Onsdag har EU-Kommissionen præsenteret den længe ventede omnibuspakke, der skal lempe på rapporteringskrav som tusindvis af virksomheder ellers har været underlagt i form af den såkaldte CSRD.
Men selvom erhvervslivet længe har efterlyst netop en forenkling af kravene, er det ikke alle, der er lige tilfredse, efter Kommissionens forslag til den endelige pakke er blevet offentliggjort.
Hos vindueskæmpen Velux lægger adm. direktør Lars Petersson ikke skjul på, at Kommissionens forslag ikke vækker meget begejstring.
“Jeg mener ærligt talt, at de kan gøre det bedre. Europa har også brug for store virksomheder, der er konkurrencedygtige, og i det her forslag synes jeg mest, at de tilgodeser de mindre,” siger Lars Petersson.
Lars Petersson peger på, at arbejdet med CSRD har været meget ressourcekrævende og kostet vindueskæmpen flere mio. kr. på rapportering, konsulenter og revionsydelser.
“De millioner vil vi hellere bruge på at accelerere vores egen grønne omstilling og investere i konkrete forbedringer.”
Allerede mandag kunne Børsen beskrive noget af pakkens indhold efter et læk, som avisen kom i besiddelse af, men hovedtrækkene i den endelige plan, er følgende:
80 pct. af virksomhederne bliver fritaget fra at skulle rapportere. Fremover vil det nemlig kun være virksomheder, der har over 1000 ansatte og en omsætning på mere end 50 mio. euro eller en balancesum på 25 mio. euro, som er omfattet af lovgivningen.
Derudover vil Kommissionen “stoppe uret” så at sige, hvilket betyder, at de virksomheder, som endnu ikke er begyndt at rapportere endnu, men som skal aflægge rapportering i 2026 og 2027 får udskudt kravet med to år.
Desuden bliver der luget ud i de datapunkter, som virksomhederne skal rapportere på.
Ifølge Kommissionen vil pakken kunne spare europæiske virksomheder for 45 mia. kr. i administrative byrder og frisætte 373 mia. kr. til offentlige og private investeringer.
Fokus på de store
Omnibuspakken er en del af en større plan for at genoprette EU's udfordrede konkurrenceevne, som blev udstillet i den opsigtsvækkende Draghi-rapport fra september sidste år.
Her pegede den italienske topøkonom Mario Draghi blandt andet på, at en tung lovgivningsmæssige byrde får EU til at halte efter lande som USA og Kina.
Men hos pensionskæmpen Danica mener man ikke, at pakken kommer til at bidrage til en stærkere konkurrencekraft, fordi der ikke tages hensyn til de største selskaber.
“Vi kommer fortsat til at binde masser af ressourcer og penge på at efterleve komplekse og detaljerede rapporteringskrav. Det mener vi ikke er opskriften på at genoprette europæisk konkurrencekraft og fremme en bæredygtig omstilling,” udtaler bæredygtighedschef Dorte Eckhoff.
Bæredygtighedschefen opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt, at rydde op i lovkravene til de største.
“Alle virksomheder skal frigøres fra unødig rapportering, så erhvervslivet og vi investorer kan fokusere på at innovere fremtidens grønne løsninger til gavn for konkurrencekraften og klimaet,” udtaler Dorte Eckhoff.
Samme melding lyder fra adm. direktør i Velux Lars Petersson. Selvom Kommissionen lægger op til at sløjfe nogle af rapporteringskravene, mener den adm. direktør ikke, at det er tilstrækkeligt.
På trods af at vindueskæmpen ikke slipper helt for at rapportere, er den først en del af de virksomheder, skal rapportere fra næste bølge. Og med Kommissionens nye forslag betyder det, at Velux først skal begynde rapporteringen om to år.
Det giver vindueskæmpen en tiltrængt pause fra at tænke på CSRD, lyder det fra Lars Petersson. Han håber, at man i løbet af de år vil nå til den erkendelse i EU, at CSRD også bør gentænkes for store virksomheder.
Ville ikke give mening
Hos Jørgen Høll, adm. direktør i Skallerup Seaside Resort har Kommissionens forslag anderledes ført til begejstring.
Med færre end 1000 ansatte og en omsætning under 50 mio. euro, har det nordjyske ferieresort nemlig udsigt til at blive helt undtaget fra rapporteringskravene.
80
pct. af virksomhederne bliver undtaget bæredygtighedsdirektivet, hvis omnibuspakken vedtages
Og det vækker glæde.
“Det ville slet ikke give mening for os, at vi skulle gå i gang med at rapportere på alle de punkter, som er så komplekse, at vi bliver nødt til at have konsulenter inde over” siger han og tilføjer:
“Vi slipper ikke helt for at rapportere og beregne vores udledninger – det arbejde er vi allerede i gang med – men vi slipper for de ting, der ikke giver mening. Hvis vi blev en del af CSRD havde jeg jo udsigt til at rende rundt i feriecenteret og spørge vores gæster, om de var ankommet i elbil, offentlig transport eller en dieselbil.”
Hos Dansk Industri er adm. direktør Lars Sandahl ligeledes positiv overfor udspillet, som han kalder “tiltrængt”. Nu håber direktøren på en hurtig og smidig proces, så de danske og europæiske virksomheder kan få klarhed om det arbejde, som flere allerede har taget hul på.
“Mange virksomheder har allerede investeret betydelige ressourcer i rapportering, så det er vigtigt at mindske usikkerheden,” siger Lars Sandahl.
Frygter for omstillingen
Fra talerstolen i Bruxelles holdt handelskommissær Valdis Dombrovskis fast i, at det ikke er en deregulering, som Kommissionen nu har sat i gang.
“Vi ændrer ikke vores mål indenfor den grønne pagt, som vi er opsat på at levere. Med forenklingsdagsordenen vil vi levere vores Green Deal- mål mere effektivt og mindre omkostningsfyldt,” siger han i forbindelse med en pressebriefing om omnibuspakken.
Overordnet set er det dybt skuffende. Når man fjerner kravene for 80 pct. af virksomhederne er der ikke længere tale om en forenkling, men en deregulering
Andreas Rasche, professor ved CBS's center for bæredygtighed
EU's Green Deal-målsætninger handler kort fortalt om, at unionen skal være klimaneutral i 2050.
Andreas Rasche, der er professor på CBS's center for bæredygtighed, giver dog ikke meget for handelskommissærens ord. Ifølge ham er der tale om en decideret udvanding af rapporteringskravene med den nye pakke.
“Overordnet set er det dybt skuffende. Når man fjerner kravene for 80 pct. af virksomhederne er der ikke længere tale om en forenkling, men en deregulering,” siger han.
Ifølge professoren er bæredygtighedsrapportering en vigtig forudsætning for, at investorernes kapital kan finde vej til den grønne sektor, men også for gennemsigtighed og ansvarlighed – det var også den oprindelige vision med at vedtage kravene i sin tid.
“De foreslåede ændringer undergraver de aspekter og vil på længere sigt gøre det sværere at nå EU’s ambitiøse Green Deal-målsætninger,” siger Andreas Rasche.
Han frygter, at de nye forslag kommer til at slå den grønne omstilling tilbage.
“Du har brug for data, hvis du skal styre en forandringsproces. Det gælder for alle, og med dette forslag vil vi have langt færre data at bruge til at vurdere, hvor virksomhederne står i den grønne omstilling,” siger professoren.
