Når blade, grene og træstammer vokser sig længere og længere op mod himlen, optager de CO2 fra luften omkring dem.
Den ligning har ført til et eksplosivt voksende marked for, at virksomheder køber sig ind i skovrejsningsprojekter for at kompensere deres egen CO2-udledning.
Herhjemme er store selskaber som Arla, Velux og DSV allerede i gang med at investere i skovprojekter, og tendensen afspejler sig i resten af verden. Prisen på klimakreditterne er samtidig vurderet til at mangedobles de kommende år.
Ved skovprojekterplanter eller bevarer en organisation eller virksomhed skov, der opfanger CO2. Herefter sælgesder certifikater for skovenes optag til virksomheder, der kan bruge kreditterne i frivillige CO2- Der herskeringen internationalt gældende regulering for, hvordan kreditterne bliver til, udbudt eller brugt af virksomheder.
regnskaber.
Torben Chrintz, der er videnskabelig rådgiver hos den grønne tænketank Concito og ekspert i klimakreditter, fortæller, at de frivillige projekter er yderst vigtige for den globale klimaindsats. Men den store efterspørgsel på klimakompensation rykker ved kvaliteten af udbudte projekter.
“Der er mange, som ser en god forretningsmulighed her, og de gode projekter bliver simpelthen revet væk af virksomheder, der har ressourcerne. Vi ser det især med mangroveskovprojekter, der har store dokumenterede klimaeffekter,” siger han og fortsætter:
“Det betyder, at andre virksomheder kan blive nødt til at nøjes med mindre gode projekter. Især i andre lande end Danmark, hvor der nærmest hersker en forventning om, at store selskaber investerer i skov.”
Med andre ord er klimakreditter blevet “big business”. Den amerikanske ngo Ecosystem Marketplace vurderede i september 2021, at markedet for frivillig kompensation vil vokse til ca. 44 mia. kr. allerede i år – og op mod 328 mia. kr. i 2030. Analysehuset Carney spår tallet til det dobbelte.
Men køb af klimakreditter har allerede fået flere store virksomheder, heriblandt danske Arla, i fedtefadet, fordi det kan være særligt vanskeligt at påvise den faktiske klimaeffekt. Nogle gange bliver der overdrevet med skovenes CO2-optag – andre steder bliver der ikke ført tilstrækkelig kontrol med, om skovene overhovedet eksisterer, bliver afbrændt eller hugget til brænde.
“Hvis de køber de her kreditter og siger, at de derfor er CO2-neutrale, så er det, det største problem.
Claus Ekman,
direktør, Rådet for
Grøn Omstilling
Hvis det reelle ønske er at have en positiv effekt på klimaet, bør virksomheder i det hele taget være yderst varsomme med at investere i skovprojekter. Det fortæller Matthew Brander, der er lektor og ekspert i klimaregnskaber ved Edinburgh Universitet.
Det skal under alle omstændigheder være det absolut sidste redskab i selskabets klimaværktøjskasse.
“CO2-udledninger fra fossile brændsler bliver i atmosfæren i tusindvis af år, hvor skove eller jorden derimod højst sandsynligt ikke lagrer CO2'en i lige så lang tid. Så virksomheder bør ikke behandle skovrejsning ligeværdigt med udledninger fra fossile brændsler,” siger han.
Virksomheders brug af klimakreditter har fået kras kritik fra flere sider, heriblandt landets førende klimaforskere, Klima- og Omstillingsrådet samt aktivistiske organisationer som Greenpeace. Imens argumenteres der samtidig for, at kreditterne, hvis de bruges forsvarligt, kan være en nødvendig cocktail af kapitalisme og klimaomtanke, der kan få flere virksomheder til at investere i klimaforbedrende initiativer.
Læs også:
Claus Ekman, direktør i Rådet for Grøn Omstilling, ser begge sider.
“Det vigtigste er, at de er helt ærlige om det. Hvis de køber de her kreditter og siger, at de derfor er CO2-neutrale, så er det, det største problem. Det er der i sagens natur stort set ingen virksomheder, der er,” siger han.
mia. kr. forventes markedet for klimakreditter at være ved 2021's afslutning
Det er heller ikke kun skoven, der bliver genstand for virksomheders CO2-kompensation. F.eks. kan virksomheder købe klimakreditter fra havets CO2-optag, mens den danske virksomhed Agreena tilbyder certifikater på baggrund af reduktioner fra landbrugsbedrifter.
Jørgen Eivind Olesen, kulstofekspert og forsker hos Aarhus Universitet, advarer her om, at der er tale om et marked, som langt fra er modent.
“Jeg vil sige, at det er Det Vilde Vesten, for der er ikke pålidelige certificeringssystemer, mens det også er en udfordring at skaffe præcise nok data,” fortæller han.
