Alle 500 porteføljeselskaber i ATP skal rapportere om deres klimabelastning i 2025. Kravet er en del af selskabets nye klimastrategi og kommer både til at gælde børsnoterede selskaber som unoterede.
Modsat regnskabstal findes der ikke nogen absolut gældende standard for, hvordan selskaber udregner og rapporterer deres klimabelastning. EU er i gang med at udforme regler på området, men de kommer i første omgang kun til at gælde de største børsnoterede virksomheder.
ATP får derfor selv til opgave at presse porteføljeselskaberne til rapportering og fastlægge formatet.
“Det er bestemt ikke nogen enkel øvelse. Vi kommer ikke til at lave vores egen ATP-standard, som virksomhederne skal rapportere efter. Vi vil bruge globale standarder og for så vidt muligt sørge for, at vi får ensartede og kontrollerede data,” forklarer Bo Foged, topchef i ATP.
Hvor stor en udfordring er det at få nok data af den rigtige kvalitet?
“Det er en udfordring, og den er større på de unoterede selskaber og ved ejendomsporteføljen, for det er komplekst. Der skal vi have de her registreringer på plads. Det er noget, vi er i gang med, og det tager tid.”
Kommer I til at ekskludere selskaber, der ikke når i mål med at rapportere?
“Det er ikke vores udgangspunkt. Jeg tror, omstillingen er godt i gang, og vi tror på, at dialog fremmer forståelsen. Hvis vi har investeringer, hvor vi kan se, at det bliver problematisk, vil vi gå til dem for at lave en handlingsplan om, hvordan vi når i mål.”
Jannik Andersen er leder for den danske afdeling for forsikring og pension i den globale konsulentvirksomhed Mercer. For ham at se er det særligt positivt, når ATP vælger at sætte faste krav til porteføljeselskaberne.
“Men de skal nok gå til det med en kritisk tilgang. Det er vist ikke for meget at sige, at der altid vil være nogle, som prøver at smutte over, hvor gærdet er lavest, når der skal omstilles til at rapportere på et nyt område,” siger han.
