BØRSEN BÆREDYGTIG
Bæredygtig
Eksplosion i prisen for at blive klimaneutral om få år
Tak, fordi du læser med

Denne artikel kræver normalt abonnement, men er gratis for dig, fordi Danske Bank har finansieret adgang til Børsen Bæredygtig for alle i dansk erhvervsliv.

Danske Bank har ikke haft indflydelse på selve artiklen.

Læs mere om Danske Banks involvering.

Virksomhedernes mål om CO2-neutralitet får et nyt marked til at vokse frem. Prisen på klimakompensation ventes at mangedobles, og det vil gøre selskabers vej mod neutralitet dyr og svær

Vestas vil det. Mærsk vil det. Danish Crown og Arla vil det. En lang række danske og udenlandske virksomheder har alle sat et mål om at blive CO2-neutrale inden for det kommende årti eller i 2050.

Fælles for dem alle er, at de ikke ved egen kraft kan sikre en nuludledning. Derfor bliver det i stigende grad attraktivt for virksomheder at kompensere for deres klimapåvirkning, som vil få prisen til at stige dramatisk i de kommende år. Det vurderer blandt andre Bo Øksnebjerg, generalsekretær for Verdensnaturfonden WWF i Danmark, som sammen med virksomheder udvikler bl.a. skovprojekter, hvor skove truet af rydning bliver bevaret ved hjælp af virksomhedernes investering. Jeg tror, det bliver en dobbelt gamechanger Bo Øksnebjerg, generalsekretær, WWF

“De kommende år bliver flere og flere virksomheder og nationer nødt til at kompensere, og det vil få priserne på karbon og tilhørende kreditter til at stige. Ser man det som en investering, er den god, fordi karbon vil blive mere værd. Det er ikke urealistisk, at prisen vil fem- eller tidobles inden for de næste ti år,” siger Bo Øksnebjerg.

“Hvis man ikke kommer tidligt med, bliver det et område, der er svært at navigere i.”

Tidligere på året pegede konsulenthuset McKinsey sammen med andre på, at markedet for klimakreditter kan stige til op mod 50 mia. dollar i 2030.

I dag er virksomheder som Velux, Microsoft og Københavns Lufthavn blandt brugerne af klimakompensation, mens tech-giganten Apple i sidste uge sendte en ny konstruktion på banen. Sammen med en ngo og investeringsbanken Goldman Sachs vil Apple investere i skovdrift, som samtidig skal give et finansielt afkast. Den model kommer der “stensikkert” flere af, også i Danmark, vurderer Øksnebjerg.

Dels vil nogle virksomheder komme for sent til ballet og bliver derfor nødt til at købe karbon fra andre, som har de rette projekter. Dels vil små og mellemstore virksomheder også gerne med, men deres udledninger vil være så små, at det ikke giver mening at have deres egne skovprojekter.

Svært marked

Jens Friis Lund, professor ved KU og forsker i tiltag rettet mod skovens rolle i at optage CO2, ser samme tendens.

Som en del af Klima- og Omstillingsrådet, der vil kvalificere den klimapolitiske debat, er han kritisk over for virksomhedernes stigende brug af kompensation. Et marked fyldt med faldgruber og risici for, at f.eks. skovprojekter ikke holder på eller optager den lovede mængde CO2, mener han. Derfor er det svært for selskaber at garantere en reduktion.

“Der er noget mere hånd i hanke, hvis de selv går ind i det og udpeger specifikke projekter. Men man kan aldrig garantere, at man ikke taber alt kulstof igen, eller at klimaet ender med at tabe,” siger han og peger på, at en buffer på f.eks. 20 pct. ekstra i et skovprojekt, som Velux eksempelvis har gjort, kan skabe mere sikkerhed, men heller ikke er en garanti. Man kan aldrig garantere, at man ikke taber alt kulstof igen, eller at klimaet ender med at tabe Jens Friis Lund, professor og forsker i skovens rolle i CO2-optag, Københavns Universitet

Virksomheder bør ifølge ham fokusere hårdt på at reducere deres eget klimaaftryk, før kompensation kommer ind i billedet. Netop virksomhedernes reduktion er helt central for WWF, der kræver, at selskaber forpligter sig under Science Based Targets og hvert år sætter mål for reduktioner i tråd med Paris-aftalens målsætninger. Først når intet andet er muligt, kan klimakompensation komme på tale.

“Jeg tror, det bliver en dobbelt gamechanger. Både i den forstand, at virksomhederne skal tænke på en helt ny måde. Det bliver et helt nyt forretningsområde og en stor, ny tung post. Samtidig venter en gamechanger længere ude i fremtiden, som handler om, at vi overudnytter vores ressourcer og ødelægger biodiversiteten. De samfundsomvæltninger, der kommer i næste runde, bliver større. Hvis vi løser klimakrisen på den rigtige måde, vil vi kunne afbøde omkostningerne i den næste krise også.”

Forsiden af Børsen Bæredygtig