Tusindvis af virksomheder i Europa står til at slippe lettere end først ventet i spørgsmålet om regulering, der er blevet omtalt som et bureaukratisk monster.
Onsdag vil kommissionsformand Ursula von der Leyen præsentere en omnibus-pakke, der skal forenkle og indsnævre klimarapporteringskravene til europæiske selskaber i det såkaldte CSRD-direktiv.
Det skal skabe mere “reel handling” og bidrage til at genoprette EU's konkurrencekraft, lyder det.
Men hvad var det nu egentlig, der var meningen med lovgivningen, som ifølge flere danske virksomheder allerede har kostet mange penge og arbejdstimer?
Konkurrenceevne på læberne
Lad os lige lave en kort præsentation af CSRD-direktivet. Det er for resten en forkortelse for Corporate Sustainability Reporting Directive.
Direktivet blev vedtaget i EU-Kommissionen for knap tre år siden, og det er en del af The European Green Deal – en aftale, der har til hensigt at gøre EU klimaneutral i 2050.
Direktivet er skelsættende, fordi det vil ligestille rapportering om emner indenfor bæredygtighed med finansiel rapportering. En ligestilling, der i årevis er blevet efterspurgt af blandt andet danske frontløbere på dagsordenen.
Vi ved, hvor vigtigt det er for investorer, der kigger efter ægte bæredygtige projekter
Ursula von der Leyen, formand i EU-Kommissionen
Allerede fra i år skulle de største børsnoterede virksomheder og den finansielle sektor tage stilling til, om det var relevant at levere data på ikke mindre end 1144 punkter. Og rapportere på dem, der blev vurderet som vigtige.
Det kunne f.eks. være, hvordan virksomheden påvirker biodiversiteten eller kønsbalancen i ledelsen.
Formålet er, at sikre en detaljeret og gennemsigtig rapportering på miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold i de største virksomheder helt ud i værdikæderne.
Selvom de mindste virksomheder ikke er direkte omfattet af direktivet, var forventningen, at efterspørgslen fra de store virksomheder vil skabe en såkaldt “trickle-down” effekt og også føre til klimahandling her.
Et tungtvejende argument for at gennemføre de omfattende krav er, at det skal være lettere for investorer at gennemskue, hvilke virksomheder der reelt arbejdede mod en grønnere dagsorden. Og dermed skyde pengene efter de “rigtige” grønne projekter.
“Vi ved, hvor vigtigt det er for investorer, der kigger efter ægte bæredygtige projekter,” sagde kommissionsformand Ursula von der Leyen i en tale på World Economic Forum i 2021.
Desuden skal direktivet sikre, at alle de europæiske virksomheder arbejdede mod EU's mål om klimaneutralitet i 2050.
Men nu er det altså ordet “konkurrenceevne”, der er på alles læber i Bruxelles, hvor et klemt Europa kæmper for at følge med USA og Kina, som sprøjter enorme beløb i blandt andet grønne teknologier.
Sommeren 2024
Von der Leyen har længe været under pres fra stærke kræfter som Tyskland og Frankrig, der har udtrykt et ønske om at forsimple og udskyde kravene i rapporteringslovgivningen.
Den danske regering kom fredag også med et positionspapir, hvori det fremgik at erhvervsminister Morten Bødskov (S) arbejder for at få kravene udskudt til 2027 og fjerne halvdelen af rapporteringspunkterne.
Det er ellers ikke længere siden end maj 2024, at direktivet blev vedtaget i det danske Folketing.
Omnibuspakken, som Von der leyen præsenterer onsdag, er en del af formandens konkurrencekompas, der skal redde EU's konkurrenceevne.
Da planen blev annonceret i januar holdt Von der Leyen fast i, at de nye rapporteringskrav ikke er ensbetydende med, at der bliver slækket på de grønne ambitioner i EU, men at der bliver stillet for mange krav til europæiske virksomheder i dag.
“Vi bliver nødt til at løbe hurtigere. Og des mere komplekse reglerne er, des langsommere går det,” sagde hun.
Hovedpunkterne i konkurrencekompasset udover regelforenklingen er blandt andet en pakke for grøn omstilling af EU’s tunge industri, nye rammer for statsstøtteregler og billigere energi.
Allerede inden omnibuspakken er blevet præsenteret, blev et udkast til pakken lækket, og her tyder det blandt andet på, at over 2000 danske virksomheder slipper for at blive omfattet af direktivet.
OVERBLIK
Det lægger Kommissionen op til i det lækkede forslag
1) Grænsen for, hvilke virksomheder der skal rapportere på bæredygtighed, hæves til at omfatte selskaber med 1000 ansatte og en årlig omsætning på 450 mio. euro.
Forklaring: Det betyder, at de mindre virksomheder bliver undtaget. Indtil nu har virksomheder med mere end 500 ansatte været inkluderet i den første rapporteringsbølge. Den nye grænse passer til den anden kommende EU-lov CSDDD (Corporate Sustainability Due Diligence Directive), og dermed kommer de samme virksomheder til at skulle følge begge direktiver.
2) Der kommer restriktioner på anmodninger om oplysninger i hele værdikæden, så mindre virksomheder ikke får forespørgsler og krav fra deres store kunder, banker og forsikringsselskaber.
Forklaring: I det oprindelige direktiv kunne store virksomheder stille krav til data for f.eks. klimabelastning eller sociale forhold fra mindre virksomheder i værdikæderne, som ikke var omfattet af CSRD, fordi de store virksomheder skulle rapportere på deres samlede påvirkning.
3) De sektorspecifikke standarder annulleres.
Forklaring: Det betyder, at der ikke længere bliver lavet særlige rapporteringskrav for specifikke brancher, men i stedet kommer der til at være en skabelon, som alle virksomheder skal følge. I skabelonen indgår princippet om kun at rapportere på det væsentlige – typisk vil de samme emner være væsentlige inden for samme branche, hvilket vil muliggøre sammenligning inden for brancher.
4) Dobbeltvæsentlighedsprincippet fastholdes.
Forklaring: Der har været snak om, hvorvidt dette også skulle droppes, men det ser ud til, at Kommissionen holder fast. Det betyder, at virksomhederne stadig skal vurdere, hvilke områder der er relevante at rapportere om, ud fra kriterier om hvordan virksomheden påvirker omverdenen, og hvordan omverdenen påvirker virksomheden.
Kilde: Center for Strategisk CSRD – et samarbejde mellem EY og Erhvervslivets Tænketank.
