Ester Baiget medgiver én ting.
Samtalen om grønne løsninger har ændret sig de sidste år. Men det betyder ikke, at alt er gået i stå, understreger topchefen for danske Novonesis.
“Selve ordet bæredygtighed bliver nævnt sjældnere, der er færre referencer på investorkaldene og i årsrapporterne. Der er en ændring i narrativet, men vi fornemmer ikke en ændring for momentum,” siger Ester Baiget.
Det er med den indstilling, at hun i denne uge er rejst til den schweiziske by Davos.
Her skal hun sammen med den globale elite, herunder 850 erhvervsledere såsom Nvidias Jensen Huang, deltage i World Economic Forums årlige møde, hvor den amerikanske præsident, Donald Trump, efter sigende også dukker op for første gang i seks år.
Trump-administrationen har i den grad lagt pres på klima og grøn omstilling.
Man har trukket landet ud af det internationale arbejde med klimaforandringer, presset danske energiudviklere som Ørsted og CIP på milliardprojekter ud for den amerikanske kyst og lagt låg på arbejdet med diversitet og inklusion.
Ifølge Financial Times var det et krav for præsidentens deltagelse i alpebyen, at emner som styrkelse af kvinder og diversitet, den grønne omstilling og klimaforandringer blev tonet ned eller helt undgået. Den form for indflydelse afviser World Economic Forum dog over for mediet.
Ester Baiget står i spidsen for en virksomhed med en omsætning på 3,7 mia. dollar i de sidste ni måneder af 2025, og som arbejder direkte med grønne løsninger, når naturens egne ressourcer som alger, gærceller, bakterier og rester fra landbruget udnyttes til at producere alt fra mere sunde fødevarer til biobrændsler.
Hendes hovedpointe i Davos vil da også være at komme med en anden fortælling om den bæredygtige agenda, forklarer hun.
“Det er at give håb. Det kommer med job, det kommer med velstand, det kommer med ro i sindet. Biosolutions driver dem alle: job, sundhed, alternativer til det fossile, en sundere planet.”
Se på tallene
Det sidste år har den offentlige debat været domineret af fortællinger om de udfordringer, der har ramt den grønne omstilling: Hvordan projekter med grønne brændsler er løbet ind i problemer, hvordan EU udskyder et planlagt forbud mod benzinbiler og skærer stort i krav til rapportering om bæredygtighed.
Og hvordan topchefer taler mindre højt om ambitionerne for klima eller ændrer målene markant, som Coloplast gjorde i forbindelse med halvårsregnskabet sidste år, og som mediet Sustainreport beskrev.
Men vi kigger de forkerte steder, mener Ester Baiget.
“Hvis du kigger efter tallene, så finder du dem,” siger hun.
“Du finder ud af, at den grønne økonomi allerede er på 5000 mia. dollar. Du finder, at investeringer i grøn teknologi og grøn energi er dobbelt så store som i fortidens teknologier. Du finder, at selskaber, der enten investerer eller har et link til grønne løsninger, vokser hurtigere end dem baseret på den fossile økonomi eller fortidens løsninger,” siger hun og peger desuden på et godt momentum hos de myndigheder, der skal regulere markederne.
Vi oplever, at narrativet hurtigt har udviklet sig til job, velstand og at give svar på ikke kun samfundets behov i dag, men også behovene i fremtiden
Ester Baiget, adm. direktør, Novonesis
Og det er hendes primære budskab, når hun de kommende dage skal være blandt statsledere, erhvervsfolk og andre deltagere i Davos.
“Biosolutions er løsninger lavet af ressourcer eller biomasse fra en region. De skaber lokale job. De gør det ikke kun muligt at blive resilient og at afkoble import af fossile brændsler. Det driver også vækst i regionen,” siger Ester Baiget.
“Jeg vil gerne invitere alle til at lede efter de her datapunkter og søge efter fremtidens ord, som i den grad er håb, ansvarlig forvaltning af planeten og resiliens. Jeg mener, at vi som erhvervsledere har et ansvar for at fremsætte det narrativ, vise det momentum, og at det sker.”
Ester Baiget peger på, at borgere og forbrugere har høj tillid til, at erhvervsledere kommer med løsninger på klima og andre store samfundsemner.
Det ansvar bør også gribes, når eksempelvis lovgivning blokerer for at få løsninger hurtigt ud på markedet. Det har været tilfældet for Novonesis i Europa i mange år.
“Løsningerne er her, og de er klar, men reguleringen er den samme som for 30 år siden. Hvis vi ikke forklarer, at løsningerne, der kan lede til 8 pct. reduktion i CO2-udledningen globalt, er klar – at vi kan kommercialisere dem, hvis vi fjerner unødvendige barrierer – hvem skal så?” siger hun og fastslår:
“Det er lederskab. Det er ikke at klage og begræde noget.”
Derfor er hun heller ikke blandt de nervøse for kursen med EU’s omnibus, som indtil videre har fjernet kravene om rapportering om bæredygtighed for næsten alle omfattede virksomheder.
“Vi skal også være pragmatiske. Som i Europa, hvor vi skal fjerne unødvendige byrder og bureaukrati, som ikke bidrager. Der ser jeg også momentum.”
En katalysator for fremtiden
Det er på et dystert bagtæppe af global usikkerhed, at eliten stimler sammen til det 56. møde i World Economic Forum.
Mens krigen i Ukraine er på vej mod sit fjerde år, har flere europæiske lande oplevet en intensivering af truslen om hybridkrig fra Rusland, alt imens spørgsmålene om EU’s konkurrencekraft i fremtiden fortsat diskuteres.
Over weekenden eskalerede den amerikanske præsident, Donald Trump, endvidere situationen omkring kravet på Grønland ved igen at true med told på 10 pct. mod bl.a. Danmark og andre europæiske lande, der ikke bakker op om det amerikanske ønske om at købe øen.
Derfor er det måske heller ikke så mærkeligt, at andre dagsordener fylder på direktionsgangene disse tider.
Ester Baiget peger på endnu et datapunkt, der handler om spørgsmålet om erhvervslivets reaktion på presset på den grønne omstilling.
Hun er medformand for World Economic Forums Climate Alliance med mere end 130 topchefer repræsenteret med op mod 4000 mia. dollar svarende til ca. 26.000 mia. kr. i omsætning og mere end 12 mio. job.
“Kollektivt har alliancen reduceret deres CO2-udledning mere end 10 pct. På samme tid har vi øget omsætningen mere end 20 pct. og fortsat drevet job og velstand,” siger hun.
“De ser det som en god forretningscase at være en stærk katalysator for fremtiden, producere ansvarligt og kapitalisere på det momentum, der er. Det er ikke det ene frem for det andet. God forretning er godt for planeten.”
Du siger, at narrativet har ændret sig. Hvordan oplever du det?
“Ord som SDG (FN’s verdensmål, red.) bliver mindre brugt i investorkald. Det samme gælder bæredygtighed. Der er også ændringer i, hvordan vi taler om diversitet. Men vi har ikke ændret os.”
“Hvis du tænker på inklusion, så er det en nøgle til at kunne tiltrække de bedste i verden. Det er narrativet, jeg opbygger. Ordene, vi bruger … Lad os fokusere på principperne for det, vi gør, og hvorfor,” siger hun.
“Hvem vil ikke være ansvarlig erhvervsleder med respekt for planeten og det samfund, vi lever i? Det driver langsigtet vækst. Hvilken adm. direktør vil ikke lede et selskab, som tiltrækker de bedste talenter i verden?”
Et af de selskaber, der har fået kritik for at lade sig presse af skiftende vinde, er danske Chr. Hansen, der i 2024 fusionerede med Novozymes og blev til Novonesis. I 2023 fjernede selskabet sin synlige støtte til lgbt+-miljøet efter kritik fra en amerikansk kunde.
Oplever du, at selskaber slækker på principperne med det politiske pres fra USA og det ændrede narrativ?
“2000 af vores ansatte er i USA, en tredjedel af vores omsætning er i USA. Vi har et glimrende forhold med vores kunder her. Vi har aldrig haft et så stærkt et forhold til administrationen og staten som nu,” siger Baiget.
“Vi oplever, at narrativet hurtigt har udviklet sig til job, velstand og at give svar på ikke kun samfundets behov i dag, men også behovene i fremtiden.”
At tiltrække de bedste
Ester Baiget henviser til selskabets løsninger i mere end 30 industrier, som kan sikre bl.a. sundere mad og mere rene brændsler, for at nævne få områder, og samtidig skabe jobvækst lokalt.
Det er den fortælling, der ifølge hende “ræsonnerer massivt” i de lande, selskabet er i kontakt med, blandt andet Indien og Europa.
“Før var vi nødt til at forklare, hvad biosolutions var. Nu bliver vi hevet i. Det er en massiv ændring de sidste fem år. EU taler om hjemmedyrkede løsninger, Indien fordobler mængden af biofuels, fordi de kan se, hvad det gør for antallet af lokale job.”
Når jeg taler med andre kilder, der arbejder med grøn omstilling, fortæller flere om et skifte, og hvordan agendaer som sikkerhed og økonomi har taget over?
“Det er sandheden bag vækst. Det skal kobles til det fundamentale, og hvordan du driver vækst og behov hos forbrugerne. Vi skal selvfølgelig lave sikkerhed og teknologi. Der er altid en konkurrence mellem forskellige behov,” siger Ester Baiget.
“De grønne løsninger og biosolutions er en katalysator for alt det, jeg oplever, at regeringer efterlyser: De driver lokale job, bringer national sikkerhed, gør dig i stand til at dekarbonisere, være resilient og gør dine forbrugere sundere. Det er tjek, tjek, tjek.”
Når den spanskfødte topchef ser på verdens ståsted lige nu, vælger hun bevidst at tro på håbet. Et ansvarligt håb, understreger hun.
“Jeg omfavner den volatilitet, vi lever med. Det er et bevidst syn. Jeg vælger håb, for det kan ikke besejres. Det giver mig drivet til at fortsætte med at presse på,” siger hun.
“Som mor er det et meget større håb. Som adm. direktør er det et meget mere ansvarligt håb.”
Måske er det ikke muligt for alle selskaber at opretholde det ansvar, når presset stiger fra andre sider og agendaer. Hvorfor bør erhvervsledere alligevel gøre det?
“Hvis du vil vinde på langt sigt, især i det samfund, vi lever i i dag med udviklingen på AI og leap frogs på teknologi, så skal du være i stand til at tiltrække de allerbedste mennesker i verden. Træf dit valg med det in mente.”
