Efter hårdt pres fra bilindustrien og en række lande skrotter EU sine planer om at forbyde forbrændingsmotorer i biler fra 2035.
Dermed vil det også i fremtiden være muligt for forbrugerne i Danmark og resten af EU at købe en benzinbil, lyder det fra EU-Kommissionen, der tirsdag præsenterer en stor bilpakke.
I pakken, der skal sikre industriens grønne transition, giver EU bilproducenterne mere fleksibilitet og lemper flere af kravene til deres grønne omstilling.
“Bilindustrien er i risiko for at dø. Så i dag fremlægger vi en pakke, der skal bevare vores industri,” siger EU-Kommissionens næstformand Stéphane Séjourné på et pressemøde.
Dermed kaster EU en redningskrans til en af sine vigtigste industrier, der ifølge EU-Kommissionen tegner sig for 7 pct. af EU’s bnp og 13 mio. job. Det sker, efter der har bredt sig en frygt for, at 2035-forbuddet ville få katastrofale konsekvenser for en af Europas vigtigste industrier, der allerede er presset af lav indtjening, store investeringskrav og hård konkurrence fra Kina.
“Innovation. Grøn mobilitet. Konkurrenceevne. Dette år har disse været topprioriteter i vores intense snakke med bilindustrien, civilsamfundsorganisationer og interessenter,” udtaler Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen, i en pressemeddelelse.
2035-forbuddet vil fremadrettet blive erstattet af et nyt mål, hvor bilproducenterne efter 2035 skal reducere udledningen fra bilerne med 90 pct. sammenlignet med 2021. Dertil kommer, at de resterende emissioner fra bilernes skal kompenseres gennem brugen af grønt stål eller via grønne brændstoffer.
Således bliver det altså muligt for bilproducenterne fortsat at sælge benzinbiler, hybridbiler, pluginhybridbiler og andre modeller, der har en forbrændingsmotor.
Interesseorganisationen Dansk Industri (DI) mener, det er den forkerte vej at gå, når EU vælger at lempe klimakravene til nye biler.
“Det er en farlig kurs at sætte klimaambitioner op mod konkurrenceevne. Det risikerer at skabe en falsk fortælling om klima versus industri i stedet for at bruge omstillingen som en motor for innovation og som styrkeposition. Europas virksomheder bliver stærkere af klare, langsigtede grønne mål, ikke af politiske tilbageskridt, der skaber usikkerhed og forsinker investeringer,” lyder det fra Rikke Wetendorff Nørgaard, chef for Europapolitik i DI, i en skriftlig udtalelse til Børsen.
Vil sikre batteriproduktion
EU’s største lande har lagt et stort pres på kommissionsformand Ursula von der Leyen for at bløde op på de grønne mål.
Det gælder bl.a. Tyskland, Frankrig og Italien samt Rumænien og Slovakiet, hvor bilindustri og produktion er en vigtig økonomisk faktor.
Fra sidelinjen har de set bekymret til, at salget af elbiler har sneglet sig afsted på tværs af EU. Det har fået flere til at råbe vagt i gevær og sige, at forbrugere, producenter og EU slet ikke er klar til et forbud mod forbrændingsmotorer i 2035.
I mere end halvdelen af EU-landene tegner elbiler sig for 10 pct. eller mindre af det samlede salg af nye personbiler, kunne Børsen fortælle i sidste uge.
“For de lande, som allerede er langt på rejsen, går omstillingen hurtigt. Problemet er, at tempoet varierer markant på tværs af EU, og hvad skal vi gøre med alle de lande, som slet ikke er klar til det? Det er en kæmpe udfordring,” forklarede Ingo Stein fra konsulenthuset Bain & Company til Børsen.
Foruden tilbagerulningen af 2035-målet kommer EU med en lang række initiativer, der skal støtte den europæiske bilindustri på vejen mod at blive fossilfri.
Det gælder blandt andet, at EU lancerer en såkaldt batteribooster, hvor unionen vil accelerere produktionen af batterier ved at yde rentefrie lån. Dertil kommer også en omnibuspakke, der skal reducere administrative byder og sænke omkostningerne for europæiske bilproducenter og give dem 706 mio. euro, svarende til 5,3 mia. kr., mere mellem hænderne om året.
Det er ikke første gang, at EU kommer bilindustrien i møde og slækker på grønne krav til den. I maj valgte EU også at smide en redningskrans, så de ikke ville blive ramt af tunge CO2-bøder.
Fra 2025 måtte biler, der sælges i EU, i snit udlede 93,6 gram CO2 pr. kilometer. Og levede ens bil ikke op til loven, ville det udløse en bøde på 95 euro pr. bil, der registreres i EU om året, ganget med antal gram CO2 over grænsen. Det vakte opstand i bilindustrien, der forudså bøder på op mod 100 mia. kr. til den trængte industri.
Derfor har EU smidt en redningskrans, hvor CO2-udledningen i stedet bliver opgjort over en treårig periode (2025, 2026 og 2027), således bilproducenterne får mere tid i omstillingen.
Blandt andet af den grund var det ventet på forhånd, at EU ville komme industrien i møde og lempe sit 2035-mål. Det er dog langt fra alle i industrien, der jubler.
Den nye aftale vil underminere investeringerne i elektriske biler og gøre, at EU vil tabe yderligere grund til Kina i skiftet mod elbiler, mener svensk-kinesiske Polestar, der udelukkende producerer elbiler.
“Det kan virke som en lille forskel, at vi bevæger os fra et klart 100 pct. nulemissionsmål til 90 pct., men hvis vi bakker nu, så vil vi ikke kun skade klimaet. Vi vil også skade Europas evne til at konkurrere,” siger Michael Lohscheller, adm. direktør i Polestar, til Reuters.
