I Vrå vil man fikse landbrugets udfordring, men én ting spænder ben

Opdateret med kommentar fra fødevareminister Jacob Jensen (V) mandag d. 29. januar

Inden længe går produktionen i gang på Danmarks største pyrolyseanlæg, der skal omdanne rester fra landbruget som halm, gylle og kolort til brændstof og ikke mindst til såkaldt biokul. Det ligner forvoksede tørpiller til kæledyr, men er udråbt som en særdeles hjælpsom teknologi mod landbrugets klimaproblemer.

“Det vigtige er, at man ikke overser de muligheder, der ligger i CO2-lagring med biokul i dansk landbrugsjord,” konstaterer Peder Riis Nickelsen, direktør for Skyclean, der blandt andet har fået støtte på 124 mio. kr. fra pyrolysepuljen sat i verden til at fremme teknologier, som kan sænke udledningen af drivhusgasser fra landbruget.

De små, mørke biokul kan nemlig kort fortalt lagre den CO2, som normalt bliver sendt op i atmosfæren igen, når planterester ligger på landmændenes marker eller bliver brugt i et biogasanlæg.

“

Jo længere tid vi venter med at rydde forhindringer af vejen, jo mere stejl bliver kurven for at få bygget de her anlæg

Peder Riis Nickelsen, direktør, Skyclean

“Der har været en bekymring for, om teknologien vil virke og kunne etableres. Vi mener, at vi har en meget attraktiv løsning for det danske samfund og et værktøj, som er tænkt ind i den grønne omstilling af et højproduktivt landbrug,” siger Peder Riis Nickelsen.

Det største spørgsmål lige nu handler om de politiske rammebetingelser for teknologien. Det slog en rapport fra CIP Fonden for nylig fast. Derfor drejer det sig om at “få fjernet de snubletråde, der kan sænke farten på området,” siger Peder Riis Nickelsen.

I dag er biokul ikke reguleret direkte, forklarer Charlotte Boline Jepsen, adm. direktør for CIP Fonden:

“Det afspejler sig i det paradoks, at du gerne må sprede biokul baseret på spildevandsslam på markerne, fordi det er håndteret inden for miljøområdet. Mens der ikke er hjemmel til at sprede biokul baseret på landbrugets restprodukter på markerne.”

Det kan i dag lade sig gøre med en midlertidig tilladelse, hvilket skaber usikkerhed i forhold til en investering fra en potentiel investor, påpeger hun:

“Hvis det skal være attraktivt for investorerne at gå ind i det her, så skal de have sikkerhed for deres langsigtede cashflow, og derfor er det vigtigt, at der er klarhed og sikkerhed for de fremtidige rammevilkår.”

Tobias Pape Thomsen, lektor ved RUC, forsker i bæredygtig omstilling og leder et millionstøttet projekt om udrulning af biomasseteknologi i stor skala.

Han har siddet med i advisory boardet bag CIP-rapporten, hvor RUC også har bidraget med analyser. Overordnet har han meget store forventninger til pyrolyseteknologien og biokul.

“Lige nu er der rigtig meget fokus på produktion og anvendelse af biokul som en kompensationsteknologi for udledninger i landbruget, som er rigtig svære at slippe af med,” siger Tobias Pape Thomsen.

Ifølge ham er der et stort behov for at etablere de teknologier, der kan sikre negative nettoudledninger om 20 år, allerede nu. En effekt, som pyrolyse og biokul kan have ved at indfange og lagre drivhusgasser.

“I takt med at vi udfaser fossil kulstof, skal vi til at udnytte biomasseressourcen på et helt andet kompleksitetsniveau end i dag, og der er pyrolyse en spændende platform. Med pyrolyse kan man blandt andet udnytte restmateriale, som ellers ikke har økonomisk anvendelse, så den fylder et hul i det teknologiske landkort.”

Siden marts 2022 har Skyclean haft et mindre pyrolyseanlæg i drift i Skive, hvor teknologien ifølge direktøren har bevist sit værd og kan være en væsentlig opbakning til den danske målsætning fra landbrugsaftalen i 2021 om at bruge pyrolyse til at reducere 2 mio. ton CO2 fra 2030.

Med blot seks år til deadline er målsætningen dog ved at løbe fra politikerne, mener Charlotte Boline Jepsen fra CIP Fonden.

“Men det her er et så højpotent og samfundsøkonomisk effektivt klimavirkemiddel, at politikerne ikke må slække på ambitionerne.”

Mona Juul, klimaordfører for Konservative, tripper for at få en kommende pyrolysestrategi på banen, så “vi rent faktisk kan lave den lovhjemmel, der skal til, så vi kan bruge biokul fra landbrugsrester, som man ikke må i dag af en eller anden mærkelig årsag,” siger hun.

Hvorfor er der ikke fundet en løsning endnu?

“Det er mig også fuldstændig ubegribeligt, i særdeleshed når vi har en politisk aftale om, at det skal ske. Det er irriterende, at vi som opposition altid skal gå efter det manglende tempo, men det er for dælen også der, omstillingen går i står hele tiden.”

“

Lige nu er der
rigtig meget fokus
på produktionog anvendelseaf biokul som en kompensationsteknologi
for udledninger
i landbruget

Tobias Pape Thomsen,
lektor, RUC

Der kan dog gå noget tid, før lovgivningen om at bruge biokul er på plads, da der mangler svar på flere ting, har Ida Auken, fødevareordfører for Socialdemokratiet,sagt til mediet Finans. Regeringen afventer lige nu resultaterne fra en række forsøg på Aarhus Universitet.

Men der er ikke tid til at vente meget længere, mener Mona Juul.

“Jeg er fuldstændig med på, at vi skal være sikre på, hvad vi gør. Men vi er også nødt til at se på, at andre lande er i fuld gang. Det har været en kendt teknologi i årevis.”

Fødevareminister Jacob Jensen (V) forventer at præsentere en strategi, der skal sikre fremdriften af biokul “snart” og kalder i en skriftlig kommentar pyrolyse for et af “de vigtigste redskaber” for at indfri klimaambitionerne for landbruget.

“Det skal bestemt ikke være regler og bureaukrati, der spænder ben for brug af teknologien, når den er klar,” siger han og peger på, at der er afstat 80 mio. kr. til bl.a. at forske i eventuelle effekter for miljøet ved at anvende biokul på landbrugsjord.

Skyclean har ifølge direktør Peder Riis Nickelsen verificeret, at biokullet ikke har miljøskadelige stoffer, men sikkert kan bruges på landbrugsjorden. Det gælder både i forhold til at holde på kulstoffet i flere hundrede år og sikre, at næringsstoffer vender tilbage til jorden. Og selskabet har solgt de første certifikater til et schweizisk selskab inden for luftfart, som ønsker at bruge biokul til at kompensere for CO2-udledning.

“Det er en spændende case, at man kan bruge råvarer fra dansk landbrug og få friske penge ind fra udlandet. Flere virksomheder ønsker at lave en kulstoflagring, der kan kompensere for deres udledning,” siger han.

CIP Fondens regnestykke viser en sammenhængende forretningscase, hvis der enten sker en betaling for CO2-lagring via klimakreditter eller støtte fra staten i en periode, ligesom andre former for CO2-fangst og lagring i dag kan søge midler.

Skyclean solgte de første certifikater for 160 euro pr. ton CO2e (måleenheden for klimagasserne) på det frivillige CO2-marked. Det er noget højere, end priserne ventes at blive, hvis markedet når ambitionen om 2 mio. ton om året i Danmark.

“Jo længere tid vi venter med at rydde forhindringer af vejen, jo mere stejl bliver kurven for at få bygget de her anlæg. Vi har banet vejen for det tekniske, og nu haster det med at skabe økonomisk og lovgivningsmæssigt fornuftige betingelser for at kunne bygge anlæggene.”