Krigen mellem Ukraine og Rusland sender trykbølger gennem danske ingeniør- og teknikervirksomheder. Danmarks regering har meldt ud, at vi som land skal gøre os fri af russisk gasimport – det betyder større produktion af vedvarende energi, og der er skarpt fokus på at speede udbygningen op.
Mens Danmark, allerede inden krigen brød ud, styrede mod en markant mangel på grøn strøm, overser politikerne fortsat et vigtigt greb, lyder det nu fra virksomheder og eksperter. Energieffektiviseringer, særligt i bygninger, er nemlig en lige så vigtig forudsætning for omstillingen.
“Der er udbrudt krig i Europa, og det er en situation, som hele tiden udvikler sig. Derfor holder vi mulighederne åbne
Dan Jørgensen, klimaminister (S)
Hos den globale ingeniørkoncern Rambøll kigger John Ammentorp, direktør for den danske afdelings energimarked, ind i et hastigt voksende dansk elbehov. Virksomheden arbejder med alt fra at udbygge den vedvarende energi til at konvertere gas til varmepumper, og nu får krigen højst sandsynligt ordrebøgerne til at vokse.
“Det kræver bare, at vi sætter endnu mere skub på. Vi skal have skabt de rigtige rammer, og det kalder på et meget hastigt planlægningsarbejde,” siger han og tilføjer, at man skal bruge pengene der, hvor man får mest ud af dem.
“Mere vedvarende energi er nødvendigt, men vi skal også investere kraftigt i energieffektiviseringer.”
Poul Alberg Østergaard, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, er enig.
“Energieffektiviseringer er fuldstændig underprioriteret. Det skal være første skridt i omlægningen, men vi har igen et problem med arbejdskraften, der rent faktisk skal stå for effektiviseringen,” siger han.
Brancheforeningen Tekniq Arbejdsgiverne, der repræsenterer over 55.000 medarbejdere, har sammen med Dansk El-Forbund netop fået udarbejdet en rapport fra konsulent-, data- og analysehuset Valcon, der skildrer problemstillingen.
Den viser bl.a., at faggruppernes arbejde relaterer sig til 81 pct. af de opgaver, der skal sikre, at Danmark når sin 2030-målsætning om 70 pct. lavere CO2-udledning. Og når der kun er begrænset arbejdskraft til rådighed, bør den fra start udnyttes til at gøre danske bygninger og virksomheder så energieffektive som muligt.
Men ifølge brancheforeningerne har både virksomheder og politikere størst interesse i at bygge nyt.
“Det er bare mere sexet at sætte en kobberplade på en nybygget vindmølle, der sikrer mere grøn strøm, end at lave besparelser og sænke forbruget. Hvorfor bliver man ikke målt på det i stedet?” spørger Lars Mejlby, der er adm. direktør i en af landets største elektrikervirksomheder, SIF Gruppen. Endnu en af de virksomheder, der kan mærke efterspørgselspresset på baggrund af krigen.
pct. af opgaver i den grønne omstilling, kræver en elektriker vurderer ny rapport fra Valcon
Politikerne bør derfor stille “langt højere krav” til bygningers bæredygtighed i offentlige udbud og i bygningsreglementet, hvis man lytter til elektrikerne, teknikerne og ingeniørerne. Samtidig skal der indføres lovpligtig, regelmæssig energiservice af større bygninger.
Ifølge undersøgelsen kan Danmark halvere energiforbruget i bygninger, som lige nu står for 40 pct. af det samlede energiforbrug, hvis bygningerne bliver fuldt digitaliserede, automatiske og lærende.
“Vi slår hårdt på, at den grønneste strøm er den, vi ikke bruger,” siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i Tekniq Arbejdsgiverne.
Også Klimarådet, regeringens kontrolapparat for klimapolitikken, har tidligere sat fokus på vigtigheden af energibesparelser. Krigen gør kun opgaven mere presserende, og der skal højere tempo på indsatsen, lyder det nu.
“Vi anbefaler bl.a., at staten stiller krav om energirenovering af en vis procent af de kommunale og regionale bygninger hvert år,” skriver Peter Møllgaard, Klimarådets formand, i et svar til Børsen.
Klimaminister Dan Jørgensen (S) vil ikke kommentere de konkrete forslag, men konflikten i Ukraine og de stigende energipriser understreger vigtigheden af, at man ser på det danske energiforbrug på tværs af sektorer, fastslår han. Energibehovet vil derfor være en særlig vigtig del af det kommende energi- og forsyningsudspil, som forventes at blive præsenteret i 2022.
”Der er udbrudt krig i Europa, og det er en situation, som hele tiden udvikler sig. Derfor holder vi mulighederne åbne og tager gerne imod forslag. Det giver i den sammenhæng særlig god mening at se på forslag, som reducerer vores energiforbrug,” skriver ministeren i et svar til Børsen.
