025.

Det ene af de mål har vi hørt om før. 

For allerede inden kalenderen viste 2025, kunne Meyers sætte hak ved målsætningen om at reducere udledningerne i virksomhedens scope 3, nærmere bestemt aftrykket på råvarer, med 30 pct. 

Det fortalte adm. direktør Jesper Wacherhausen til Børsen i juni 2024, hvor han forklarede, at aftrykket på Meyers råvarer var blevet reduceret med lige nøjagtig 31 pct. siden basisåret 2019. 

Det andet mål har der til gengæld ikke været mange meldinger om. 

Det vedrører udledningerne i forbindelse med driften af Meyers restauranter, køkkener, bagerier og andre faciliteter, også kaldet scope 1 og 2, og som skal være CO2-neutrale i 2025. 

Men før det mål også kan vinges af, er der et stykke vej endnu – nærmere bestemt 89 pct. – da Meyers indtil videre har reduceret 11 pct. af udledningerne fra virksomhedens egne faciliteter. 

Krav om klimakreditter 

Hvordan det hænger sammen, at Meyers ikke har hentet flere reduktioner i scope 1 og 2 endnu, har adm. direktør Jesper Wacherhausen et blandet svar til: 

For det første peger han på, at udledningerne fra koncernens egen drift i det store billede fylder 5-10 pct. af det samlede aftryk, mens råvarerne, som kommer fra leverandører og altså ligger i scope 3, fylder godt 90 pct.

Derfor har Meyers i første omgang fokuseret på udledningerne her, da de fylder langt størstedelen.

Derudover har det hele tiden været planen, at den del af udledningerne, som virksomheden ikke kunne få bugt med selv, skulle nås gennem klimakreditter, fortæller Jesper Wacherhausen. 

Klimakreditter er en måde, hvorpå virksomheder kan kompensere for deres eget CO2-aftryk ved at give penge til projekter, der enten reducerer eller indfanger emissioner, som dog ikke er forbundet med virksomhedens egne. 

Metoden er udskældt af nogle. Børsen har blandt andet skrevet om, hvordan manglende regler og rammer for kreditterne har skabt et såkaldt “cowboymarked”, hvor kvaliteten har været tvivlsom, og anklager om greenwashing sad løst. 

I mellemtiden er Meyers også blevet certificeret af det anerkendte klimainitiativ Science Based Targets Initiative, SBTI. Og her er kravet, at selskaber højst må bruge klimakreditter til at nå 10 pct. af virksomhedens reduktionsmål. 

“De første 11 pct. har vi nået ved, at al vores strøm kører på vedvarende energi, og at størstedelen af vores biler er kommet over på el. Nu skal vi til at finde ud af, hvad vi mere kan skrue på for at nå reduktionsmålet og tilpasse det, så det flugter fuldstændigt med SBTI’s standarder,” fortæller Jesper Wacherhausen.

Og ved I, hvad I så ville kunne skrue på for at nå de sidste 89 pct.? 

“Det er en proces, vi er i lige nu, hvor vi arbejder på at finde ud af, hvordan vi kan gøre det. Men vi arbejder blandt andet på energieffektivisering i vores køkkener ved hjælp af ændrede arbejdsgange og udstyr,” siger direktøren og uddyber: 

“Og så er det vigtigt for os at understrege, at vi – ligesom resten af branchen – hele tiden bliver klogere og derfor konstant kigger på, hvordan vi kan kvalificere vores mål og målemetoder. Derfor tilslutter vi os SBTI, selvom det kræver mere af os.” 

Større opgave end forventet 

Meyers er ikke ene om at opleve, at mål sat for flere år siden, viser sig sværere at indfri end ventet. Over for Børsen har flere eksperter tidligere peget på, at flere virksomheder kommer til at justere strategier og klimamål, i takt med at deadlines er under opsejling. 

Det har allerede været tilfældet for selskaber som Unilever, Shell og Coca-Cola, der alle havde meldt ud, at de måtte droppe deres langsigtede klimamål. Ligeledes fortalte Vestas til Børsen for godt en måned siden, at også de måtte justere egne klimamål, da omfanget af virksomhedens aktiviteter havde ændret sig meget, siden de satte målet. 

For Meyers er det heller ikke første gang, man er blevet klogere, fortæller Jesper Wacherhausen.

“Da vi først udformede den her strategi, var der ingen af os, der vidste, hvad det reelt indebar at måle og afrapportere CO2-reduktioner,” siger han.

“Altså, da vi sad i det mødelokale for fem år siden og blev enige om, at vi ville det her, tror jeg ikke, der var nogen af os, der forstod, hvor stor en opgave det faktisk var,” siger Jesper Wacherhausen og knytter i den forbindelse en særlig kommentar til arbejdet med scope 3- reduktionerne, hvor virksomheden har brugt “virkelig lang tid” på at få lavet et setup, hvor køkkencheferne kan se CO2-aftrykket på tværs af alle råvaretyper, når de køber ind. 

Ud over at få hele dataarbejdet på plads har det også vist sig at være noget af en opgave at få medarbejderne ombord på omstillingen. 

For at nå reduktionsmålet på scope 3-udledningerne har Meyers været nødt til at ændre noget så grundlæggende som den måde, de laver mad på – og den mad, de serverer. Det har betydet mindre kød, flere grøntsager og bælgfrugter – en ændring, som samtidig ikke må ske på bekostning af kerneværdien “velsmag” eller gæsternes oplevelse. 

Som eksempel nævner Wacherhausen, at fra at servere måltider med kødet i centrum er grøntsagerne nu hovedfokus og kødet et mere nedtonet element, som gæsten kan tilvælge. 

“Vi er enormt afhængige af, at vores kunder og gæster også kan se værdien i den rejse, vi er på. Vi mener dog også, at vi selv har en opgave i at hjælpe dem med at flytte sig og gå forrest i den her dagsorden om at spise og lave mad med et lavt klimaaftryk,” siger han og tilføjer, at det også har krævet en omstilling af deres i alt 400 medarbejdere i køkkenerne, som skulle klædes på til netop arbejde. 

Derfor er Jesper Wacherhausen også meget tilfreds over de reduktioner, som Meyers allerede har nået, lyder det. 

Usikre horisonter 

Det er ikke kun 2025, som Meyers har målsætninger for. 

I bæredygtighedsstrategien fremgår det, at aftrykket på råvarer skal reduceres med hele 50 pct. i 2030. Og selvom koncernen er godt på vej, hvor 31 pct. allerede er blevet kappet af, er det ikke en opgave, Jesper Wacherhausen forudser, bliver let. 

“Når man reducerer CO2, høster man meget i starten, og jo længere man kommer i arbejdet, desto mindre får man ud af hver eneste nye indsats, man lægger på bordet,” siger han og tilføjer, at selvom virksomheden er stolt over at have nået en reduktion på 31 pct. i scope 3, bliver næste del af arbejdet ikke uden udfordringer. 

“Der er ikke nogen tvivl om, at det at nå 50 pct. bliver en stor opgave for os – og at de sidste procenter formentlig bliver lige så svære, hvis ikke sværere at hente end de første,” siger han. 

Direktøren indskyder, at verden har budt på usikre horisonter, som kan være svære at forudse, når man laver en strategi, der skal udmønte sig flere år ude i fremtiden. 

Helt konkret peger Wacherhausen på priserne for de varer, koncernen køber ind. 

Siden januar 2022 er de steget med godt 22 pct., og med en ny præsident i USA, der allerede har varslet told og tariffer, frygter Meyers-direktøren, at det atter kan få priserne til at tage et nyk op – særligt hvad angår de økologiske varer. 

Med en forretning, der ikke kun går ud på at servere økologiske råvarer med lavt klimaaftryk, men også er afhængig af, at nogle vil betale for det, er det noget, Jesper Wacherhausen forudser, kan komme til at få betydning for Meyers 2030-mål. 

“Vores reduktionsmål og ambition om at kunne flytte vores gæster og få dem med på den her rejse skal selvfølgelig holdes op imod, at hvis der er udfordringer med priser på råvarer eller andet, skal vi kunne balancere, at vi kan sælge et produkt til den pris, som markedet efterspørger,” siger han og tilføjer: 

“Det tror jeg, kommer til at blive en endnu større udfordring for os over de kommende år. Og den uro, der kan være på råvarerne, den kommer formentlig til at påvirke måden, vi når nogle af de kpi’er, som vi bruger til at måle på vores bæredygtighedsstrategi.”