Der er anerkendelse til regeringens nye milliardfond til klimastøtte, der frem mod 2040 skal øremærke 53,5 mia. kr. til grøn omstilling. Seniorøkonom i den grønne tænketank Concito Torsten Hasforth vurderer, at fonden rammer inden for skiven. Det gælder både finansiering, klimaeffekt og den sociale profil.
“Det er rigtig godt, at man fra regeringens side erkender, at vi har nogle udgifter, der skal finansieres med en del af råderummet, og at man så reserverer de her beløb langt ud i fremtiden. Samtidig kommer man med et tiltag, der sikrer, at råderummet øges tilsvarende,” siger seniorøkonomen.
Fonden skal finansieres ved, at regeringen nu giver danskere mulighed for at betale et højere beløb ind til deres aldersopsparing. Modsat den traditionelle pensionsopsparing bliver de penge beskattet med det samme – på den måde fremrykker staten skatteindtægter og får flere penge på det økonomiske råderum.
Penge, der alene bliver reserveret til at støtte klimaforbedringer, hvilket er essentielt ifølge Torsten Hasforth.
“Tidligere er historiske aftaler endt som del af Finansministeriets store spand. F.eks. med afskaffelsen af PSO-afgiften, hvor man forventede, at staten ville have store udgifter til at støtte vedvarende energi, når afgiften blev sløjfet,” siger han og tilføjer:
“Det viste sig, at man slet ikke havde brug for så store summer, som man satte af på råderummet. Det overskud burde jo have været brugt på andre elementer i den grønne omstilling, men forsvandt bare ind i det overordnede råderum.”
“Hvis jeg var studerende og kunne skrabe 8000 kr. sammen, så er det her en af de allerbedste måder at forvalte pengene på
Torsten Hasforth, seniorøkonom, Concito
De øgede indbetalinger til aldersopsparing er jo en mulighed, man giver folk. Er der noget væsentligt element af usikkerhed for, om folk rent faktisk også betaler så meget ind, som staten forventer?
“Der er god grund til at tro, at det vil folk gerne. Folk har stor villighed til at betale ind i øjeblikket, og det er ikke penge, de mister. I virkeligheden er det forbrug, der bliver skubbet ud i fremtiden, som folk så ikke kan bruge nu.”
Altså også godt for den stigende inflation?
“Ja, det er fornuftigt, at man lader folk spare op i stedet, og den sociale profil er også positiv. Ordningen henvender sig mest til de folk, der ikke betaler topskat i dag, fordi man bliver beskattet af indbetalingen til aldersopsparingen med det samme. Det er typisk det segment, der er lidt sværere at tilskynde til at spare helt så meget op,” svarer Torsten Hasforth og tilføjer:
“Hvis jeg var studerende og kunne skrabe 8000 kr. sammen, så er det her en af de allerbedste måder at forvalte pengene på. Jo yngre du er, jo bedre er ordningen.”
Tænketanken Cepos kritiserer, at ordningen finansieres med at fremrykke skatter, hvad mener du om det argument?
“De har ret i, at vi får folk til at spare op til en pension og beskatter indtægten nu i stedet for senere, og den indtægt har vi så ikke i fremtiden. Men det behøver ikke være et stort tab for staten. Hvis de ekstra penge, der ryger ind på aldersopsparingen, i stedet var gået til almindeligt forbrug i stedet for klassisk pensionsopsparing, så havde billedet været det samme. Til gengæld får man her øremærket midler til den grønne omstilling.”
Cepos kritiserer også, at man vil finansiere den grønne omstilling med tilskud frem for afgifter, hvilket er dyrere for samfundet, ifølge dem?
“Jeg er enig i, at man skal have afgifter som det styrende element, men vi kommer ikke uden om, at staten kommer til at betale nogle ting. Vi har en stor CO2-gæld som samfund, vi kun kan betale ved at suge CO2 ud af luften, og det kan vi ikke beskatte os ud af,” siger Torsten Hasforth med henvisning til CO2-fangst, der er en af de teknologier, den nye grønne fond skal støtte ifølge staten.
“Det her arbejde giver flere midler til den grønne omstilling, og det er vores fokus i Concito. Vi vil nok stå i en situation, hvor vi skal finde flere midler i fremtiden, så opgaven er ikke løst, men vi er et godt skridt videre.”
