Europa hærges i øjeblikket af voldsomme hedebølger, der udover at skabe store sikkerhedsmæssige problemer også sætter energisystemet under pres. De ekstreme temperaturer kan blive endnu en forhindring i missionen om at fylde europæiske gaslagre op til vinteren 2022, vurderer flere eksperter og myndigheder.
Den bagende sol får vindmøller, atomkraftværker, vandkraftværker og sågar solceller til at producere mindre effektivt, mens lave vandstande i bl.a. tyske floder som Rhinen gør, at der kan fragtes mindre kul til kraftværkerne. På samme tid stiger behovet for energi til køling og aircondition.
“Der er ingen tvivl om, at den stigende energiefterspørgsel, bl.a. forårsaget af hedebølgen, forstørrer risikoen for gasmangel
Kim Saaby Hedegaard, vicedirektør, Topsoe
Med andre ord står Europa med lavere energiproduktion og højere efterspørgsel, og samtidig har Rusland begrænset leveringerne af gas.
Hos den danske industrikoncern Topsoebereder man sig allerede nu på, at gassen kan gå fra kostbar til at blive en decideret mangelvare i løbet af de kommende måneder, fortæller vicedirektør Kim Saaby Hedegaard. Selskabet står på Energistyrelsens liste over virksomheder, der ikke er garanteret gasforsyning i en krisesituation.
“Der er ingen tvivl om, at den stigende energiefterspørgsel, bl.a. forårsaget af hedebølgen, forstørrer risikoen for gasmangel. Hos Topsoe forsøger vi både at adressere den øjeblikkelige effekt og problemets rod. På kort sigt fortsætter vi med at skifte naturgas ud med flydende gas, hvor vi stoler på, at vi kan håndtere gasmangel, selvom det bliver til en meget høj pris,” skriver han til Børsen og tilføjer, at udfordringen på langt sigt kræver højere hastighed på udbygningen af vedvarende energi i Europa.
En decideret mangel på gas rykker altså gradvist nærmere, vurderer bl.a. det Internationale Energi Agentur, IEA.
“Det er et stigende pres på gassituationen, og det kan være svært at se, om vi når i mål med at fylde gaslagrene tilstrækkeligt inden vinter,” fortæller Gergeley Molnar, der er energianalytiker i IEA.
Indtil videre er problematikken udtalt i de europæiske elpriser, der har sat rekorder i bl.a. Frankrig de seneste uger. Landet er Europas største fremstiller af energi med atomkraft, men har sænket produktionen til rekordlavt niveau, fordi kølevandet fra floderne er for varmt.
Når der kommer mindre energi fra f.eks. vand- og atomkraft betyder det, at energien skal substitueres med f.eks. gas.
Hos Energistyrelsen er vicedirektør Martin Hansen opmærksom på udfordringen:
“Lige nu er der stadig gasforsyning til hele Europa – men hedebølgen og mindre gas fra Rusland betyder generelt, at der kan fyldes mindre gas på lagrene til brug for vinteren,” siger han og erkender samtidig, at den kommende tids vejr og vinter kan blive afgørende for, hvor meget de europæiske gaslagre kan strækkes.
“Der er noget skæbne i det, da vi ikke kan spå om vejret. Men der er lang vej til, at vi står i en situation, hvor gaslagrene er brugt op.”
Varmeudfordringen bliver også bekræftet af Entsog, den europæiske sammenslutningen af TSO’er: Selskaber, der styrer de europæiske energinet, hvor danske Energinet er medlem. Også her frygter man den kommende vinter.
“Hedebølgen kan meget vel få effekt på efterspørgslen på gas og begrænse muligheden for at fylde lagrene op. Men hedebølger har ikke ligeså stor effekt på efterspørgslen som en kold vinter,” skriver Entsogs presseafdeling i en e-mail til Børsen.
Omstillingen af energisystemet bliver derfor nøglen til at minimere konsekvenserne af fortsat ekstremt vejr, fortæller Jacob Østergaard, divisionschef og energiforsker ved DTU.
danske virksomheder
står på Energistyrelsens liste over ikkebeskyttede gaskunder
“Det kræver, at vi får et system, der er mere fleksibelt, både hvad angår energikilder og vores muligheder for at transportere energien hen, hvor der er brug for den, så vi ikke har flaskehalse på transmissionsnettet,” siger han og tilføjer, at den europæiske energiudbygning kræver det “rette miks” af kilder.
“Sandsynligheden for, at det blæser på havet er ret stor. Så det her med kapacitet fra energiøer i Nordsøen og ned i Europa bliver central.”
