Fredag præsenterede Christiansborgden endelige aftale om en CO2-afgift, der fra 2025 betyder, at danske virksomheder skal have penge op af lommen, hver gang de udleder 1 ton CO2.
Regeringens øverste vagthund for klimapolitikken hæfter sig dog ved, at der stadig er store usikkerheder omkring, hvorvidt afgiften bidrager tilstrækkeligt, til at Danmark når i mål med sine klimamålsætninger for 2025 og 2030.
Til gengæld er det positivt, at aftalen lægger sig nært op ad det udspil,regeringen kom med i april, mener Peter Møllgaard, Klimarådets formand.
“Jeg er af samme årsag en glad mand i dag og vil gerne kippe lidt med flaget for, at vi endelig er kommet en bred, høj og ensartet afgift nærmere. Jeg tror ikke, jeg fornærmer nogen med at sige, vi var nogle af de første, der anbefalede det som et essentielt greb i klimaarbejdet.”
Du siger, at vi er en høj ensartet afgift nærmere – så du lægger op til, at den annoncerede afgift stadig ikke er tilstrækkelig?
“Vi kunne jo godt tænke os en hurtigere indfasning end fra 2025. Vi har brug for betydelige reduktioner for at nå 2025-målet, og vi ved endnu ikke, om de forventede reduktioner bliver realiseret,” siger Peter Møllgaard og fortsætter:
“Aftalen lægger op til genbesøg i 2026 og 2028, og der vil jeg gøre opmærksom på, at der i 2028 er meget kort tid til at reagere inden 2030. Derfor bør man gøre den endelige status betragteligt tidligere.”
“Jeg vil stadig sige, at man går ret langt for at beholde de mest CO2-tunge virksomheder
Peter Møllgaard, formand, Klimarådet
Ifølge Klimarådets formand Peter Møllgaard er der stor usikkerhed forbundet med den aftalte CO2-afgift. Hvis Danmark skal nå sit klimamål for 2025, mangler der nemlig betydelige reduktioner af klimabelastningen.
“Aftalen forventes at reducere med 1,3 mio. ton CO2 i 2025 og efterlader 1 mio. ton for at nå den nedre grænse på vores 2025-mål. Der mangler 4 mio. ton, for at vi når topambitionen. Afhængigt af hvor man vil placere sig, synes jeg, der er tegn på, at der er usikkerheder, som gør, at hvis man bare lægger sig, så man kan komme over barren med en millimeter, er det problematisk. Vi har set før, at barren rykker højere op, når vi snakker om nødvendige CO2-reduktioner,” siger han.
Du siger selv, at vi endelig er kommet en afgift nærmere, og hele forløbet tyder jo på, at det kræver lang tid at afgiftsbelægge erhvervslivet på den her måde – er det realistisk, at regeringen følger de her anbefalinger med hurtigere indfasning og at strukturere om i modellen?
“Vi får jo formentlig et udspil fra Michael Svarer og ekspertgruppen for CO2-afgiften om landbrug og transport i slutningen af året. Hvis man nu ikke kan finde de nødvendige reduktioner i de sektorer, kræver det, at andre industrier lægger mere til. Derfor kan det give anledning til, at regeringen hæver afgiften andre steder.”
kr. pr. ton CO2 skal Aalborg Portland betale i CO2-afgift
Regeringen har valgt at give en rabat til virksomheder, der arbejder med såkaldt mineralogiske processer, så de kun skal betale 125 kr. pr. ton CO2 i 2030. Det er 25 kr. mere end i regeringens udspil fra april, men stadig væsentligt lavere end de 750 kr., der gælder for de fleste virksomheder, og de 375 kr. der gælder for selskaber, som er omfattet af EU’s kvotesystem.
Enhedslisten hoppede fra aftalen i sidste time på grund af rabatten til Aalborg Portland og de mineralogiske processer, du også selv har kritiseret – hvad mener du om det endelige niveau her?
“Jeg vil stadig sige, at man går ret langt for at beholde de mest CO2-tunge virksomheder. Det kan godt være, at Portland og andre formår at omstille produktionen, men hvis der ikke stilles konkrete krav, så kan det gøre, at de ikke omstiller sig i tide, når de får den her rabat.”
Virksomheder som Aalborg Portland har hævet deres klimaambitioner på det sidste – er det ikke tegn på, at udsigten til afgiften virker?
“Altså, det kan godt være, at afgiften løser de udfordringer. Men der skal vi se konkrete reduktioner, før vi tror på det. Der er masser af hensigtserklæringer, men før vi ser, at virksomhederne i realiteten har sænket klimabelastningen, kan vi ikke vide os sikre.”
Regeringen lægger også stor vægt på, at nye teknologier som CO2-fangsts og power-to-x, der producerer grønne brændstoffer, skal bære en stor del af klimaindsatsen.
Til det formål er der brug for milliardstore støttebeløb, der bl.a. skal finansieres med provenuet fra CO2-afgiften. Og fredag annoncerede regeringen en særskilt grøn fond,der skal finansiere grøn omstilling og klimateknologi gennem fremrykning af pensionsskatter.
Du har tidligere været kritisk over for regeringens optimisme ift. ny klimateknologi – hvor realistisk synes du, regeringens tillid til de nye teknologier er nu?
“Det er klart, at der ligger i aftalen, at man specielt støtter CO2-fangst, og det er teknologier, hvor man kender mange af delelementerne, men de er ikke sat sammen i den skala, vi har brug for. Men den nye fond kan betyde, at teknologierne bliver accelereret. Men viser det sig, at det ikke er tilfældet, så har vi et problem.”
Har regeringen efter din overbevisning en nødplan i det tilfælde?
“Det kan jeg ikke se i hvert fald, og vi er tæt på 2030. Derfor siger vi, at de her ting godt må komme i gang tidligere i forhold til støtte og hurtigere indfasning af afgiften. Så vi f.eks. kan få CO2-fangst implementeret hurtigere. Det følger vi meget nøje de kommende år. Men hvis man kan sige det på dansk, er juryen stadig ude, og vi ved ikke, om de teknologier lykkes i tilstrækkelig grad,” siger Peter Møllgaard.
