Opkøb af jord i Uganda kombineret med job og ejerandele til lokalbefolkningen. Det er grundformlen på den danske startup Carborys forretningsmodel for skovprojekter, der skal generere klimakreditter til virksomheder, som vil kompensere egen CO2.
Selskabet har med en række investorer i ryggen plantet 35 hektar skov og er ved at finde investeringer til næste etape på 250 hektar.
Selskabet vil dog ikke sælge kreditter fra skovene de første fem år, hvor CO2-optaget er småt. Carbory har indtil videre igangsat et skovprojekt på 35 hektar, hvor investorerne altså både betaler for jorden samt aflønning til op mod 25 medarbejdere – indtil der kan sælges klimakreditter, som dækker udgifterne og skaber afkast. Selskabet kalder det selv en “high end” model.
“Vi ved, at de er dyre, men vi har tilkendegivelser på, at flere investorer er villige til at betale mere for projekterne, hvis vi kan sikre, at der bliver taget højde for biodiversitet, lokalbefolkning, og at der er tale om CO2-optag, der varer ved,” siger Frank Rosengreen Lorenzen, en af stifterne bag Carbory.
Imens har Carbory oprettet en planteskole for lokale arter, der skal sikre, at skovene også bidrager til biodiversitet, mens indtjeningen fra projekterne også skal bidrage til at etablere sundheds- og uddannelsestilbud til lokalbefolkningen, lyder det.
“Man betaler for at have en meget stor reservepulje, så hvis skoven brænder, har man ikke mistet noget, da man får kreditter fra reservepuljen
Torben Chrintz, videnskabelig rådgiver, Concito
Selskabet er eksempel på et marked i voldsom udvikling, hvor flere og flere udbydere træder til. Mens Carborys model virker fornuftig og gennemtænkt, er den ikke revolutionerende, mener Torben Chrintz, klimarådgiver hos den grønne tænketank Concito og ekspert i klimakreditter.
“Det lyder ikke meget anderledes end andre gode projekter på området. Det kræver også, at de lykkes med ambitionerne og samtidig får projekterne certificeret og kontrolleret,” siger han.
Frank Rosengreen Lorenzen fra Carbory fortæller, at virksomheden arbejder på at få skovprojektet certificeret med verified carbon standard (vcs), der er en af de mest anerkendte ordninger.
Men det er ingen garanti for, at projekterne lever op til de forventede klimareduktioner. Det har blandt andre Arla for nylig oplevet, hvor Politiken afdækkede, at op mod 13 pct. af selskabets skovprojekter på Borneo var brændt ned.
Der er dog en sikkerhedsmekanisme, når man køber VCS-certificerede projekter, fortæller Torben Chrintz fra Concito.
“Man betaler for at have en meget stor reservepulje, så hvis skoven brænder, har man ikke mistet noget, da man får kreditter fra reservepuljen.”
