Regeringen, EU, eksperter og interesseorganisationer har været klare i spyttet siden Ruslands invasion af Ukraine: Virksomheder og private skal gøre sig fri af gas, olie og andre fossile brændsler på rekordfart.
Tidligere var frigørelsen et spørgsmål om fornuft i klimakrisen. Nu er forsyningssikkerhed og sikkerhedspolitik også et afgørende element, og det betyder fokus på kabler, ladestandere, elpærer og varmepumper. Manglen på arbejdskraft var tydelig i faggrupperne, der løser de opgaver, længe inden krigen brød ud.
“Vi mangler arme, ben, mandskab. Det bliver nok vores største udviklingsudfordring
Lars Mejlby,
adm. direktør,
SIF Gruppen
Hos elektrikervirksomheden SIF Gruppen i Søborg arbejder 18 ansatte ikke med andet end ladestandere til elbiler. For otte måneder siden var de kun fire på holdet. Nu kommer et ekstra hårdt pres med behov for udskiftning af bl.a. gasfyr og industriprocesser oveni.
“Vi mangler arme, ben, mandskab. Det bliver nok vores største udviklingsudfordring. Jeg tror nemt, vi kunne bruge mellem 20 og 25 mand mere,” fortæller Lars Mejlby, SIF Gruppens adm. direktør, der har 430 ansatte og herunder omkring 100 lærlinge.
Udfordringen bliver bekræftet af Benny Yssing, næstformand i Dansk El-forbund, der repræsenterer over 28.000 elektrikere og teknikere.
“Det er næsten umuligt at skaffe nok elektrikere til den grønne omstilling, og nu vil politikerne have det til at gå sindssygt meget hurtigere,” siger han.
Hvis opgaven var næsten umulig før krigen, er det vanskeligt at definere sværhedsgraden nu.
Og der er ikke umiddelbart noget “quickfix”, vurderer Poul Alberg Østergaard, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet. Han har selv siddet i et uddannelsesudvalg, der skulle skaffe flere unge ind på faguddannelserne.
“Det har været meget svært at få folk til at læse de uddannelser i forvejen. Blandt vores faglærte håndværkere har vi helt klart en flaskehals,” fortæller han.
medarbejdere hos SIF Gruppen arbejder udelukkende med at sætte ladestandere op
Derfor kommer Benny Yssing fra El-forbundet med en direkte opfordring til Christiansborg.
“Vi har ikke set politisk handling endnu. Det her kræver, at man har viljen til at investere i uddannelser og nye løsninger. Der skal både flere faglærte og ufaglærte ind i elbranchen."
Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) lytter. Men åbner ikke umiddelbart op for at øge investeringerne i erhvervsuddannelser.
Hun tilføjer, at det største problem længe har være frafaldet på erhvervsuddannelserne frem for mængden af ansøgere. Ved elektrikeruddannelsen dropper 30 pct. f.eks. ud inden deres specialiserende forløb, viser tal fra Undervisningsministeriet 2020.
De unge ved simpelthen ikke, hvad de skal gøre, fordi det har været vanskeligt at få en læreplads, fortæller undervisningsministeren.
“Men vi har indgået en trepartsaftale, der gør, at vi har de højeste lærlingetal på erhvervsuddannelserne nogensinde, bl.a. fordi lærlingeforløbet kommer tidligere,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil. Men selv hvis flere unge gennemfører uddannelserne, er opgaven ikke løst.
“Man kan ikke skabe en elektriker på 14 dage. Vi kan simpelthen ikke uddanne med den hast, krigen forudsætter. Det kalder på, at vi kigger på alle de muligheder, der kan findes for at øge arbejdskraften på området.”
“Vi har ikke set politisk handling endnu. Det her kræver, at man har viljen til at investere i uddannelser og nye løsninger
Benny Yssing, næstformand, Dansk El-forbund
Så vi står med et problem, der ikke kan løses på den korte bane?
“Ja, det gør vi jo desværre. Den hurtigste hjælp er at få fat i de voksne, hvor det ikke tager fire år at blive elektriker – altså gennem efteruddannelse. Så jeg opfordrer til, at man kigger på sine muligheder for at komme ind i den branche gennem efteruddannelse,” siger undervisningsministeren og tilføjer, at der i foråret er trepartsforhandlinger om at få flere voksne i efteruddannelse.
