De seneste måneder har kritiske røster - herunder fra den danske regering samt en lang række virksomheder - varmet op til en afgørende præsentation fra Ursula von der Leyen, når hun onsdag løfter sløret for den såkaldte omnibuspakke og forenkling af bæredygtighedsdirektiverne.
Allerede nu er det dog muligt at få et glimt af, hvad den potentielt kommer til indeholde, da EU’s forslag til pakken er blevet lækket. Heri fremgår det, at man vil gøre rapporteringsarbejdet mindre byrdefuldt og helt undtage mindre virksomheder.
OVERBLIK
Det lægger Kommissionen op til i det lækkede forslag
1) Grænsen for, hvilke virksomheder der skal rapportere på bæredygtighed, hæves til at omfatte selskaber med 1000 ansatte og en årlig omsætning på 450 mio. euro.
Foklaring: Det betyder, at de mindre virksomheder bliver undtaget. Indtil nu har virksomheder med mere end 500 ansatte været inkluderet i den første rapporteringsbølge. Den nye grænse passer til den anden kommende EU-lov CSDDD (Corporate Sustainability Due Diligence Directive), og dermed kommer de samme virksomheder til at skulle følge begge direktiver.
2) Der kommer restriktioner på anmodninger om oplysninger i hele værdikæden, så mindre virksomheder ikke får forespørgsler og krav fra deres store kunder, banker og forsikringsselskaber.
Forklaring: I det oprindelige direktiv kunne store virksomheder stille krav til data for f.eks. klimabelastning eller sociale forhold fra mindre virksomheder i værdikæderne, som ikke var omfattet af CSRD, fordi de store virksomheder skulle rapportere på deres samlede påvirkning.
3) De sektorspecifikke standarder annulleres.
Forklaring: Det betyder, at der ikke længere bliver lavet særlige rapporteringskrav for specifikke brancher, men i stedet kommer der til at være en skabelon, som alle virksomheder skal følge. I skabelonen indgår princippet om kun at rapportere på det væsentlige – typisk vil de samme emner være væsentlige inden for samme branche, hvilket vil muliggøre sammenligning inden for brancher.
4) Dobbeltvæsentlighedsprincippet fastholdes.
Forklaring: Der har været snak om, hvorvidt dette også skulle droppes, men det ser ud til, at Kommissionen holder fast. Det betyder, at virksomhederne stadig skal vurdere, hvilke områder der er relevante at rapportere om, ud fra kriterier om hvordan virksomheden påvirker omverdenen, og hvordan omverdenen påvirker virksomheden.
Kilde: Center for Strategisk CSRD – et samarbejde mellem EY og Erhvervslivets Tænketank.
Hos den børsnoterede ejendomskæmpe Jeudan ser man på det forslag med “taknemmelighed”.
I løbet af 2024 har Jeudan nemlig set sig nødsaget til at bremse flere forskellige bæredygtighedstiltag – herunder energioptimering i ejendomme samt øget brug af genanvendelse i indretnings- og vedligeholdelsesopgaver – for i stedet at bruge kræfterne på at leve op til rapporteringskrav.
For ligesom alle øvrige børsnoterede selskaber har Jeudan for regnskabsåret 2024 skullet rapportere på en lang række bæredygtighedsdata i overensstemmelse med EU-krav, herunder det såkaldte CSRD.
Men godt som rapporteringsarbejdet er skudt i gang, er der nu udsigt til, at det bliver lavet helt om.
“Vi synes, det er vigtigt at fastholde krav til bæredygtighedsrapportering, men al forenkling vil blive imødekommet,” lyder det fra adm. direktør Per W. Hallgren, der tilføjer:
“Det er de samme medarbejdere, der arbejder med rapporteringen, som også skal sørge for at implementere nye bæredygtige tiltag i Jeudan. Og I august sidste år måtte vi indse, at rapporteringsarbejdet var så omfattende, at vi ikke kunne gøre begge dele.”
2000 selskaber går fri
Hos Jeudan betyder det nye forslag, at ejendomskæmpen bliver undtaget fra at rapportere fremover.
Med under 1000 ansatte er selskabet nemlig blandt de virksomheder, som ifølge lækket ikke skal fortsætte rapporteringsarbejdet.
Før det nye omnibusforslag var der i EU lagt op til, at 2200 danske virksomheder ville blive omfattet af de nye rapporteringskrav fra regnskabsåret 2025.
Men ifølge Christina Kjær, der er forskningschef i Erhvervslivets Tænketank, tyder læsningen af det lækkede omnibusforslag på, at der kun vil være 130-150 virksomheder i Danmark, der skal rapportere ud fra CSRD fra næste år.
Det har taget fokus fra det egentlige bæredygtighedsarbejde i virksomheden
Per W. Hallgren, adm. direktør, Jeudan
Samtidig bliver ca. 25-30 af de virksomheder, der allerede har aflagt deres første CSRD-regnskab, undtaget fra næste år, fortæller hun.
Det betyder, at lidt over 2000 danske virksomheder, der ellers skulle rapportere med næste årsregnskab, ikke skal gøre det alligevel. Heriblandt Jeudan.
Fra Per W. Hallgren lyder det, at den ændring som udgangspunkt er “fin”. Dog påtænker ejendomskæmpen alligevel at fortsætte rapporteringsarbejdet – men i en mere enkel udgave, uddyber han.
“Som sagt mener vi, at der er gode elementer i at rapportere. Det må bare ikke blive så komplekst, at det tager ressourcer fra det andet arbejde,” siger Per W. Hallgren.
Hos Dansk Industri lægger erhvervs- og medlemsdirektør Emil Fannikke Kiær vægt på, at der tale om et lækket forslag – og ikke en officiel rettesnor fra EU. Alligevel lyder det også, at læsningen vækker umiddelbar begejstring.
“Jeg synes, at det langt henad vejen imødekommer vores bekymringer ved at lægge op til, at store dele af rapporteringen skal forenkles,” siger han.
Komplekse standarder
Emil Fannikke Kiær lægger ikke skjul på, at gode hensigter med EU’s rapporteringskrav for mange virksomheder er gået hen og blevet en byrde.
Han henviser blandt andet til en ny analyse, som Dansk Industri har lavet, hvor de med udgangspunkt i 12 danske børsnoterede selskabers årsrapporter har fundet, at årsrapporterne i snit er blevet 55 pct. længere svarende til 70 ekstra sider.
“Der er rigtig meget fornuft i, at vi har nogle fælles standarder for, hvordan virksomheder skal opgøre CO2-udledninger. Men de standarder, man er endt med, er simpelthen blevet for komplekse for virksomhederne,” siger Emil Fannikke Kiær.
Den holdning deles også af Jeudan, for hvem arbejdet med bæredygtighedsrapportering har kostet et mindre tocifret millionbeløb og ført til en årsrapport, der er endt med at blive 120 ekstra sider lang, fortæller Per W. Hallgren.
slå koldt vand i blodet og sæt rapporteringsarbejdet lidt på hold
Emil Fannikke Kiær, erhvervs- og medlemsdirektør, Dansk Industri
Men al begyndelse er svær, understreger Per W. Hallgren også. Og selvom Jeudan har oplevet rapporteringsarbejdet som komplekst og ressourcekrævende, skal det også tages med det forbehold, at 2024 var første år, hvor der skulle rapporteres på kravene.
“På den side er den med til at drive udviklingen mod mere bæredygtighed, og den tilfører helt bestemt et positivt element i, at der bliver skabt nogle klare rammer og en ensretning på området,” siger han og tilføjer:
“På den anden side – og med det forbehold, at vi har været igennem et etableringsår – har rapportering krævet så meget tid og så mange ressourcer, at det har taget fokus fra det egentlige bæredygtighedsarbejde i virksomheden og på den måde er endt med at virke kontraproduktivt.”
“Slå koldt vand i blodet”
Fra Emil Fannikke Kiær lyder det også, at arbejdet med rapportering stadig er vigtigt, og selvom EU’s bæredygtighedskrav er under heftig beskydning disse dage, er det ikke ensbetydende med, at bæredygtighedsrapportering generelt er passé.
For udover det lækkede forslag fra Kommissionen har forskellige regeringer i EU-lande også budt ind med forslag til, hvordan rapporteringskravene i stedet skal tage sig ud. Senest lød det for få dage siden fra erhvervsminister Morten Bødskov (s), at man har anbefalet EU at udskyde at implementere kravene i to år og lempe dem gevaldigt.
Emil Fannikke Kiær forstår godt, hvis de seneste ugers meldinger med skiftende forslag fra forskellige regeringer kan give anledning til forvirring.
Og for de virksomheder, som står til at skulle rapportere på bæredygtighedsarbejdet fra i år og frem, råder erhvervs- og medlemsdirektøren til at slå koldt vand i blodet og vente med arbejdet lidt endnu, før der er kommet nye officielle meldinger fra EU.
“Til de virksomheder, der ikke allerede har rapporteret i år, vil jeg sige: Slå koldt vand i blodet, og sæt rapporteringsarbejdet lidt på hold, indtil der er kommet officielle meldinger fra EU – men hold fast i ambitionerne, og fortsæt arbejdet med denne grønne omstilling,” lyder det.
